Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beierfjorden - Beiertinderne - Beige - Beijeren, Abraham van - Beijerland - Beijershamn - Beilstein, Friedrich Conrad - Beira (Portugal) - Beira (Moçambique) - Beiram, se Bairam - Beirut - Beiser, se Beisning - Beisfjorden - Beisning - Beit, Alfred - Beite - Beite - Beitel - Beiteski - Beiting - Beitstaden - Ordbøgerne: B - Bohême ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beierfjorden (Beieren), en ca. 10 km. lang, kroget og
tildels meget trang fjord, der fra den gren af Saltfjorden,
der skiller Sandhornøen fra fastlandet, skjærer sig ind i
Beieren herred i østlig retning. Den deles ved trange
sund (ved Færrissundet er fjorden kun ca. 60 m. bred)
i flere bassiner, af hvilke det inderste er det største.
Bredderne er steile og glatskurede, især mod nord og
øst. Fjorden er bekjendt for sine vakre jettegryder.
Beiertinderne (Smaatinderne), en række vakre tinder,
af hvilke den høieste er 1329 m., ved bunden af
Sørfjorden, mellem denne og Beierfjorden, paa grænsen
mellem Gildeskaal og Beieren herreder, Nordlands amt.
Beige [bæž], et slags graa, brun eller sort serge vævet
af naturlig farvet kamgarn; kom oprindelig fra provinsen
Poitou i Vestfrankrige. B. benyttes til damekjoler.
Beijeren, Abraham van (1620—ca. 75), holl. maler,
har udført fortræffelige, nu forholdsvis sjelden
forekommende stillebensbilleder, som særlig udmerker sig
ved behandlingen af sine glinsende fiske.
Beijerland (Hoeksche Waard), ø i Maasmundingerne i
Sydholland, frugtbar jord, dyrkning af vin. Flere
landsbyer, hvoraf Alt B., 5962 indb., er den største.
Beijershamn, sv. havn paa øen Öland.
Beilstein, Friedrich Conrad (1838—1906), rus.
kemiker, 1886 professor i kemi ved det teknologiske
institut i St. Petersburg. Har arbeidet med organisk kemi,
men fremfor alt udgivet sin «Handbuch der organischen
Chemie» (1881—83; 3 udg. 1893—1906), et verk, som er
temmelig enestaaende i videnskabelig haandbogslitteratur
og som i uberegnelig grad har fremmet studiet af org. kemi.
Beira, prov. i Portugal mellem Atlanterhavet, Spanien,
provinserne Minho, Tras os Montes, Alemtejo og Estremadura,
ca. 24000 km.2 med 1515834 indb.; lavland ved
kysten, bjergfuldt i n.v. (Sierra Estrèlla). Der dyrkes
korn, vin, sydfrugter o. s. v., kvægavl især faar og svin
(Lissabonskinker). Udvinding af salt; mineralkilder.
Hovedstad Coimbra.
Beira, Sydøst-Afrika, by i den port. prov. Mosambik,
ved Pungveelvens munding, under ca. 20 ° s. br.
Hedt og regnfuldt klima. B., som 1904 havde 7200
indb., er i rask udvikling, da den er udgangspunkt for
den korteste jernbanelinje til Syd-Rhodesias hovedstad
Salisbury i det guldrige Maschona-lands indre.
Beiram, se Bairam.
Beirut, by i tyrk. Asien, Syrien, vilajet B., ved
Middelhavet, ca. 120000 indb., muhammedanere, græsk-kat.
og romersk-kat. i omtrent samme tal, 25000 maroniter,
jøder, grækere og nogle tusen andre europæere. B. har
en vakker beliggenhed paa en skraaning ud mod havet.
I omegnen dyrkes korn, tobak og silke. B. er Syriens
vigtigste havneby. Den har siden 1893 en ny god havn
og er forbundet med Damaskus og det indre Syrien ved
en jernbane, som overskrider baade Libanon og
Antilibanon; hele det indre Syriens handel med udlandet
gaar derfor over byen. Raasilke er den vigtigste
udførselsvare. B. er sæde for den maronitiske erkebiskop
og for flere andre religionssamfunds biskoper, flere
europæiske generalkonsulater, et norsk vicekonsulat (under
generalkonsulatet i Konstantinopel); har en mængde
kirker, moskeer og skoler, et jesuitisk universitet og en
amerikansk mission.
