- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
813-814

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Behn, Aphra - Behrend, Petter William - Behrens, Bertha - Behrens, Conrad - Behrens, Johan Didrik - Behring, Emil Adolf von - Beian - Beiegar - Beiegarn - Beierelven - Beieren - Ordbøgerne: B - Bohême ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og begavelse, blev af Karl II benyttet som politisk
spion i Holland. Hendes mest bekjendte bog er den
mod negerslaveriet rettede, varmhjertede tendensroman
«Oroonoko, or The royal slave». Hendes skuespil er
smittet af den uanstændige tone, som gjorde sig
gjældende i den tids engelske dramatik.

Behrend, Petter William (1861—), kontorchef ved
Kjøbenhavns vergeraad, musikalsk medarbeider i
«Politiken», «Illustreret tidende», Salmonsens
konversationsleksikon m. v., har, foruden biografier af danske
musikere, sammen med Hortense Panum udgivet en høist
fortjenstfuld illustreret musikhistorie i to bind, det
eneste tidsmæssige og udtømmende verk af den art i
Skandinavien.

Behrens, Bertha (1850—), t. forfatterinde, pseudonym
W. Heimburg, har skrevet en række romaner og noveller,
der har fundet mange læsere: «Aus dem Leben meiner
alten Freundin», «Lumpenmüllers Lieschen», «Eine
unbedeutende Frau», «Mamsel Unnütz» m. v.

Behrens, Conrad (1836—1905), bekjendt sv. sanger
med klangfuld, fortræffelig uddannet bas, begyndte i ung
alder en osteforretning i Stockholm, hvor han derpaa
1862 debuterede ved og siden i flere aar var knyttet til
operaen. Paa sine senere omfattende reiser som sanger
og impresario gjestede han mange gange Norge, især
Kra., saaledes med Christina Nilsson i 1876, Wieniawski
og Trebelli i 1877 og senest i 1900, ligesom han har
optraadt i operaer paa teatrene i Kra.

Behrens, Johan Didrik (1820—90), organisator af
den flerstemmige norske mandssang, stifter af Studenternes,
Handelsstandens og Haandverkernes sangforeninger i Kra.
i aarene omkr. 1845 og siden i hele sit liv knyttet til
denne gren af musiklivet. Han var nærmest autodidakt,
men eiede en energi og begeistring, som gjorde ham til
bannerfører for mandssangen i hele landet. Han var
instruktør i flere foreninger, lærer ved offentlige og
private instituter, reiste i flere aar for at undervise
almueskolelærere, indførte forbedringer i skolesangen
og vakte i 1858 striden om salmesangen.

illustration placeholder
Johan Didrik Behrens.


I sine omfattende samlinger af mandssange, ca. 30
bedste korsange først kom frem, nedlagde han et
betydeligt arbeide som arrangør og tekstoversætter.

Behring, Emil Adolf von (1854—), t. bakteriolog,
siden 1895 professor i medicin i Marburg. Blev
adlet 1901 og fik samme aar Nobel-præmien. Han er
blevet verdensberømt ved sin paavisning af, at der
i serum (blodvandet) hos dyr, der indsprøites med
en opløsning af difteribacillens giftstoffe, «toksiner»,
optræder modgifte, «antitoksiner», som uskadeliggjør
toksinerne. Han har videre paavist, at antitoksinerne
ansamles i serum i stigende mængder, jo længere man
inden visse grænser sprøiter vedkommende dyr med
toksinerne. Endelig har han ved paa denne maade at
fremstille et antitoksinrigt hesteserum godtgjort,
at det ved indsprøitning under huden hos mennesker
formaar at helbrede disse for difteri.
Denne «serumterapis» overordentlig gunstige virkning
paa dødeligheden af difteri betegner et af de største
fremskridt i vor tids medicin. Derimod er virkningen af
det saakaldte «antitetanus-(stiv-krampe-) serum» og de
fleste andre «antisera» endnu tvilsom. — B. har ogsaa
offentliggjort vigtige undersøgelser om tuberkulosen;
hidtil er disses praktiske bærevidde usikker.

illustration placeholder
Emil Adolf von Behring,


Beian, dampskibsanløbssted, telegrafstation m. v. paa
den sydvestlige spids af Fosenhalvøen ved indløbet til
Trondhjemsfjorden.

