Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Jean - Becker, Karl Friederich - Becker, Karl Ludwig Friedrich - Becker, Nikolaus - Becker, Wilhelm Adolf - Beckerath, Hermann v. - Becket, Thomas à - Beckford, William - Beckman, Anders Fredrik - Beckman, Ernst - Beckske linje, se Oldenborgske hus - Beckum - Beckx, Pierre Jean - Becque, Henry François - Becquer, Gustavo Adolfo - Becquerel, Antoine César - Becquerel, Alexandre Edmond - Becquerel, Antoine Henri - Becse - Becskerek - Béda - Ordbøgerne: B - blink ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Florentinerkvartet», som indtil 1880 holdt koncerter
rundt i verden, saaledes i Kra. 1878. Sønnen Hugo B.
(1864—), professor i Frankfurt a. M., er en begavet
cellist og komponist, som ogsaa har optraadt i Kra.
Becker, Karl Friederich (1777—1806), t. historiker,
forfatter af flere historiske skrifter bl. a. «Weltgeschichte
für Kinder und Kinderlehrer», 9 bd., Berlin 1801—05,
der har oplevet mange udgaver og er blevet fortsat og
bearbeidet af andre historikere. En dansk oversættelse
«Beckers verdenshistorie» har opnaaet 3 oplag.
Becker, Karl Ludwig Friedrich (1820—1900), t.
genre- og historiemaler, har under indflydelse af den
gamle venetianske kunst udført en række billeder fra
den tyske renaissance, der sikrede ham stor popularitet
og stillingen som præsident for kunstakademiet i Berlin.
Becker, Nikolaus (1809—45), t. digter, forfatter af
den bekjendte, populære sang «Sie sollen ihn nicht haben,
den freien deutschen Rhein» (1840), som blev besvaret
fra fransk side bl. a. af de Musset og Lamartine.
B.s øvrige vers var uden betydning.
Becker, Wilhelm Adolf (1796—1846), t. arkæolog,
professor i Leipzig, har skrevet «Gallus, oder römische
Szenen aus der Zeit Augustus» og «Charikles, Bilder
altgriechischer Sitte» samt paabegyndte «Handbuch der
römischen Altertümer», der fortsattes af Marquardt (s. d.).
Beckerath, Hermann v. (1801—70), t. politiker,
bankier, valgtes 1848 til medlem af parlamentet i Frankfurt
og var med at overbringe den preussiske konge det
tilbud om den tyske keiserkrone, som dengang (1849)
ikke blev modtaget. 1849—51 var han medlem af Preussens
andet kammer, hvor han ihærdig søgte at bekjæmpe
reaktionen.
Becket, Thomas à (1118—70), Henrik II’s kansler
og fra 1162 erkebiskop af Canterbury. Som saadan
satte han sig som formaal at forsvare kirkens ret og
frihed overfor kongen. Da denne paa synoden i Clarendon
1164 havde sat sit kirkepolitiske program igjennem,
negtede B. at anerkjende synodens beslutninger og
flygtede til Frankrige. 1170 kom et forlig istand, hvorefter
B. vendte tilbage til England. Da striden snart igjen
brød ud, drog fire riddere efter en ubesindig ytring af
kongen til Canterbury og dræbte B. foran St. Benedicts
alter aftenen 20/12 1170. To aar efter blev han kanoniseret,
og kongen maatte gjøre offentlig kirkebod ved hans grav.
Beckford [békfəd], William (1760—1844), eng.
forfatter. Hans litterære debut, «Biographical memoirs of
extraordinary painters», fulgtes snart af flere
reiseskildringer og romaner. Hans hovedverk, «The history
of the caliph Vathek» (1786—87), en fantasirig og
sarkastisk østerlandsk fortælling, har øvet stor indflydelse
paa Byrons digtning.
Beckman, Anders Fredrik (1812—94), sv. biskop.
Efter at have indehavt forskjellige geistlige og teologiske
embeder blev han 1851 professor i systematisk teologi
ved universitetet i Upsala. 1864 biskop i Hernösand
og 1875 biskop i Skara. B. har udfoldet en rig
forfattervirksomhed («Nya testamentets lära om Kristi guddom»,
«Om den eviga osaligheten», «Om betrædelsen af Kristi
forsoning») og vundet et anseet navn i den svenske kirke.
