Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremerhaven ... - Ordbøgerne: D - delegeret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brake-van. Herfra stammer ordet brækvogn, der
hovedsagelig kun anvendes af den lavere jernbanebetjening
som en forvansket overlevering fra den engelske
betjening, der kom hid, da Hovedbanens drift skulde
iverksættes i 1854.
Bremsnes, herred i Romsdals amt, 120 km.2 med
3286 indb.; 2.8 pr. km.2 Svarer til B. sogn under Kvernes
prestegjeld. Herredet, der ligger omkring Kristiansund,
bestaar udelukkende af øer (den nordøstlige del af
Averøen, den nordlige del af Frei, den østlige del af
Nordlandet, samt af mange mindre øer). I den nordlige
del af Averøen er store dyrkbare myrstrækninger. Ved
B. kirke og gaard er fjeldet B. hatten (116 m.) med
fjeldhuler, af hvilke den mest kjendte er B.-hulen.
Inden herredet findes nogle fabriker (mekanisk verksted,
flere tønde- og kassefabriker m. fl.). Fiskeri er den
vigtigste næringsvei. Paa nordvestspidsen af Averøen
er Sveggesund fiskevær. Inden herredet er flere fyre
(Hesteskjær, Stavenes og Kvitnes). Antagen indtægt
1906 416400 kr., formue 1178000 kr.
Bremsneshulen, se foreg, artikel.
Brendamour [brãdamūr], Franz Robert Richard
(1831—), bekjendt t. xylograf, der har leveret en stor
mængde træsnit, dels enkeltblade, dels illustrationer.
B. oprettede i Düsseldorf et xylografisk atelier, der
samarbeidede med Düsseldorfer-malerne, og anlagde filialer
i andre tyske byer. I sin behandling af træsnittet fulgte
han sin tid, der i træsnittet tilstræbte en lignende
detaljeret form- og skyggegivning som i kobberstikket,
medens de gamle træsnit som Dürers, Holbeins og de
venetianske bogillustrationer i sine enkle, klare linjer
kommer pennetegningen nærmest.
Brendekilde, Hans Andersen (1857—), d. maler.
Hans emner er hentet fra landbefolkningens liv og er
i sin naturlige fortællemaade ofte af gribende virkning.
Kunstmuseet i Kbh. eier hans «Landevei».
Brendel, Franz (1811—68), t. musikforfatter,
professor ved Leipzigerkonservatoriet, redaktør af Schumanns
«Neue Zeitschrift für Musik» og sammen med Liszt stifter
af den alm. tyske musikforening; forfatter af anseede
musikhist. verker, bl. a. «Gesch. der Musik in
Deutschland, Italien und Frankreich» (1852, 8 udg. 1902).
Brennabor, det slaviske navn paa byen Brandenburg.
Brennan [brénən], Louis (1852—), eng. ingeniør,
f. i Irland, arbeidede som ung hos en urmager i
Australien. Konstruerede en torpedo, hvorfor han 1882
modtog en belønning af det britiske admiralitet. Særlig
bekjendt for sin opfindelse af motorvogn for énskinnet
jernbane, hvor vognen skal løbe ovenpaa skinnen (ikke
hængende) og bringes til at balancere derved, at
maskinen er udstyret med et gyroskop. Dette dannes af
et (el. to) hjul, som roterer hurtig og derfor vil søge
at forblive i sit rotationsplan og derved holde vognen
opret, selv om den er skjævt belastet. Fordelene er
den lette lægning af skinnen, som kan lægges i baade
horisontale og vertikale kurver. Den kan ogsaa erstattes
af et staaltraadtaug. Hidtil kun forsøg. B. bygger
nu en vogn, som bliver 13.7 m. lang og 3.6 m. bred og
skal bære 20—30 tons. Gyroskophjulet har en diameter
af 1.67 m. og et omdreiningstal af 3000 pr. minut.
Hjulet roterer i vakuum.
