Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bachtsjissaraï
- Bächtold, Jakob
- Baciller, se Bakterier
- Back, Sir George
- Backer, Agathe, se Grøndahl
- Backer, Harriet
- Backer, Herman M.
- Backer-Lunde, J., se Lunde
- Backfisch
- Backgammon
- Backhuijsen, Ludolf, se Bakhuisen
- Backlund, Joh. Oskar
- Backnang
- Back River
- Backwoods
- Bacler d'Albe, Louis Albert Ghislain
- Bac-ninh
- Baco, se Bacon, R.
- Bacon, Delia
- Bacon, Francis
- Ordbøgerne: B
- behördlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
12955 indb. (1897), var før residens for tatarkanen.
Har mange moskéer og driver forskjellig slags industri.
Bächtold, Jakob (1848—97), schweizisk litteraturhistoriker,
professor i tysk sprog og litteratur i Zürich,
har skrevet det store verk «Geschichte der deutschen
Literatur in der Schweiz» og desuden bl. a. udgivet
«Gottfried Kellers Leben» samt flere specialarbeider
vedrørende schweizisk litteratur i det 16 aarh.
Baciller, se Bakterier.
Back [bæk], Sir George (1796—1878), eng. admiral
og polarforsker, deltog i Franklins to ekspeditioner 1819
og 1825 og ledede selv en ekspedition i det nordlige
Amerika 1833—35. Herunder opdagede han den efter
ham opkaldte Back River eller Store Fiskeelv.
Backer, Agathe, se Grøndahl.
Backer, Harriet (1845—), n. malerinde, søster af
pianistinden Agathe Backer-Grøndahl, begyndte i
München som elev af Eilif Peterssen, reiste til
Paris og gjennemgik sit slegtleds typiske udvikling
mod friluftsmaleriet. Hendes ikke særlig produktive
virksomhed er væsentlig viet interiøret, som hun
behandler solid, koloristisk gjennemarbeidet og med
glimrende lys- og refleksvirkning.
 |
| Harriet Backer. (Fot. af L. Szacinski.) |
Ogsaa som menneskeskildrer er hun fin og interessant.
Som leder af en besøgt malerskole har hun ved sin kraftige
manér ikke været uden indflydelse paa yngre norsk kunst.
(To billeder i Kunstmuseet i Kra.)
|
| Harriet Backer: Interiør. (Fot. af Væring.) |
Backer, Herman M. (1856—), n. arkitekt, har udført
en række større forretningsgaarde og herskabelige villaer
i Kra., har desuden efter konkurrance bygget Johannes
kirke i Bergen samt flere store hoteller og sanatorieanlæg
som Tonsaasens, Bolkesjøs og Mesnaliens kursteder.
Backer-Lunde, J., se Lunde.
Backfisch (t.), eg. stegt fisk, spøgende benævnelse
for en ung pige i overgangsalderen (en «framslænge»).
Backgammon [bækgæmən], eng. bretspil, spilles af
to, som hver har 15 dambrikker; ved kast med to
terninger bestemmes, hvem der skal begynde, og hele
spillet foregaar paa samme maade, idet alle flytninger
bestemmes efter det antal øine, som terningerne
udviser. Spillet kaldes ogsaa toccategli (tokkodilje).
Backhuijsen, Ludolf, se Bakhuisen.
Backlund, Joh. Oskar (1846—), sv. astronom, blev
1875 docent ved universitetet i Upsala, 1877 observator
i Dorpat, fra 1877—87 adjunkt ved Pulkova observatorium,
valgtes 1883 til astronom ved videnskabsselskabet i
St. Petersburg, siden 1895 direktør for observatoriet
i Pulkova. B. har skrevet vigtige afhandlinger over
perturbationsteorien og over Enckes komet.
Backnang, by i Württemberg, ved elven Murr, bielv
til Neckar, n.ø. f. Stuttgart, 7650 indb. (1900). Garverier,
strømpevæverier, store kvægmarkeder.
Back River [bækrivə] el. Store Fiskeelv, stor elv
i det nordlige Amerika, opdaget af Back (s. d.). Den er
fuld af fosser og udvider sig flere steder til store sjøer.
Falder ud i en bugt af Ishavet lidt n. f. polarcirkelen.
Backwoods [bækwudz] (bagskoge, fjerne skoge)
kaldte de første nybyggere i de Forenede stater
skogtrakterne V. f. Alleghanyfjeldene. Da disse egne
opdyrkedes, brugtes B. om skogegnene i det fjerne vesten.
Bacler d’Albe [baklé dalb], Louis Albert Ghislain
(1761—1824), fr. general, kartograf og maler, deltog
i alle Napoleons felttog og forestod tildels de
kartarbeider, som knyttede sig til dem. Hans akademiske
fjeldlandskaber er væsentlig udført efter keiserens fald.
Bac-ninh, Bagindien, by i fransk Tonkin, lidt n. f.
Hanoi, 7000 indb. Den ligger ved en jernbane, som
fører til Kinas grænse, og er derfor af franskmændene
sterkt befæstet. Her bor en fransk resident og biskop.
Baco, se Bacon, R.
Bacon [bekn], Delia (1811—59), amer. forfatterinde,
var den første, som hævdede, at det er Lord Bacon, som
har skrevet Shakespeares dramaer. (Se følgende art.)
Bacon [be’kn], Francis, baron af Verulam
(1561—1626), studerede i Cambridge, var 1577—80 ved
hoffet i Paris, blev 1586 medlem af parlamentet, 1617
storseglbevarer, 1618 lordkansler og baron, 1621 viscount
af St. Albans. Samme aar anklagedes han for at have
modtaget bestikkelser og dømtes til fængsel, bøder og
fortabelse af alle embeder og værdigheder. Anklagen
var reist gjennem parlamentet, men kongen var hans
ven, og straffen blev ham eftergivet. Resten af sit liv
tilbragte han med vidensk. arbeide og nød stor anseelse.
[1]
[1]
behördlich ⓣ vedkommende øvrigheden.
behörig ⓣ behørig, tilbørlig,
behov — ⓣ Bedurfnis n; Notdurft f — ⓔ need, requirement, necessity — ⓕ besoin m; exigence f. gjøres b. se nødvendig.
Behuf ⓣ m, brug, nytte, behov. behufs (med gen.) til brug for.
behüten ⓣ bevare, vogte.
behutsam ⓣ varsom, forsigtig.
behændig — ⓣ behende, gewandt, geschiekt — ⓔ handv, adroit, dexterous, deft, nimble — ⓕ adroit; (smidig) souple; (fingerfærdig) subtil.
behændighed — ⓣ Behendigkeit Gewandtheit f — ⓔ handiness, dexterity, adroitness, nimbleness — ⓕ adresse f; souplesse f; subtilité f.
behængt — ⓣ behängt — ⓔ hanged (round) — ⓕ garni, couvert, orné. revétu (de)
behørig — ⓣ be-, gehörig — ⓔ due, proper — ⓕ requis, du, voulu (par la loi); (passende) convenable.
behøve — ⓣ bedürfen, brauchen, nötig haben — ⓔ need, want, require, stand in need of — ⓕ avoir besoin de; falloir (upers.). behøves — ⓣ notwendig, notig sein — ⓔ be need of, occasion for; need — ⓕ étre nécessaire, falloir. om det behøves — ⓣ nötigenfalls — ⓔ if need be — ⓕ s’il le faut; au besoin.
bei ⓣ ved; hos; trods.
beibehalten ⓣ (bi)beholde.
Beiblatt ⓣ n tillæg(sblad).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0349.html