Beiegar, lokalt navn paa ledningsgjærde af sten eller
træ til en faststaaende fiskeindretning i elv.

Beiegarn, lokalt navn paa ledningsgarnet (landgarnet)
i en kilenot eller lignende fiskeindretning.

Beierelven (Storaaen), en af Nordlands mægtigste
elve, udspringer fra Svartisens bræpartier,
gjennemstrømmer Beierdalen og falder ud i bunden af
Beierfjorden (Beieren). Den modtager flere store tilløb
(Tollaaen, Graataaen og Arstadaaen) og »danner flere fosser
(hvoriblandt Høgfossen og Storfossen). I sit nedre parti
er den bred og rolig flydende. Længde ca. 54 km.

Beieren, herred i Nordlands amt, s. f. Bodø,
1231 km.2 med 1790 indb.; 1.4 pr. km.2 Herredet, der svarer
til B. prestegjeld og sogn, ligger omkring fjorden af
samme navn og paa begge sider af den over 5 mil lange,
skogrige, i sit øvre parti trange og vilde Beierdal med
sidedale. Herredet, der gjennemstrømmes af mange
stride og vandrige elve, hvoriblandt Beierelven, er især
i sit sydvestre parti, hvor det støder mod Svartisen, et
vildt fjeldlandskab med betydelige snebræer og mægtige
fjelde, der naar op til henimod 1600 m. 106 km.2
(omtr. 1/12 af herredet) er dækket af evig is og sne
Skogen, der tidligere bestod af furu, bestaar nu mest af
birk; det meste af den gjenværende furuskog eies af
staten. Den væsentlige bebygning er i dalens nedre
flade og aabnere del. Fædrift, akerbrug og skogdrift er
de vigtigste næringsveie. Inden herredet er der
adskillige metalforekomster (jern, kobberkis, nikkel, blyglans
og zink), der dog endnu ikke har ført til nogen bedrift.
Af befolkningen er (1905) 15 finner (lapper). Antagen
indtægt 1906 229890 kr., formue 415000 kr.

[1]


[1]
Boheme ⓕ f, Bohemia ⓔ Böhmen.

Bohemian ⓔ, bohémien ⓕ böhmisk; böhmer; zigøiner; ⓕ ogs. udsvævende person.

Bohle ⓣ f, planke, bohlen belægge med planker.

Bohne ⓣ f, bønne.

bohnen ⓣ bone, blanke.

Böhnhase ⓣ f, bønhas, fusker.

bohren ⓣ bore.

Bohrer ⓣ m, bor.

Bohrwurm ⓣ m, pæleorm.

Boje ⓣ f, bøie.

boil ⓔ koge; kog; byld. boiler kjedel

boire ⓕ drikke; opsuge. m, drikke(n).

bois ⓕ m, skog, lund; træ; ved; gevir.

boisage ⓕ m, boiserie f, panel.

boiser ⓕ (be)plante.

boisseau ⓕ m, skjeppe; kniplebret; cylinder; floshat.

boisselier ⓕ m, bødker.

boisson ⓕ m, drik.

boisterous ⓔ braakende.

boîte ⓕ f, æske, skrin.

boiter ⓕ halte.

boiteux ⓕ halt.

bokse — ⓣ boxen — ⓔ box — ⓕ (se) boxer.

bol ⓕ m, bolle, skaal; pille.

bolag — ⓣ Aktiengesellsehaft f — ⓔ company, partnership — ⓕ compagnie, société f.

bold — ⓣ Ball m — ⓔ ball — ⓕ balle f; (fod-) ballon m; (fig.) jouet m; (spil) paume f. boldtræ — ⓣ Ballholz m — ⓔ bat, racket — ⓕ battoir m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free