Beckman, Ernst (1850—), sv. forfatter og pohtiker,
søn af A. F. B. Efter et fleraarigt udenlandsophold
optraadte han fra 1876 som redaktør, rigsdagsmand
og pædagog i kamp for afhold, folkeoplysning,
arbeiderspørsmaal, kravet om almindelig stemmeret,
toldfrihed for levnetsmidler o. s. v.
Har udgivet flere digtsamlinger.
Beckske linje, se Oldenborgske hus.
Beckum, by i v. Preussen, kreds Münster, ved
Werse-elven, 7048 indb. (1905). Jernbaneknudepunkt;
kalkbrud, strontiumgruber.
Beckx, Pierre Jean (1795 —1887), jesuitergeneral,
f, i Belgien, blev 1847 prokurator for provinsen Østerrige.
Da ordenen blev forjaget 1848, drog han til Belgien,
men kunde atter 1852 vende tilbage til Østerrige. Blev
1853 ordenens general. Som saadan har han med stor
dygtighed ledet ordenen og navnlig interesseret sig for
dens arbeide i protestantiske lande.
Becque [bæk], Henry François (1837—99), fr.
forfatter, dramatiker, havde længe adskillig modgang,
slog først igjennem med det bekjendte dystre familiedrama
«Les corbeaux», som det efter flere aars forgjæves
forsøg lykkedes ham at faa opført i 1882. Af hans øvrige,
faa stykker maa nævnes «La navette» og «La parisienne».
B. var udpræget realist med et skarpt pessimistisk syn
paa menneskene.
Becquer [békker], Gustavo Adolfo (1836—70), sp.
digter, tilhørte en slegt, som oprindelig stammede fra
Tyskland, maatte hele sit korte liv kjæmpe med sygdom
og nød. Hans fantasifulde beretninger, der minder om den
tyske digter E. T. A. Hoffmann, og hans stemningsfulde,
drømmerige. musikalske vers «Rimas», der tildels
minder om Heine, viser en egte poetisk begavelse og
giver ham en fremskudt plads blandt spanske digtere
i det 19 aarh.
Becquerel [bækræl], Antoine César (1788—1878).
fr. fysiker, fra 1837 prof. ved Musée d’histoire naturelle,
arbeidede især med elektriske og elektromagnetiske
problemer og skrev en «Traité de l’électricité et de
magnetisme» i 7 bd. —
Alexandre Edmond B. (1820—91). fr. fysiker, søn af
forannævnte A. C. B., fulgte 1878 sin fader i stillingen
ved det naturhistoriske museum, har bl. a. gjort vigtige
undersøgelser af fosforescensen og af solspektret. —
Antoine Henri B. (1852—). fr. fysiker. søn af forannævnte
A. E. B., blev 1892 prof. ved det naturhistoriske museum
og er fra 1895 prof. ved Paris’s polytekniske høiskole.
Han har især studeret elektricitet og elektrooptik og
opdagede 1896 «Becquerel-straalerne> (se Radioaktivitet),
hvorfor han 1903 fik halvdelen af Nobels pris for fysik.
Becse [bætšæ].
1. By og markedsplads i Ungarn, komitat Bacs Bodrog, ved
høire bred af Theis, 18865 indb. (magyarer og serber).
Fiskeri, kornhandel. Heder egentlig Gammel eller Serbisk B.
2. Ny eller Tyrk. B., by i Ungarn, komitat Torontál, ved
Theis’s venstre bred, 7752 indb, (magyarer og serber).
Handel med korn, frugt og tobak.
Becskerek (Nagy el. Store B.) [nadj-bætškæræk], by
i Ungarn, hovedstad i komitat Torontál. ved elven Bega.
26407 indb. (1900). Jernbaneknudepunkt; vin- og
silkeavl, korn- og kvæghandel.
Béda (674—735) med tilnavnet «den ærværdige», blev
opdraget i benediktinerklosteret Monkwearmouth og traadte
som ung ind i klosteret Jarrow, hvor han levede til sin død.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
