Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilret ... - Ordbøgerne: E - exchange ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
exciamation—excrete q^-^j^ jj^j^g fmdes un
1900). Hos os har vi siden Kristian V’s norske lov (1687)
ingen samlet civillovbog. Rigsforsamlingen paa
Eids-vold bestemte i grundlovens § 94, at «en ny civil og
kriminel lovbog skal foranstaltes udgivet paa første eller,
om dette ikke er muligt, paa andet ordentlige storting».
Der blev ogsaa nedsat en lovkomité; men det viste sig
umuligt at opfylde grundlovens bud paa en
tilfredsstillende maade, og fra 1845 opgav man foreløbig tanken
paa at faa istand en ny civilkodifikation. Man har istedet
efterhvert revideret c. ved speciallove (saaledes
odelsloven af 1821, arveloven af 1854, panteloven af 1857,
vekselloven af 1880, sjøfartsloven af 1893 og loven om
kjøb og salg af 1907; disse tre sidste er istandbragt ved
samarbeide mellem Norge, Sverige og Danmark og er
omtrent enslydende i de tre lande). Lovbogen af 1687
gjælder endnu (ligesom den danske lovbog af 1683) i
mange vigtige punkter. En ikke ringe del af den norske
(og danske) c. hviler paa sedvane.
Civil service reform [si’vil s jvis ri f å’dm] kaldes i de
Forenede stater en bevægelse, hvis program er at
ophæve eller i stor udstrækning begrænse den
fremgangs-maade, at embederne efter hævdvunden skik derover
besættes med det ved valgene seirende partis
meningsfæller (Ihe spoils system, d. e. byttet tilhører de sterkeste),
for istedet at indføre systemet med faste, fagdannede
embedsmænd. Bevægelsen kom op i 1850-aarene, men
fik først rod 1883 ved den saakaldte Pendleton-lov, som
bl. a. fastsætter, at de vordende embedsmænd har at
underkaste sig en eksamen, anordnet af en civil
service commission. Loven ledede til, at reformen
er gjennemført i stor udstrækning. I 1883 gik 14 000
embeder ind under den nye ordning med saakaldte
«klassificerede» embedsmænd; i 1903 omfattede den
allerede 121 000 embeder eller det langt overveiende antal.
Mange stater og kommuner har fulgt Unionens eksempel.
Civilstand er et tysk ord for optegnelser om
forskjellige personlige forhold, som det er af alm. interesse
at kunne faa fastslaaet med sikkerhed, særlig navn,
fødsel, egteskab og død. 1 flere lande gives oplysning
herom gjennem offentlige, i dette øiemed udarbeidede
registre. I Norge findes endnu ikke saadanne, hvorfor
de nævnte oplysninger her væsentlig maa søges i
kirkebøgerne.
Civiltå catto^ica, La (ital.), «Den katolske
kulturverden», et i Rom 1850 grundlagt tidsskrift, der
udkommer to gange maanedlig som organ for den jesuitiske
propaganda i yderliggaaende klerikal og antinational aand.
Cl vis (lat.), borger.
Civitå [isivfta], se Git_ta.
Civitk [tsivfta] Castellana, by i Mellemitalien, prøv.
Roma, ved Treja, bielv til Tiber; 5265 indb. (1901).
Bispesæde, et citadel bygget af pave Alexander VI. Ved
G. blev neapolitanerne beseiret af franskmændene 4 dec.
1798.
Civitale [tsi-J, Matteo (1435—1501), ital.
billedhugger af den florentinske skole. Uden stor
eiendom-melighed og friskhed udmerker hans marmorarbeider
sig ved skjønhedssans, følelsens inderlighed og smag.
Hans fleste arbeider fmdes i hans fødeby Lucca,
deriblandt flere store gravmonumenter i domen, nogle i
Bargello i Florens, nogle i Genua.
Civil service reform—Cladosporium
320
r C, maa søges under K.
Civitanova Marche [tsivftanåva mårke], by i Italien,
prov. Macerata, 3 km. fra Adriaterhavet; 11 095 indb.
(1901). Tilvirkning af olje, træ- og lervarer. Dens
havneby er Porto di G., n. f. Ghientis munding; 3700
indb. (1901). Verfter og skibsfart.
Civitas (lat.). 1. Borgersamfund. — 2. Borgerret; c.
cum suffragio, borgerret med stemmeret; c. sine
s uf f r ag i o, borgerret uden stemmeret.
