Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berengar - Berengar fra Tours - Berengaria - Berenike - Berenike (byer) - Berenikes hovedhaar - Berens, Hermann Johannes - Berenson, Bernhard - Berent, Waclaw - Beresford, Lord Charles William De la Poer - Beresford, William Carr - Beresina - Beresov - Beresovsk - Berezin, Ilja Nikolajevitj - Berg, Christen - Berg, Frants - Berg, Fridtjuv - Berg, Friedrich Wilhelm Rembert, (rus. Fedor Fedorovitsj) - Ordbøgerne: B - breechloading ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dennes enke, Adelheid, paakaldte, for at undgaa egteskab
med B.s søn, Otto I’s hjælp, og B. anerkjendte dennes
overhøihed. 961 gjorde Ottos Italiafærd ende paa hans
grusomme regimente. 966 døde han som tysk fange.
Berengar fra Tours (d. 1088), berømt middelalderlig
teolog, f. i begyndelsen af 11 aarh., sandsynligvis
i Tours. 1040 blev han forstander for domskolen i
denne by. Da han i nadverlæren forkastede tanken om
elementernes forvandling, blev han indviklet i mange
stridigheder. Flere synoder fordømte hans opfattelse,
og B. maatte gjentagne gange tilbagekalde.
Berengaria, d. dronning, datter af den portugisiske
konge Sancho I og formentlig født efter 1192; egtede
1214 den d. konge Valdemar Seier, hvem hun fødte en
datter og tre sønner, Erik, Abel og Kristoffer; døde
allerede 1227. Fortællingerne om hendes store skjønhed
bekræftedes, da man i 1855 aabnede hendes grav i
Ringsted, medens intet af, hvad der berettes om hendes
hovmod og haardhjertethed («den onde Bengerd») finder
nogen støtte i historien.
Berenike.
1. B. II, gift med kong Ptolemæus III Euergetes af Ægypten;
for at skaffe sin mand seier i en krig ofrede hun sit
skjønne haar til Afrodite (se B.s hovedhaar).
2. B., datter af Herodes Agrippa I (s. d.), den romerske
keiser Titus’ frille.
Berenike.
1. I oldtiden handelsstad i Kyrenaika i Libyen ved den Store
Syrte, nu Bengasi; opkaldt efter Ptolemæus III’s dronning B.
2. I oldtiden sjøstad i Ægypten ved det Røde hav; ruiner ved
Sikket Bender.
Berenikes hovedhaar (Coma Berenices),
stjernebillede mellem Bootes og Løven, kjendelig ved en spredt
samling af svage stjerner i forlængelsen af en tænkt linje
fra den yderste stjerne i Karlsvognens stang gjennem
stjernen Karl II’s hjerte.
Berens, Hermann Johannes (1826—80), tyskfødt
sv. musiker, professor i komposition ved Stockholms
musikkonservatorium, lærer for Karl XV’s familie, har
særlig vundet anerkjendelse ved operaen «Violetta» og
flere operetter. — Sønnen Herman B. (1862—) er ogsaa
afholdt i Stockholm som kapelmester og lærer.
Berenson [be’rinsn], Bernhard (1865—), amer.
kunsthistoriker, har vundet et navn ved sine indgaaende
og paa nye metoder byggede studier fra den florentinske
malerkunst.
Berent, Waclaw [va’tslaf] (1873—), polsk
romanforfattter. Blandt hans arbeider merkes «Próchno»
(«Mudder»), der i en kraftig stil fremstiller den moderne
dekadence i slaviske og tyske storbytyper, særlig blandt
kunstnere.
Beresford [be’resfəd], Lord Charles William
De la Poer (1846—), eng. admiral og politiker,
udmerkede sig ved bombardementet paa Alexandria 1882,
avancerede hurtig og blev 1903 chef for den eng. kanalflaade.
Paa hans initiativ oprettedes en admiralstab, der har
bidraget meget til den eng. flaades udvikling i de sidste
10 aar. For flaadens udvidelse har B. ogsaa virket som
politisk taler og skribent.