Beiser, se Beisning.
Beisfjorden, en arm af Ofotfjorden, hvis ydre bassin
danner den rummelige Narvikhavn; den indre 8 km.
lange egentlige B., der ved en trang, grund strøm er
forbundet med Narvikhavn, er smal med steile, tildels
skogbevoksede bredder. I bunden af fjorden gaardklynge
af samme navn.
Beisning.
1. B. a f metaller. Jern behandles med fortyndet syre for
at renses for glødskal eller rust og faa en blank overflade.
Enten skal denne bibeholdes eller straks overtrækkes med
andre metaller (kobber, tin, zink) eller males.
Syren maa efter b. fjernes omhyggelig ved skylling med vand,
eventuelt vaskning med kalkmelk. Messing forbeises i
fortyndet svovlsyre eller kogende vinstensopløsning og
efterbeises for at opnaa høi guldglans i sterk salpetersyre.
Rødlige kobbersølvlegeringer beises i svovlsyre og
vinstensopløsning, hvorved kobberet alene opløses og
overfladen bliver sølvhvid. Paa lignende maade bliver blege
guldsølvlegeringer og rødlige guldkobberlegeringer rent guldfarvede. —
2. B. af træ og tøier. Ved paastrygning eller dypning
impregneres overfladen med salte (lerjord-, krom-, jern-, tin-,
antimonsalte) eller andre kemikalier, f. eks. garvestof, som
hefter sterkt til fibrene og indgaar uopløselige farvede
forbindelser med forskjellige saavel naturlige som kunstige
farvestoffe (beisfarvestoffe). Et farvestof kan ogsaa
undertiden bruges som beis for et andet og derved give en
anden farve. De impregnerede gjenstande overstryges med
eller dyppes i farveopløsningerne. —
3 B. af saakorn er et godt middel mod en sygdom, som kaldes
brand (sotaks), og som angriber kornarterne, tildels ogsaa
græsarter. Denne sygdoms aarsag er en sop, brandsoppen,
hvis sporer hefter ved saakornet. B. bestaar i at omgive
eller fugte kornet med en giftig vædske, der dræber
sopsporerne uden at skade kornets spireevne. Som saadanne
vædsker eller beisningsmiddel er tidligere mest brugt en
blaastensopløsning (kobbersulfat) af bestemt styrke; i det
senere bruges oftere en opløsning af det saakaldte cerespulver.
Beit, Alfred (1853—1906), sydafrikansk finansmand
af jødisk slegt, f. i Hamburg, kom til at arbeide under
Cecil Rhodes, som fandt en trofast hjælper i B., der som
direktør i «Chartered company» stod bag Jameson 1895
og derved gav stødet til boerkrigen. B. udfoldede en stor
virksomhed i minedistrikterne i Syd-Afrika og var
mangemillionær ved sin død.
Beite, græsgang, sml. dansk bede, oldn. beita, lade
græsse (eg. «lade bide»).
Beite, forspand (tvebeite, tvespand), sml. oldn. beita,
lægge bidsel paa (eg. «lade bide»).
Beitel, hugjern, meisel.
Beiteski (beitski), stok, som ved tømmervægge
omslutter dør- eller vindusaabningerne og tjener til at
fastholde de enkelte tømmerstokke, der somoftest er
indfældt i denne. Beitaskia, en opretstaaende
20—30 cm. bred planke i de gamle røgovnstuer i Sogn.
Den adskiller dørene fra stova til koven og til skolet.
Beiting, sjøudtr., dansk bedding el. beding, er et sterkt
stillas af ekebjelker forud i et skib; b. tjener især til
støtte for ankerspillet, bratspillet.
Beitstaden, herred i Nordre Trondhjems amt, 459 km.2
med 2946 indb.; 6.4 pr. km.2 Herredet, der svarer
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
