Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen - Bergen, by i Belgien, se Mons - Bergen (Rügen) - Bergenhus amt, Søndre og Nordre, se Søndre Bergenhus amt og Nordre Bergenhus amt - Bergenhus fæstning, se Bergen - Bergen op Zoom - Bergens aftenblad - Bergensbanen - Ordbøgerne: B - bristle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over 75 tons brutto med en samlet tonnage af
8230 tons brutto. Trods den betydelige tonnage
besørges dog den største del af saavel eksporten som
importen væsentligst af fremmede skibe, medens byens
egen flaade for den overveiende del søger beskjæftigelse
i oversjøisk fart. I laste- og fyrafgifter for 1904
erlagdes 284192 kr. Bergensk kapital er tildels ogsaa
engageret i en ikke saa ganske ubetydelig
industrivirksomhed; men dels paa grund af topografiske
forhold, dels paa grund af gammel, trang bebyggelse har
denne væsentligst sæde i de nærmeste distrikter af Søndre
Bergenhus, f. eks. den meget betydelige mølleindustri,
tekstilfabrikerne, den største del af de store
mekaniske verksteder og jernskibsbyggerier samt
støberier (i Laksevaag og Solheimsviken) og en stor del af
smørfabrikerne. Inden byens grænser findes dog bl. a.
2 skibsverksteder. — Foruden af en afdeling af Norges
bank og Norges hypotekbanks laanekontor besørges byens
kapitalomsætning af 2 aktiebanker (B.s privatbank og
B.s kreditbank) med en aktiekapital af 8000000 kr.
og som pr. 31 decbr. 1905 forvaltede indlaansmidler
og andre forpligtelser af tilsammen 71846334 kr., og
2 sparebanker med samlet forvaltningskapital
pr. 31 decbr. 1906 af kr. 22160622,41.
Byens 2 brandforsikringsselskaber havde tilsammen løbende
risikoer for egen regning pr. 31 decbr. 1905 af 91009589 kr.
Ifølge skatteligningen udgjorde den samlede antagne
indtægt for 1906 27211350 kr., formuen 106594000 kr.
Eiendomsværdien er 113000000 kr. B.s kommunale budget
er paa omkr. 4500000 kr. Indtægts- og formuesskatten
udlignes med 1776000 kr., eiendomsskatten med 888000 kr.
(1907). — Selsk. for norske fiskeriers fremme har sit
sæde i B., og fiskeridirektoriatet er ogsaa henlagt hid.
I de senere aar er B. blevet et knudepunkt for turisttrafiken
paa Vestlandet, og byen frembyder i turisttiden
et særdeles livligt og malerisk skue med sterk trafik i
by og paa havn. Som en eiendommelighed ved livet i
B. bør nævnes guttekorpserne (buekorpserne), af hvilke
Dræggens, Nordnes og Nygaards er de største og ældste.
— B., der er sæde for biskopen i Bergens stift, udgjør
et (stifts-)provsti med 6 sogne. Den har 4
stortingsrepræsentanter. (Se kart og billedbilag.)
[Litt.: Edvard Edvardssøn, «Bergens beskrivelse», kildeskriftet til Holbergs «Bergens beskrivelse» (1737),
L. Sagen og H. Foss, «Bergens beskrivelse» (1824),
Y. Nielsen, «Bergens historie» (1877) og skrifter udgivet af B.s historiske forening.]
Bergen, by i Belgien, se Mons.
Bergen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stralsund
(Pommern), midt paa øen Rügen, 4005 indb. Akerbrug
og kvægavl, fabrikation af læder. Gammel kirke; i øst
toppen Rugard (98 m.) med ruinerne af en borg.
Bergenhus amt, Søndre og Nordre, se Søndre
Bergenhus amt og Nordre Bergenhus amt.
Bergenhus fæstning, se Bergen.
Bergen op Zoom [-zom], by i Holland, prov.
Nordbrabant, ved elven Zooms udløb i Schelde (østre løb),
13633 indb. (1900). Teglverker, handel med ansjos, østersavl.
Tidligere sterk fæstning, blev ofte beleiret: 1622 af Spinola,
1747 af den fr. marskalk Løwendahl, 1795 af Pichegru.
Bergens aftenblad har længe været Vestlandets
ledende høireavis. Bladet grundlagdes 1880.
