Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coracoid ... - Ordbøgerne: F - faveur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437 Co’rnea—Cornell university
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
430
faveur—féal
Coracoid (os coracoideuni), ravnenebsbenet, den bagre
af de to ventrale grene af skulderbeltet (s. d.) hos
hvirveldyrene; er hos padder, krybdyr og fugle et vel udviklet
ben, hos pattedyrene derimod, naar undtages kloakdyrene,
sterkt tilbagedannet og optræder her kun som et
fremspring paa skulderbladet, ravnenebsudveksten (processus
coracoideus).
Corallina, rødalger, hvis løv er fjærformig grenet og
inkrusteret med kulsur kalk, hvorved planten blir haard
og kommer til at ligne koraller.
Coralliorhi’za, koralrod, s. d.
Corato, by i Syditalien, prov. Bari, 41 573 indb. (1901).
Olje- og læderindustri. Paa en høide s.v. f. C. ligger det
af Fredrik II byggede slot Castel del Monte, hvor
Manfreds sønner sad fangne.
Corbeil [kårbæj’J, by i det n.v.-lige Frankrige, depart.
Seine-et-Oise, ca. 40 km. s.o. f. Versailles; 9 632 indb.
(1901). Bomuldsspinderier, stor mølledrift og handel
med mel og korn.
Corbett, James John (1866—), berømt nordamer.
bokser, seirede overalt hvor han kom frem i aarene
1886—97; sidstnævnte aar blev han overvundet af den
fire aar ældre Robert Fitzsimmons fra Cornwall efter
40 omgange.
Corbie [kårW], G or bey el. Gorvey, by i det
n.v.-lige Frankrige, depart. Somme, 3 775 indb. (1901).
Industri i uld og bomuld. G., der i middelalderen kaldtes
Gorbeia, er bekjendt for det af dronning Bathilde
grundlagde benediktinerkloster.
Corbiéres [kårbjær], bjergstrøg i Frankrige, depart.
Aude og Pyrénées-orientales, med det høieste punkt Puy
de Bugarach (1 231 m.); udgaar fra de østre Pyrenæer i
n.ø.-lig retning.
Co’rbulo, Gnæus Domitius, rom. feltherre under
Glaudius og Nero, kjæmpede aar 47 mod chaukerne og
friserne, men blev af keiseren hindret i at afslutte krigen;
54 ff. gjenvandt han Armenien for romerne; da han
vakte Neros mistanke, kaldtes han til Grækenland 67,
hvor han dømtes til døden og dræbte sig selv.
Co’rchorus, slegt af
lindfamilien, med et par i
teknisk henseende meget
nyttige arter, hvis bast
giver det hampagtige stof
jute (af indisk choti). Den
vigtigste j uteplante er c.
capsalaris, en indisk,
en-aarig, 3—5 m. høi urt med
gule blomster. Bladenes
form sees af fig. Stænglerne
afskjæres før
frugtmodningen og bringes til at raadne,
hvorefter basttrevlerne
frigjøres ved haandkraft. De
finere sorter jute bruges til
gardiner, tepper og
møbel-betræk, de simplere til
pak-lærred, sække etc. Jute
kan ogsaa, impregneret med
antiseptiske midler, bruges
til forbinding. Den meste
Corchorus capsularis.
jutetilvirkning foregaar i Indien, hvorfra der i 1900
udførtes 600 mill. kg. jute til en værdi af ca. 200 mill. kr.
Corcovado, Sydamerika. 1. Golfo de G., havbugt i
det s. Ghile s. og s.ø. f. øen Ghiloé, mellem denne og
fastlandet. — 2. Al to do G., høide nær (s.f.) Rio de Janeiro,
hvortil tandhjulbane for udsigtens skyld (682 m. h.).
Corcyra, Korfu (s. d.).
Cord, kulvegt i England = 26^2 cwt. = 1346 kg.
Som maal for brænde 14 X 3 X 3 = 126 cubic feet =
3.5678 m.^ eller = 8X4X4=128 cubic feet = 3.6245 m.*
Sælges brænde efter vegt er 1 c. = 10 cwt. = 508 kg.
Corda, August Joseph (1809—49), t. botaniker.
