- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
253-254

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chibuk ... - Ordbøgerne: E - ersteigen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

Chibuk-

Ord, som ikke findes und<

Deres tal antages før den spanske invasion at have
beløbet sig til ca. l\/5 mill. I i^ultnr stod de kun tilbage
for Perus og Mexicos folk. Grundlaget for deres
ernæring var et udviklet jordbrug, tildels med kunstig vanding;
ogsaa handel, haandverk og industri indtog en
fremtrædende stilling. Af metaller udvandtes og forarbeidedes
guid, sølv og kobber, især fandt det første udbredt
anvendelse til forfærdigelse af smykker, bægere og
kul-tusgjenstande. Derimod var alle redskaber og vaaben
af sten, træ og ben. Endnu lever en talrig befolkning
af muiscaer paa Columbias østlige høisletter, men deres
gamle kultur er forlæn st gaaet tabt.

Chibuk [tsibiik], tyrk. tobakspibe, med hoved af rødt
ler eller mei skum, langt trærør og et kort ravmundstykke.

Chica [tsikd], en boliviansk drik, lavet af en blanding
af tyggede maiskorn, maismel og vand, som har staaet
til gjæring.

Chica [sikaj el. c.-rødt, rødt farvestof, uddraget af
biynonia chica’s blade.

Chicacole [tsikdkolj, by i Forindien, hovedstad i
distriktet Ganjam, præsidentskab Madras, nogle km. fra
kysten af den Bengalske bugt, omtr. 18 000 indb. (1901).
Var før meget vigtigere end nu, er gaaet tilbage paa
grund af oversvømmelse og hungersnød.

Chicago [sikå’go], by i de Forenede stater, Illinois,
paa vestsiden af Michigansjøen nær dens sydlige ende,
ved mundingen af Chicagoelven, 41° 54’ n. br. (som
Rom). C. er unionens anden b}^ i størrelse. Den
strækker sig langs sjøen i en længde af 40 km. og dækker
en flade af omtr. 500 km.^ d. e. 8 gange saa meget
som Berlin med samme indbyggertal (sml. ogsaa Mjøsen

360 km.^). C. er som de
fleste amerikanske byer
meget regelmæssig
bygget, husmasserne er \ed
gader, som skjærer
hverandre retvinklet, delt op
i rektangulære kvadrater.
Gaderne er brede, men
synes alligevel ofte smale,
ialfald i centrum, hvor
de ligger dybt nede
mellem uhyre «skyskrabere»
(huse paa optil 25—30
etager og indtil 100 m.
høie). I udkanterne er
forøvi’igt mange af
husene af træ. Ved
Chicagoelvens to mundingsarme,
North- og South Branch,
deles byen i tre dele,
nord-, syd- og vestsiden.
Sydsiden er
forretnings-byen og den fineste
bydel, skjønt der ogsaa
findes store fattigkvarterer
indiblandt. De vigtigste
gader her er Michigan
Avenue Boulevard, State
Street, Drexel og Grand
Boulevard etc. Her findes

Chicago

sr C, maa søges under K.

en mængde
storartede bygninger,
raad luiset (City
Hall), posthuset, [-Auditorinmhotel-let-]
{+Auditorinmhotel-
let+} (hotel med 500
værelser og teater
med 4000 pladse),
bybiblioteket, C.
universitets
b3"g-ninger ete. I den
n.v. del af byen
borde fleste
nordmænd og dansker,
i den nordlige del
svenskerne
Udenom den indre by
gaar en næsten
sa m m en h æn ge n d e
række af
storartede parker,
deriblandt i nord
Lincoln Park, i syd
Washington Park
og Jackson Park.
Forøvrigt er
naturligvis ikke hele
byens uhyre
omraade bebygget,
men b^^en udvider
sig stadig ud over markerne. Byen havde før et
temmelig daarligt vand- og kloaksystem. Nu hentes
drikkevandet 7 km. ude i Michigansjøen, og kloakerne munder
ud i en stor kanal, som fører fra C.-elven sydover og
tilslut lige til Mississippi.

Befolkning. C s vekst er uden sidestykke. B3’en havde
i 1840 4470 indb., i 1860 109 260 indb., i 1880 503 185»
indb., i 1900 1 698 575 indb., og nu (1907) anslaaes
indbyggerantallet til adskillig over 2 mill. Befolkningen
er kosmopolitisk af fødsel. I 1900 var 587 112 eller
34.5 pet. født i udlandet og 727 341 cl. 42.8 pet. var
født i landet af udenlandske forældre; bare 20.9 pet.
var født af indenlandske forældre Født i Tyskland var
170 738, i Danmark 10 166, i Sverige 48 836. Født i
Norge var 22 011, men desuden var der 37 887 født i
Amerika af norske forældre, og regner man videre med
9020 personer med norsk far el. mor, bliver den samlede
norske befolkning i 1900 næsten 70 000, nu sikkert 75 000,
saa at C. altsaa er den 3dje norske by (efter Kra. og
Bergen). — Industri, handel, samfærdsel. C. er
en vældig fabrikby. I 1905 var der 10 851 fabriker med
274 467 arbeidere og en produktionsværdi af 1 123 587 645 $„
Den vigtigste industrigren er slagterierne, de største i
verden, alt i alt 68 med omtr. 27 000 arbeidere og en
produktionsværdi af 317 mill. doll. Der blev i 1905
slagtet næsten 2 mill. hornkvæg og over 6 mill. svin
foruden en mængde saner; dyrene kommer fra alle
stater omkring og opstaldes indtil slagtningen i Union
Stock Yards, som optager et areal i byens s.v. del paa
ialt 1600 maal. Andre vigtige industrigrene er
staal-og jernverker (27 anlæg, 18 000 arbeidere, 87 mill. doll.

254

ersteigen—Ertra&

Chicago: Leiv Eriksøns monument
i Hiimboldt Park. Reist af nord
inænd i Chicago. (Billedhugger :
Sigvald Asbjørnsen.)

(hl i^o: Den \oisl s\ nodes kirke
(Johannes-kirken).

ersteigen ® bestige,
ersteigern ® kjøbe paa
auktion.

ersterben (t) (hen)dø.
erstgedacht, -genannt ®

forstnævnt.

ersticken ® kvæle(s).
Er-Stickung f, kvælning.

Erstling ® m, det første{fødte);
førstegrøde.

erstrahlen ® straale, glimre,
erstreben ® tilstræbe, stræbe
efter.

erctrecken ® udstrække,
udvide, forlænge. sich e. strække
sig.

erstreiten uj tilkjæmpe sig.
erstiirmen ® "indtage ved
storm. Erstiirmung f, storm-

(ning).

ersuchen ® ansøge, anmode
om, bede, begjære. Ersuchen n,
Ersuchung f. anmodning, bøn.

ert — ® Erbsef — (e^pea; (pi)
pease — (f) pois m.
erteblom-strede — (t)Schmetter]ingsblumen
pi - © papiiionaceous piants-®
papilionacées f pl.

ertappen ® gribe, aUrapere

ertauschen ® tilbytte, tiltuske
sig.

erte — ® necken, foppen —
tease - ® taquiner.

ert(h)eilen ® tildele, give,
meddele.

ertonen ® tone, lyde.
erto(d)ten ® dræbe; kvæle,
døde.

Ertrag ® m, udbytte, indtægt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free