Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brjansk ... - Ordbøgerne: D - derivate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
græs, som ofte samles til vinterbuketter. En anden art,
b. maxima, med meget større aks, dyrkes som
prydplante i haver.
Brjansk, byer i Rusland.
1. I guv. Orel, ved Desna og krydspunktet mellem
jernbanerne Orel—Riga og Moskva—Kiev, en af Ruslands
ældste bergverksbyer, 23500 indb. Store skoge i nabolaget.
2. I guv. Grodno, ved Nurez, nær Polens grænse.
Broach [brōtš], distrikt i præsidentskabet Bombay,
Indien, paa vestkysten, ca. 3800 km.2 med omtr.
290000 indb. (1901). Hovedstaden af samme navn ligger
ved elven Narbada, et stykke fra mundingen, 42298 indb.
(1901). Store damaskvæverier. B. blev indtaget
af engelskmændene i 1772.
Broadhurst [brå’dhəst], Henry (1840—), eng.
socialpolitiker, var oprindelig murer, indvalgtes 1872 i
fagforeningernes parlamentskomité, hvis sekretær han var
1875—90; parlamentsmedlem 1880—92 og 1900—06;
jan.—aug. 1886 var han medlem af Gladstones
ministerium, den første arbeider i denne stilling. B. har
navnlig fortjeneste af alderdomsforsikringens fremme i
England.
Broadwood [brå’dwud] and sons, Englands
antagelig største pianofabrikantfirma, grundlagt i 1732 af
schweizeren Tschudi, tog navn efter hans medhjælper,
senere svigersøn og arving John B.
Broager, sønderjydsk landsby paa halvøen Broagerland,
der gaar ud fra Sundeved. Egnen er fuld af teglverker
og derfor tæt befolket. B. har en eiendommelig
kirke fra 12 aarh. med svært taarn.
Brobyggerbrødrene, et kristeligt broderskab i
Syd-Frankrige; det havde til formaal at bygge broer, anlægge
veie og indrette vertshuse for pilgrimme og veifarende.
Selskabets statuter blev 1189 stadfæstet af Clemens III.
Da det senere skeiede ud, blev det omkr. 1460 opløst af
Pius II.
Broca, Paul (1824—80), fr. læge, professor i klinisk
kirurgi. Stiftede 1860 Société d’anthropologie og 1876
det Antropologiske institut. Bekjendt for sine kraniometriske
undersøgelser og studier over hjernens funktion
(talecentret). Livsvarigt medlem af senatet.
Broccatello, et simplere, tæt tøi, tidligere af grov
silke og bomuld, nu hyppigere kun af bomuld; anvendes
til tapeter, forhæng og dækkener etc.
Brocchi [brå’kki], Giovanni Battista (1772—1826),
ital. forfatter og geolog, undersøgte forskj. dele af
Apenninerne og døde som bergverksinspektør i Ægypten.
Broch, Henrik Sophus Boldæus (1819—1905),
n. kirkeretslærer, blev cand. jur. 1846, ekspeditionssekretær
1864, justitiarius i Kra. stiftsoverret 1880 og
kst. generalauditør 1889. Fra 1860—1904 var han lærer
i kirkeret ved det praktisk-teologiske seminar og udgav
i 1904 «Norsk kirkeret». B. stod den Johnson’ske
retning nær og deltog adskillig i de kirkelige forhandlinger.
Broch, Jens Peter (1819—86), n. orientalist, navnlig
arabist, blev 1845 universitetsstipendiat, foretog 1853—55
en studiereise til Tyskland, Frankrige og Danmark,
blev 1863 lektor, 1866 ekstraordinær og 1876 ordinær
professor i semitiske sprog. Særlig fortjent har han
gjort sig ved sin udmerkede udgave af det arabiske
Grammatiske verk «Al-Mufassal».
Broch, Lars Marius Bing (1833—82), detaljør ved
den Geografiske opmaaling 1847 og 1848, trigonometrist
1861, topografofficer fra 1863. I 1863—66 var han
trigonometrist ved den europæiske gradmaaling og udførte
i 1865 en 1ste ordens triangelrække Dovre—Romsdalen.
Fra 1866 oberstløitnant i generalstaben og (kontor-)chef
ved den Geografiske opmaaling, af hvis udvikling
han har indlagt sig stor fortjeneste. I 1875 Norges
kommissær ved den geografiske kongres i Paris.
Udnævntes 1878 til oberst og chef for 1ste akershusske
brigade og kommandant paa Fredriksten, i hvilken
stilling han forblev til sin død.
Broch, Olaf (1867—), professor i slaviske sprog ved
Kristiania universitet. Har gjennem gjentagne besøg i
Rusland og andre slaviske lande erhvervet sig et, ialfald
hos os, enestaaende kjendskab til slaviske sprog og
samfundsforhold. Hans studier af slaviske dialekter har
blandt udlandets forskere vundet saa megen anerkjendelse,
at B. gjentagne gange har modtaget kaldelse bl. a.
til det nordøstlige Rusland og Steyermark for at drive
videregaaende dialektstudier. Gjennem en række letlæste
artikler i dagspressen har han ivrig arbeidet for
udbredelse af kjendskab til rus. forhold blandt vort folk.
Har udg. «Studien von der slovak.-kleinrus. Sprachgrenze
im østl. Ungarn», I—II, 1897—99.
Broch, Ole Jacob (1818—89), n. videnskabsmand
og politiker. Efter eksamen artium 1835 studerede han
hovedsagelig matematik, 1840—42 i Paris, Berlin og
Königsberg, oprettede efter hjemkomsten sammen med
Hartvig Nissen den senere Nissens skole (1843),
fratraadte denne bestyrerpost 1847, blev 1848 lektor
i ren matematik ved universitetet, 1858 professor
og har ved sin vækkende undervisning og som den
strenge eksaminator ved eksamen artium ikke lidet
fremmet det matematiske studium i vore høiere skoler.
 |
| Ole Jacob Broch. (Efter litografi af Joh. Nordhagen.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