Civitavecchia [tsivftavæ’kkja], by i Mellem i talien,
prov. Roma, i en usund egn ved det Toskanske hav, 71
km. n.v. f. Rom, er denne bys havneplads. G.s havn,
som i hovedsagen allerede blev anlagt af Trajan, er 87
ha. stor, har 13 store bassiner, er 6 m. dyb og har to
havnarme paa 170 m. og 250 m.s længde; den er
indesluttet af to mægtige moloer og beskyttet af en
bølge-bryder. Havnen indeholder betydelige skibsvcrfter,
magasiner og et af Bernini bygget arsenal. Den har
regelmæssig dampskibsforbindelse med Marseille, Genua,
Livorno, Neapel og Gagliari. I nærheden meget besøgte
svovlbade og sjøbade. 1849—70 var G. besat af fr. tropper.
C. 1., forkortelse for citato loco (s. d.).
Cl., forkortelse for Glaudius og Glodius og for klor.
Clackmannan [klæ’kmændn], grevskab (shire) i det
svdøstlige Skotland, n. f. Forthbugten, er det mindste i
landet, 129 km.^ med 32 029 indb. (1901). Der udvindes
jern og kul, industrien leverer whisky, støbegods, papir.
Hovedst. G., 1779 indb. (1901), har kun én brolagt gade.
Clacton [klæktn],h2idesieå i England, grevskab Essex,
24 km. s.ø. f. Golchester; 7453 indb. (1901).
Clade^l, Léon (1835—92), fr. romanforfatter, studerede
retsvidenskab i Toulouse, men flyttede derpaa til Paris
for at dyrke litteraturen. I sin roman «Les martyrs
ridicules» giver han en satirisk skildring af Paris’ lavere
litterære liv. Han har ogsaa skrevet fortræffelige
bondenoveller.
Cladonia, en over hele jorden udbredt lav-slegt. G.
har to slags løv: 1. nedliggende og tiltrykt underlaget
og 2. frit opragende, hvilket sidste er det mest
iøine-faldende og det, som bærer formerelsesorganerne
(sporerne), medens det første, der oftest ser ud som skjæl,
altid er goldt. Herhen hører ca. 50 arter, de fleste
voksende selskabelig paa jord. Flere arter har bægerformigt
løv med «frugterne» udgaaende fra bægerets rand.
Frugterne kan være mørkebrune, som hos c. pijxidata, eller
røde, som hos c. digitata. Hos c. rangiferina, den
vel-kjendte rensdyrlav, er det oprette løv buskformig grenet.
Denne art danner flere steder i kolde egne hovedmassen
af vegetationen og er rensdyrenes fornemste føde. Den
har ogsaa været anvendt som foder for svin og faar og
endog været forsøgt som menneskeføde, iblandet brødet.
Næringsgehalten skal være betydelig, det opgives saaledes,
at én vegtdel lav skal have samme næringsværdi som
tre vegtdele poteter.
Ciadosporium, sotdug. sværteso p, en slegt af
de endnu ufuldstændig kjendte soppe med mange arter,
der i alm. lever paa døde plantedele, hvorpaa de danner
sorte, støvformige overtræk. En af de almindeligste er
c. herbarum, der især i vaade aar ogsaa indfinder sig paa
kornåkrene og vistnok med urette er blevet tildelt skylden
for, at rug og hvede under saadanne omstændigheder
undertiden faar giftige egenskaber (se Ør sker ug).
exciamation (e) & (?) f, udraab,
udbrud.
exclude (e), exclure (?)
udelukke, udstøde.
exclusif (?), exclusive @
udelukkende; eksklusiv, fornemt
afsondret; (?) ogs. ensidig.
exclusion (e) & (?) f,
udelukkelse, udstødelse.
exclusiveness ® fornem
tilbageholdenhed, eksklusivitet.
exclusivisme (?) m, eksklusiv
natur, ensidished.
excogitate (^ udtænke,
ud-pøns(k)e. excogitation
udspeku-lering.
excommunicate
excom-munier (g) sætte i ban; (e) ogs.
banlyst person.
excommiinication (j^ & (?) f,
ban(lysning).
excoriate (e), excorier (g flaa,
skrabe huden af, skrubbe
excoriation & (?) f, flaaning,
hudafskrabning; hudløshed, skrub-
excortication ® f, afbarkning,
bærking. excortiquer afbarke,
bærke.
excrement excrément (^
m, ekskrement.
excrémenter(?) udsondre,
ex-crémentation f, udsondring.
excrescence (c^,
excrois-sance (?) f, udvekst, gevekst,
excrescent (e) udvoksende,
excrete (e) ud-, afsondre,
ex-cretion ud-, afsondring;
ekskrement.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