Brenner, Østerrige, pas i Tirol, mellem Etsch-Eisak-dalen
og Inn-Wipp-(el. Sill-)dalen og mellem Stubaier
og Zillerthaler-Alperne. B.-passet danner en 1370 m. høi
indsænkning, som fra gammel tid har dannet en baade
merkantilt og militært meget vigtig forbindelseslinje
mellem Tyskland og Italien. 1772 anlagdes vei, 1867
jernvei. I passet ligger landsbyen B. paa vandskillet
mellem Donau (Inn) og Etsch (Eisak).
Brennus (kelt., konge).
1. Høvding for de gallere,
som faldt ind i Italien og slog romerne ved Allia
390 f. Kr. og indtog Rom. Efter romernes tradition
(hos Livius) blev B., da han var overmodig, senere dræbt
af Camillus og hans folk slaaet; sandsynligvis drog han
i fred bort med en stor løsesum. —
2. Høvding for en
gallisk hær, som 279 f. Kr. trængte ind i Grækenland,
men blev slaaet af grækerne ved Delfi, hvor efter
sagnet Apollon hjalp grækerne med lyn og torden;
B. dræbte sig selv efter slaget.
Brenta, Italien, elv, kommer fra Galdonazzo-sjøen i
Tirol, løber gjennem Val Sugana og den venezianske
slette og mundede efter et 160 km. langt løb, hvoraf
8 km. farbar, opr. i den venezianske lagune indenfor
Venezia, men er nu ledet langs med og søndenom denne
til Brondolo ved Chioggia ved det Adriatiske hav.
Brentano, Clemens (1778—1842), t. digter af
indvandret ital. slegt, broder af Bettina von Arnim. Han
var blandt de mest fremtrædende romantikere, rig paa
fantasi, lune, stemning, men ustadig og holdningsløs; som
digter fremtræder han snart sprudlende af indfald, snart
med en vis blød inderlighed, i kunstnerisk henseende
dels formløs, dels kunstlet og dels i høi grad sikker,
bevidst. Romanen «Godwi» har faaet farve af hans
forhold til fru Sophie Mereau, med hvem han blev gift
1803, men som allerede døde 1806. Sammen med sin
svoger Achim von Arnim (s. d.) udgav han den bekjendte
samling af tyske folkeviser «Des Knaben Wunderhorn».
Blandt hans senere mest vellykkede arbeider er det
legende, indfaldsfriske eventyr «Gockel, Hinkel und
Gackeleia» og den bekjendte fortælling «Geschichte vom
braven Kasperl und dem schönen Annerl», der er bygget
over et folkevisemotiv. I 1817 omvendte han sig, blev
from, mirakeldyrker, sluttede sig til den paa legeme og
sjæl syge nonne Anna Catharina Emmerich; hans bog
«Leben der heiligen Jungfrau Maria» indeholder hendes
visioner.
Brentano, Lujo (1844—), t. socialøkonom, siden 1891
professor i München. B. har navnlig skrevet om
arbeiderspørsmaal og agrarpolitik. Det banebrydende verk
om fagforeningerne «Die Arbeitergilden der Gegenwart»
(2 bd. 1871—72) gjorde hans navn berømt. Blandt
hans talrige særafhandlinger har især den «Om
arbeidsydelsens forhold til arbeidsløn og arbeidstid»
(1876, ny udg. 1893, dansk overs. 1894) fundet udbredelse.
Hans «Agrarpolitik» udkom 1897, «Gesammelte Aufsätze»,
1 bd., 1899. B. stod i sin ungdom den katedersocialistiske
retning nær, senere er hans standpunkt blevet
liberalismens med opposition mod statsformynderi og
agrarbeskyttelse ligesom mod socialismen. B. er en
udmerket skribent.
Brentford [bre’ntfəd], England, by i Middlesexshire
v. f. London, ved Brents udløb i Themsen, 15000 indb,,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
