Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningslovgivning ... - Ordbøgerne: E - écarquiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lang række af bybrande. For et tidsrum af 50 aar,
nemlig fra 1854 til 1904, var det nationaltab, som herved
var lidt, anslaaet til et beløb af ca. 70 mill, kr., heri
iberegnet tabet ved Aalesunds brand i det sidstnævnte
aar. Efter denne brand, der voldte den offentlige
brandkasse et tab af 9 1/2 mill. kr. og de private
brandforsikringsselskaber et tab af henved 5 1/2 mill, kr., blev der
udfærdiget en lov af 19 mai 1904, hvorefter træbygninger
ikke længer maa opføres i landets byer (murtvangsloven).
Dog kan der i henhold til beslutning af kommunestyret
med kongens stadfæstelse udenfor de centrale strøg af
byen opføres mindre enetages træbygninger paa ikke
over 6 m.s høide til gesimsens overkant og paa visse
nærmere betingelser med hensyn til areal og afstande.
Samtidig blev der vedtaget en del skjærpelser i
bestemmelserne i den almindelige bygningslov af 27 juli 1896
angaaende opførelse af murbygninger, saaledes at ingen
bygning maa opføres til større høide end 15 m. eller
indredes til beboelse i mere end 4 etager, beboelsesrum
paa loft og i kjælder heri medregnet. [Litt: Carlsen,
«Den alm. bygningslovgivning», 1900.]
Bygsel er den sedv. norske form for jordleie ved siden
af forpagtning, lotbrug og husmandsforhold. Parternes
retstekniske navne er jorddrot og leilænding. Allerede
de ældste norske love havde en række regler for dette
forhold; men disse kom kun til anvendelse, hvor
parterne intet andet havde aftalt; der gjaldt nemlig fuld
kontraktsfrihed. Leietiden var oprindelig et, senere
gjerne tre aar; i løbet af det 16 aarh. synes det at være
blevet almindeligt, at kontrakten blev indgaaet paa
leilændingens levetid. Det aarlige leiebeløb kaldes fra gammel
tid landskyld. Da denne i det 13 aarh. kom til at danne
maalestokken for udligningen af den eneste faste skat,
ledingen (krigsskat), søgte jorddrotterne at undgaa at
forhøie den; men eftersom jordværdien steg, fandt de
paa at betinge sig en hel del andre ydelser ved siden
af. Disse tillæg blev temmelig vilkaarlige og efterhaanden
meget trykkende. Leilændingerne klagede, og regjeringen
prøvede at hjælpe dem ved at give ufravigelige lovregler
om vederlaget. Det endnu gjældende leilændingskapitel
i Kristian V’s lovbog (3—14) er ogsaa givet som
ufravigelig lov. Men sedvanen har sat sig udover dette:
parternes aftale gaar foran, og lovbogens regler tjener
kun til udfyldning. Naar ikke anderledes er aftalt,
ansees leieforholdet indgaaet paa leilændingens og hans
eventuelle enkes livstid; dog kan leilændingen
naarsomhelst udtræde af forholdet efter lovlig opsigelse.
Leilændingens brugsret omfatter samtlige eiendommens
herligheder, saaledes brugsret i almenning, jagt- og
fiskeret. I skogen kan han hugge til husbehov, men kun
efter udvisning. Brænde braate kan han ikke gjøre paa
egen haand. Til fremleie er han ikke berettiget; dog
kan han sætte bort husmandspladse, som bliver ledige
i hans leietid. Ved b. paa livstid har leilændingen
forkjøbsret til eiendommen; samme ret har ogsaa hans
livsarvinger, naar det gjælder offentligt gods.