Beresford [be’resfəd], William Carr (1768—1854),
viscount, eng. general, undertrykte 1800 det irske oprør,
indtog 1805 Buenos Ayres, maatte kort efter overgive
byen, men undslap fra fangenskabet. Siden kjæmpede
han i Spanien og blev overgeneral for den portugisiske
hær. 1812—13 førte han et armékorps under Wellington
og udmerkede sig især ved Salamanca. 1823 vendte
han tilbage til England, hvor han udnævntes til viscount,
og var generalfelttøimester til 1830.
Beresina, Rusland, bielv til Dnjepr, 570 km. lang
(Glommen), kommer fra indsjødistriktet s. f. Düna, med
hvilken elv B.-kanalen danner en særlig for tømmertransporten
vigtig forbindelse (Riga—Kherson). B. er blevet
navnkundig ved den franske storarmés overgang 26—28
nov. paa tilbagetoget i 1812.
Beresov, by i nordvestlige Sibirien, guv. Tobolsk,
hovedstad i kredsen B., ved elven Sosva (bielv til Ob),
1073 indb. Handel med pelsverk og fisk. Meget koldt,
et af de strengeste forvisningssteder (Mensjikov og
Ostermann døde her).
Beresovsk, by i østlige Rusland, guv. Perm, i
Uralfjeldene, med ca. 10000 indb., midtpunkt i et stort
gulddistrikt. I 1897 blev udvundet over 1000 kg. guld.
hvoraf meget blev udvasket af elven Beresovska.
Berezin, Ilja Nikolajevitj (1818—96), rus.
orientalist og reisende, foretog i 1842—45 en reise gjennem
Persien, Mesopotamien, Syrien og Ægypten, 1848 en
forskningsreise i Sibirien, undersøgte i 1852 ruinerne af
byen Bulgar, blev i 1855 professor i orientalske sprog i
St. Petersburg. Af skrifter merkes den orientalske
afdeling af en rus. encyklopædi «Reise i det nordre Persien»,
«Det persiske sprogs grammatik» o. fl.
Berg, Christen (1827—91), d. politiker. Valgtes i
1866 til folketingsrepræsentant fra Kolding, hvor han
var lærer, og gjenvalgtes senere herfra lige til sin død.
Var i 1870 med at stifte «det forenede venstre» med
folketingsparlamentarismen som program og blev snart
venstres fører. I 1870-aarene udførte han et vældigt
agitatorisk og organisatorisk politisk arbeide. Grundlagde
bl. a. over et halvt snes blade: «Den Berg’ske presse».
Han ledede modstanden mod Kjøbenhavns befæstning
og provisorismen og bekjæmpede ministeriet Estrup med
den saakaldte «visnepolitik». I 1883 valgtes han til
folketingets formand, men gik af i 1887, da hans parti
sprængtes.
Berg, Frants (1500—91), biskop, f. i Odense, bestemt
for Franciskanerordenen, men paavirkedes i Rostock af
Luthers lære, blev efter reformationen sogneprest i
Kbh. og 1548 superintendent i Oslo og Hamar stift.
1580 aftraadte han atter embedet til fordel for sin
svigersøn, den bekjendte Jens Nielssøn (s. d.).
B. var høit agtet i Norge og nød stor yndest hos Fredrik II.
Hans portræt findes i Vor Frelsers kirke i Kra.
Berg, Fridtjuv (1851—), sv. skolemand, blev 1881
lærer ved Stockholms folkeskole. Med fremragende
dygtighed og stor pædagogisk interesse arbeidede han
særlig for at gjøre folkeskolen til «bottenskola» for den
høiere skole. Blev 1891 repræsentant i 2dra kammaren
for Stockholm, hvor han sluttede sig til det liberale
parti, og blev i 1905 chef for ecklesiastik-departementet
i det Staaff’ske ministerium. Ved dettes afgang i mars
1906 gik B. tilbage til sin stilling i folkeskolen. Han
er for tiden redaktør af «Svensk läraretidning».
Berg, Friedrich Wilhelm Rembert, rus. Fedor
Fedorovitsj (1790—1874), greve, rus. general, deltog
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