Dets chefredaktører har været Chr. v. Krogh 1880,
1880—88 K. Sauerzapff, 1890—98 Thorstein Diesen og
Chr. Michelet siden 1898. I 1889 sammensmeltedes
med B. a. det i 1765 grundlagte avertissementsblad
«Bergens adressecontoirs efterretninger».
Det udgaar 6 gange ugentlig
Bergensbanen, hvormed forstaaes jernbanelinjen fra
Bergen til Kra., er for tiden kun aabnet for regelmæssig
drift paa strækningerne nærmest Bergen og Kra., nemlig
mellem Bergen og Voss 107 km. og paa fælleslinjen med
Nordbanen strækningen Kristiania—Roa 58 km. Den
øvrige del af banen er under bygning og ventes i sin
helhed først aabnet for drift i 1910 el. 1911.
(Til Myrdalen, 50 km. fra Voss, foregaar sommerdrift siden 1906.)
Parcellen Bergen—Voss, som blev fastslaaet ved
stortingsbeslutning af 9 juni 1875 og aabnedes for trafik
11 juli 1883, blev bygget som smalsporet bane, 1.067 m.
sporvidde, men da B. i sin helhed besluttedes bygget
normal(bred)sporet, maatte Bergen—Vossbanen ombygges
(stortingsbesl. af 2 juni 1898). Banen trafikeres nu fra
11 aug. 1904 som normalsporet bane. Parcellen Kristiania—Roa,
en del af Nordbanen, blev fastslaaet ved stortingsbesl. af
1 og 2 mars 1894 og aabnedes for trafik 20 decbr. 1900.
Efterat Bergen—Vossbanen var besluttet, hengik der
henved 19 aar, førend dens fortsættelse fastsloges, i
hvilken tid der paagik uafbrudte undersøgelser og førtes
en skarp strid angaaende den hensigtsmæssigste linjeretning,
idet hovedsagelig 3 forskjellige hovedalternativer,
hvert med et utal af underalternativer gjorde sig
gjældende, nemlig:
1. Sognefjordsalternativerne med hovedretning fra Voss
over Stalheim til Sognefjord og langs denne til Aurland
el. Lærdal for videre enten gjennem Steinbérgdalen over
Gjeiteryggen at naa Hallingdal el. gjennem Lærdal over
Nystuen at naa Valdres.
2. Hardangerfjordsalternativerne med hovedretning fra
Voss til Ulvik og langs Hardangerfjord til Øifjord, hvorfra
søndenom Hardangerjøkelen til Hallingdal el. Numedal, el.
fra Øifjord sydover Hardangervidden til Telemarken og
Kongsberg.
3. Midtfjeldsalternativet, der var det korteste, men til
gjengjæld fik den længste og høieste fjeldovergang, med
hovedretning fra Voss op Raundalen med en 5.3 km. lang
tunnel under Gravehalsen og Urhovdefjeld til Myrdal og
Moldaadalen op til Taugevand (1296 m. o. h.) og videre
gjennem Finse med Hallingskarvet i nord og
Hardangerjøkelen i syd frem til Ustedal og videre
gjennem Hallingdal over Hønefoss og Randsfjord frem til
Roa station paa Nordbanen. — Det sidste alternativ, der
blev det endelig valgte, havde mange modstandere, idet
der i lang tid gjorde sig meget overdrevne meninger
gjældende med hensyn til vanskelighederne ved at bygge
og endmere trafikere en jernbanelinje, der under vore
klimatiske forhold skulde føres op til en høide af
ca. 1300 m. o. h. og i henved 200 km.s længde, fra
Vold i Raundalen til Tufte i Ustedal, vilde føre over
ubeboet høifjeld. De vidtløftige forarbeider medførte,
at det egentlige jernbanearbeide (og da kun for et
enkelt arbeides vedk., nemlig den 5.3 km. lange tunnel
under Urhovdefjeld) først kunde paabegyndes høsten 1895,
og for den øvrige banelinje først 3 til 5 aar senere. —
B.s fortsættelse fra Voss til Taugevand (72 km.)
fastsloges ved stortingsbesl. af 5 mars 1894 og fortsættelsen
fra Taugevand til Roa paa Nordbanen ved stortingsbesl.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
