Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calle ... - Ordbøgerne: E - ekspropriere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Calumet—Calvin
Ord, som ikke findes under C, maa sø
Calum et.
elaborate—électeur
Calumet [kalijmæ’J
(fr.), eg. et rør, som
bruges til piber;
indianernes fredspibe.
Calu^mnia (lat.),
bagvaskelse, særlig bevidst
løgnagtig anklage, der
hos romerne straffedes
med, at vedkommende,
calumnidtor, mistede
retten til at anklage
mere; caliimniare audacter,
semper aliquid hæret, bagvask kun dristig, noget bliver
der altid hængende.
Calvado’s, depart. i Frankrige, Normandie, ved den
Britiske kanal, 5 692 km.^ med 410 178 indb. (1901). G. er
opkaldt efter en rad af skjær og øer, som ligger udenfor
(Rochers du G.). Jorden er frugtbar; der dyrkes meget korn
og frugt (cider), og der holdes en mængde heste og kvæg.
Til England udføres smør og ost. Hovedstad Gaen (s. d.).
Calvaert [kålfart], Denijs, kaldt Dionisio
Fiam-mingo (1545—1619), nederlandsk landskabsmaler.
Grundlagde i Bologna en malerskole, hvoraf elever som Guido
Reni, Albani, Domenichino o. a. udgik. Hans billeder
er ikke fri for maner, men korrekte i tegningen og varme
i farven. Billeder af ham i Pinakoteket i Bologna.
Calvåria (lat.), hjerneskalle. G.-bjerget, Golgata.
Calvé, Emma (omtr. 1862—), fr. operasangerinde,
elev af madame Marchesi, debuterede 1882 i Briissel,
senere i Paris, har med stor fremgang ogsaa optraadt i
Italien, England, Amerika og især gjort lykke i «Garmen»,
«Sapho», «Gavalleria rusticana» m. m.
Calverley [kælvdli], Gharles Stuart (1831—84),
eng. digter, var en spirituel og artistisk forfatter, hvis
digte var særlig yndet i universitetskredse. De vigtigste
er «Verses and translations», «Translations into English
and Latin», «Fly leaves» og «Literary remains», udgivet
efter hans død.
C2L\veYt[kålvdt], Frederick Grace (1819—73), eng.
kemiker, har især gjort sig fortjent ved at anvende
kemien til fremme af industrien; han var den første,
der fremstillede ren karbolsyre og paaviste dens værd
som desinfektionsmiddel, og han har ogsaa gjort
forbedringer i garvning og tøitrykkeriet.
Calvert [kålvdt], George, se Baltimore.
Calvi, Felice, greve (1822—1901), ital. historiker.
En række romaner og historiske arbeider, bl. a. «Bianca
Maria Sforza Visconti, regina dei Romani» 1888, skyldes
G., som desuden i samarbeide med en del andre lærde
har udgivet det værdifulde biografiske verk «Famiglie
notabili Milanesi».
Calvi, liden by paa nordvestkysten af Korsika, 2 000
indb. Nogle korsikanske prester paastod uden nogen
grund, at G. var Columbus’ fødeby, og fik endogsaa den
franske regjering til at udstede et dekret om at reise
en statue her for Columbus. I 1794 blev C. taget af
engelskmændene, hvorved Nelson mistede sit ene øie.
Calvin, Johannes (Jean Gau vin) (1509—64),
reformator, f. i Noj^on i Picardie. Efter at have faaet en omhyggelig
opdragelse studerede han efter faderens ønske jus, og
i disse aar blev han sterkt paavirket af humanismen.
