Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaastrubesanger ... - Ordbøgerne: C - chip ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Black Hills [blæk hilz], «de sorte aaser>,
Nordamerika, mellem Cheyenne (Belle Fourche) og dens tilløb
South Fork, mellem South Dakota og Wyoming, markerede,
skogklædte, maleriske fjelde, som hæver sig indtil
2350 m. (Harney Peak) op fra sletten. Rige guld- (og
sølv)miner opdagedes 1874.
Blackie [blæ’ki], John Stuart (1809—95), skotsk
digter og filolog, f. i Glasgow, studerede i Skotland, senere
i Tyskland og Italien; 1841 professor i Aberdeen, 1852 i
Edinburgh. 1882 opgav han sin stilling. Skrev digte,
oversatte Goethes «Faust», Aischylos, «Iliaden»; forfattede
talrige filologiske verker; kjæmpede for skotsk nationalitet
og fik oprettet en lærestol i keltisk i Edinburgh.
Blackmore [blæ’kmåə], Richard Doddridge
(1825—1900), eng. forfatter, vandt efter nogen famlen ry
med den fine roman «Lorna Doone» (1869), der har
opnaaet stor popularitet. Blandt hans øvrige fortællinger
er «The maid of Sker», «Christowell», «Perlycross».
Black Mountains [blæk mau’ntinz], Nordamerika,
den høieste del af Blue Ridge, som igjen er en af
fjeldgrupperne i de Apalachiske bjerge (s. d.). I B. M., som
hæver sig i Nord Carolina henimod grænsen af Tennessee,
naar de Apalachiske bjerge sin største høide, 2044 m.,
Mount Mitchell.
Blackpool [blæ’kpul], England, havneby og
badested i Lancashire ved den Irske sjø, 47000 indb.
Black River [blæk ri’və], navn paa flere elve i
Nordamerika. B. R. i staten New York munder i
Ontariosjøen noget s. f. St. Lawrence-elvens udløb af sjøen.
Den har et kort, men stridt og vandrigt løb. B. R. i
staten Arkansas er et tilløb til White River, som munder
i Mississippi ovenfor elven Arkansas.
Blackrock [blæk-råk], Irland, by ved den s. bred
af Dublinbugten, 11 km. udenfor Dublin, 9000 indb.
Blackstad, Johan (1832—1904), n. jurist, var fra
1874—83 amtmand i Finmarken, stortingsmand fra
1880—85, blev 1889 udnævnt til lagmand og forrettede
fra 1891 til sin død med en kort afbrydelse som
rigsadvokat (indtil 1901 kst.). B. indlagde sig navnlig stor
fortjeneste ved den maade, hvorpaa han satte juryloven
ud i livet som lagmand, en stilling, hvortil han ved
sin praktiske dygtighed, udprægede sunde sans og
fremragende evne som retsadministrator var fortrinlig
skikket.
Blackstone [blæ’kston], William (1723—80), eng.
jurist, forfatter af det betydningsfulde, endnu uundværlige
verk «Commentaries on the laws of England», hvis
udgivelse afsluttedes 1768 (og senere er kommet i
mangfoldige udgaver og bearbeidelser).
Blackwater [blæ’kwåtə].
1. England, elv i Essex, mundingen, det fjordlignende
elvegab, 30 km. n. f. Themsens, er bekjendt for sine østers.
2. Irland, største elv i syd, fra fjeldene i Kerry
østover gjennem Cork og Waterford, hvor den bøier
mod s, og danner Youghal Bai. 160 km. lang.
Blackwell [blæ’kwəl], Elizabeth (1821—), eng.-amer.
læge, f. i Bristol. Studerede under mange vanskeligheder
medicin i Amerika og er den første kvinde, som
har faaet diplom som læge i de Forenede stater.
Praktiserede i New York, hvor hun oprettede et hospital.
Vendte tilbage til England og bosatte sig 1868 i London.
Blackwood [blæ’kwud], William (1776—1834),
grundede 1804 en boghandel i Edinburgh og startede 1817
«Blackwood’s magazine», som han selv ledede. —
Sønnen John B. (1818—79) overtog 1840 ledelsen af forlagets
afdeling i London, «B. & sons», og blev 1845 udgiver af
«Blackwood’s magazine»; kjendt som George Eliots
forlægger.
Blad, en af plantens fire grundorganer. Hos de lavere
planter, alger, sop og en del moser, er der ingen
virkelige b., medens de øvrige planter besidder saadanne.
B. udgaar fra stængelen og har i modsætning til denne
kun en begrænset vekst. Med b. mener man i alm. tale
løv-b. —
Ydre bygning. B. kan bestaa af: 1. b.-fod,
2. b.-stilk og 3. b.-plade. B.-foden er den nederste med
stængelen forbundne del, der kan være svagt udpræget
eller uddannet som b.-skede, f. eks. hos græs og de
skjermblomstrede; i andre tilfælde er den udviklet i form
af to smaa, frie b., aksel-b., som sidder et paa hver
side af b.-stilkens grund (f. eks. ert), og ofte med særlige
funktioner, især den at beskytte de unge anlæg i
knoppen. B.-stilken kan mangle, og b. kaldes da siddende.
B.-pladen er gjerne tynd og flad med en udpræget
over-og underside, hvilket sidste viser sig tydeligst i den
anatomiske bygning (se nedenfor).
 |
| Tversnit af et løvblad, ep hvidvæv, st spalteaabning, pl palissadevæv, sp svampvæv. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