Studerede botanik i Berlin og blev 1834 ansat som
kustos ved det bohmiske nationalmuseum i Prag. I 1847
foretog han i naturvidenskabeligt øiemed en reise til
Texas, men druknede ved skibets forlis paa hjemturen.
Hans vigtigste arbeider er om sop.
Corda (ital.), streng. U n a c. betegner ved
strygeinstrumenter, at der skal spilles paa én streng (sul G.,
D. o. s. V.), i klavernoter, at dæmperpedalen skal bruges,
hvilket atter ophæves ved betegnelsen a due (tre) corde.
Cqrdaites, fossil planteslegt, som findes fra devon til
perm, men i størst mængde i overkarbon. Det var
slanke, optil 30—40 m. høie trær, som øverst grenede
sig ud til en krone. Bladene var spiralstillet,
baand-formede eller egformede, undertiden lappede, optil 1 m.
lange og 20 cm. brede samt ustilkede og ligenervede;
de mindede om bladene hos drageblodstræet. Blomsterne
var samlet i klaser eller aks og var enbo. G. minder
baade om cycadeer, bartrær og ginkjo, men afviger i
flere vigtige henseender fra dem alle.
Corday [kårdcé], Michel (1871—), fr. romanforfatter.
Har som officer skildret officerslivet i romanen «Les
Bleaux> og i bladet «Gil blas», i novelletterne «Intérieurs
d’officiers» og «Femmes d’officiers». Han har derhos
behandlet moderne samfundsemner i flere romaner,
«Mariés jeunes», «Vénus ou les deux risques», «Les
embrasés», «Les fréres Jolidan».
Corday d’Armans [kårdæ d’armå’], Marie Anne
Gharlotte (1768—93), Marats morderske, f. i Normandie.
Læste i ung alder Plutark og andre historiske og filosofiske
arbeider og dannede sig, uden kjendskab til samtiden
og virkeligheden, et
idealbillede af et republikansk
samfund, som hun troede,
revolutionen skulde
virkeliggjøre. Jakobinernes
ræd-selsherredømme og
arrestordren mod girondisterne
i juni 1793 vakte hendes
harme, og hun besluttede
at dræbe Marat, i hvem
hun saa revolutionens onde
aand. Hun reiste til Paris
11 juli, opsøgte Marat 13
juli. Han var syg og laa
i et badekar. Hun stødte
en lang kniv i brystet paa
ham, og han døde straks.
17 juli blev hun dødsdømt
og henrettet. Gharlotte Corday.
fuyant m, udflugt, snig-, krogvei.
f.-monnayeurm, falskmynt(n)er.
f.-ourlet m, skoning (paa kjole),
f.-semblant m. falskt skin,
faveur (f) f, favour © gunst,
naade(sbevisning), ære; jmdest,
indflydelse; bifald; ® ogs. snor, lisse,
bændel; (e) ogs. gave; ærede, brev;
være gunstig stemt for. begunstige,
favn - (t) (maal) Faden m; (ved)
Klafter f; (-fuld) Armvoll m; Arme
pi — (e) (maal) fathom; (ved) cord;
embrace - (?) (maal) toise; (tilsjøs)
brasse; (ved) corde f, moule m;
(-fuld) brassée f; (arme) bras m pi.
favntag — (t) Umarmung f - @
embrace, hug — (f) embrassement
m, étreinte f.
favne — (t) umarmen — ©
clasp, embrace, hug — (?) embrasser.
favorable (?), favourable ©
gunstig, naadig.
favori (?) (m), favourite ©
yndHng(s): (?) m pi, kindskjeg.
favoriser ® begunstige,
fremme, (op)hjælpe, (under)støtte.
favør: i min f. — ® zu meinen
Gunsten - © in my favour; to
my credit — ® å mon crédit.
fawn © daakalv; kalve (om
daadyr); (fig) logre; brunblak.
Faxe(rei) ® f, narrestreg,
fay © huldre; indpasse, -fælde;
passe.
fe — (D Fee f - © fairy - (?)
fée f.
feagtig — (D feenhaft,
feen-arUg — © fairy-like - ® féerique.
féal (?) tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