Senere oplevede han et religiøst gjennembrud, som gjorde
ham til reformationens begeistrede tilhænger. Paa grund
af de usikre forhold, som de evangeliske levede under
i Frankrige, maatte C. stadig færdes paa reiser. Bl. a.
opholdt han sig en tid i Basel, hvor han fuldendte sit
navnkundige dogmatiske hovedverk: «Institutio religionis
christianæ», som udkom 1536. Samme aar kom han
til Genf. Skjønt det kun var hans hensigt at overnatte
i byen, lykkedes det dog de evangeliske prester at
bevæge ham til at blive der og staa dem bi i det
kirkelige arbeide. — I Genf fik C. sin livsgjerning. Han
begyndte straks med kraft og iver at arbeide for
reformationens gjennemførelse; forfattede en katekisme og
tros-bekjendelse og tog sig særlig af kirketugten. Den
myndighed, hvormed han fordrede kristendommens krav
gjennemført ogsaa i det borgerlige liv, vakte imidlertid
meget modstand. Da hans fiender fik magten, blev han
1538 forvist fra byen. Efter et kortere ophold i Basel
blev han prest for en flygtningemenighed i Strassburg.
I Genf kom man imidlertid snart til at savne G.s faste
haand, og da hans venner paany kom til roret, kaldte
de straks C. tilbage (1541). Nu kunde han uhindret
gjennemføre sine planer
med hensyn til kirkens
og samfundets ordning.
Disse gik ud paa at
virkeliggjøre Guds rige i
menighedens liv. Der
oprettedes et kollegium af
prester og lægfolk, som
skulde vaage over
kirketugten og hver enkelts
liv. Ved strenge love
søgte han at stanse alle
former for luksus og
forlystelser. 1542 fik Genf
en ny liturgi.
Hovedpunktet i gudstjenesten
er prækenen, og ved siden
af denne bønner, en
fælles syndsbekjendelse og
salmer, som næsten
udelukkende hentedes fra det
gamle testamente. Alt skulde foregaa saa simpelt og
enkelt som muligt, foråt opmerksomheden ikke ved de
ydre ceremonier skulde afledes fra det væsentlige.
Daa-ben maatte kun foretages i kirken og kun ved en prest.
Kun fire gange om aaret holdtes nadver. Overtrædelsen
af de kirkelige bud fik ogsaa borgerlige følger.
Øvrigheden skulde verge Guds ære og straffe alt, som var i
strid med Guds bud eller rokkede ved den rene lære.
Saaledes blev Michel Servet brændt 1553 paa grund af
sine antitrinitariske anskuelser. Den sedelige rigorisme,
som i det hele betegner calvinismen, er atter en følge
af dens dogmatiske grundbetragtning. Kjernen i denne
er læren om forudbestemmelsen. Ved en evig beslutning
har Gud forudbestemt nogle til evig frelse, andre til
evig fortabelse. Et menneske kan kun faa visheden om
at høre til de frelstes tal ved at opdage udvælgelsens
kjendetegn i sit liv. Disse er iveren for hellighed,
renhed o. s. v. Den sedelige iver er derfor ligesaa nødvendig
Johannes Calvin.
(Efter et kobberstik fra det 17 aarh.)
commerce d’habits, magasin (m)
de nouveautés, confection f.
elaborate (e), élaborer ® ud-
arbeide; (e) ogs. (omhyggelig)
ud-arbeidet.
elaboration (e), élaboration
(g f, udarbeidelse; (fysiol.)
forarbeidelse.
élaguer ® kappe, beskjære,
elaine (e) oljestof.
élan ® m, elg; sprang, sæt;
sving, flugt; (felelses)udbrud, liv,
varme.
élancé® smekker, slank,
élan-cement m, (andagis)udbrud.
élan-cer opjage (hjort). s’é. styrte
frem; hæve sig; blive slank,
elapse (e) forløbe,
élargir (g gjøre bredere,
(ud)-\ide; sætte paa fri fod.
elasticitet - (t) Elastizitat f
- © elasticity, springiness - ®
élasticité f.
elastisk - (t) elastisch - ©
elastic, springy - (?) élastique.
élastique (f) m, springfjær,
elate© (gjøre) opblæst, elation
opblæsthed, seiersstolthed.
elbovi^© albue; bøining; skubbe,
puffe; staa ud, bøie af. e. one’s
way albue sig frem. e.-chair
lænestol.
Elch (t) m, elg.
elder (e) (bot.) hyld.
elder © ældre, ældst(e). elderly
aldrende, eldest ældst.
elecampane © (bot.) alant.
elect © vælge; udvalgt,
électeur (f) m, elector ©
vælger; kurfyrste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