Leieafgifterne bestaar i b.-penge, som erlægges ved forholdets
stiftelse, samt landskyld, der er en aarlig ydelse. Paa
enkelte steder ydes derhos tredjeaarstage, skydsfærd,
gjerne omsat i penge, og noget pligtarbeide. I 1879
blev der nedsat en kommission, som tænktes at skulle
forberede en gjennemgribende reform af
leilændingslovgivningen. Efter dens forslag udkom lov af
23 juni 1888 angaaende stamhuses leilændingsgods; den gaar ud
paa at lette overgangen til selveiendom. Kommissionens
forslag til lov om jordleie i almindelighed blev derimod
ikke vedtaget. — Forøvrigt brugtes ordet b. i ældre tid
ogsaa i den afledede betydning af ret til at bortbygsle
eiendommen; denne ret tilkom nemlig i tilfælde af
sameie den, som eiede den største del.
Bühler, Johann Georg (1837—98), t. orientalist.
Efter kortere ophold i Frankrige og England blev han
1863 professor i orientalske sprog ved Elphinstone college
i Bombay og siden skoleinspektør i Gudsherat; i denne
tid indsamlede han en mængde sanskrit-haandskrifter.
Efter i 1880 at være vendt tilbage til Europa udnævntes
han til professor i indisk filologi og arkæologi ved
universitetet i Wien. Han har, ved siden af sit
forfatterskab, grundlagt det bekjendte «Grundriss der
indo-arischen Philologie und Altertumskunde», hvori de første
forskere fremstiller indologiens forskjellige omraader.
Bykle, herred i Nedenes amt, 1152 km.2 med
476 indb. ; 0.3 pr. km.2; svarer til B. sogn under Valle
prestegjeld. Herredet, der ligger omkring den øverste trange,
spredt bebyggede del af Sætersdalen med omliggende
vidtstrakte heistrækninger, er det tyndest befolkede i
det sydlige Norge (kun nogle herreder i Finmarken er
tyndere befolket). Af arealet er kun 2 km.2 aker og eng,
70 km.2 skog, resten, 1481 km.2, er udmark, snaufjeld,
myr, indsjøer (73 km.2) og evig is og sne (14 km.2).
Ottra, der har sine kilder inden dette herreds grænser,
danner i sit løb flere vakre fosser, hvoriblandt Sarvfossen
(32 m.). Vandene (hvoriblandt Bossvand, Vatndalsvand
m. fl.) er fiskerige. Fjeldene naar op til henimod 1500 m.
Der er meget gode fjeldbeiter og fjeldslaatter, og fædrift
er hovednæringsvei. Paa heierne er gode rensdyrtrakter,
og i de senere aar er Brevig (Breivi) rensdyrkompani
(tam ren) stiftet. I bygden findes flere meierier, men
kun et postaabneri. Før havde man ingen anden vei
ind i herredet end over den berygtede B.-stige; nu er
der god kjørevei langs elven. Fjeldveie fører over til
Suldal, Haukeli og Telemarken. Antagen indtægt 1906
58060 kr., formue 296000 kr.
Byklestigen, et brat veistykke, ved den gamle
Sætersdalsvei, tildels i trappetrin, med styrtning ned mod
Ottra i Bykle herred, Sætersdalen. Veien er nu
omlagt paa dette stykke.
Byld (absces), en afgrænset betændelse, almindeligst
i bindevævet under huden. Aarsagen er indvandring
af betændelsesvækkende bakterier, oftest gjennem
hudlæsioner (rifter, stik o. l.). Betændelsens første
symptomer er svulst, rødme, hede og smerter omkring
infektionsstedet. Derpaa danner der sig ved henfald af
vævet og udvandring af hvide blodlegemer fra
blodkarrene materie, b. bliver «moden». Huden bliver
tynd; materien sees under den og gjennembryder den.
B.s udvikling er ofte ledsaget af feber, og i regelen
kommer der øm svulst af de nærliggende kjertler. —
En særegen form danner furunklen («kong»), en
betændelse i haarrodskjertlerne. Her falder vævet hen og
udstødes som en klump, vaagmoren. Furunklen findes
især i nakken, ansigtet og paa sædet.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
