Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cosel ... - Ordbøgerne: F - femoral ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435 Coste—Cote d’Or 456
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
navnlig indlagt sig fortjeneste ved sine arbeider om
kunstig fiskeavl og sine forsøg med kunstig østersavl.
Coster, Lourens Janszoon, nævnt som borger i
Haarlem 1440, er i Holland længe blevet feiret som
bogtrykkerkunstens opfinder. G.s adkomst til denne
hæder kan nu betragtes som videnskabelig gjendrevet.
Coster, Samuel (1579—1662), holl. dramatiker, var
først læge, stiftede efter italiensk mønster i 1617
Neder-duitsche Academie, skrev lystspil, tragedier, politiske
satirer og allegorier.
Coste^tti, Giuseppe (1834—), ital. dramatiker, gik
ind i undervisningsdepartementet, hvor han blev direktør
for afdelingen for «skjønne kunster». Af hans mange
lystspil blev de to «II figlio di famiglia» og «I dissoluti
gelosi» prisbelønnet.
Costi, se A CO s ti.
Costons lys er blinkfyr med forskjellig farvet ild og
anvendes til signaler.
Co’stus (familien zingiberaceæ), planteslegt af mest
tropiske urter med tykke, kjødfulde rodstokke, ovale
blade og blomster i aks. Nogle arter dj^rkes for de
smukke blomsters skyld i drivhuse, saaledes c. afer med
hvide blomster og c. igneus med orangefarvede blomster.
Cota, R o d r i g o de, med tilnavnet el T i o (onkelen),
sp. digter i det 15 aarh., ansees for at være forfatter af
satiren «Las coplas de Mingo Revulgo» og «Dialogo entre
el Amor y un viejo», et af de første dramatiske forsøg
i Spanien.
Cotacachi, Syd-Afrika. 1. Udslukt vulkan i det
nordlige Ecuador paa Åndernes vestlige hovedkjede, 4966 m.
Har en regelmæssig kegleform med steil toppyramide.
— 2. By nær 1. med ca. 4000 indb.
Cota^ngens til en vinkel, se Trigonometri.
Cote [kåt], La, landskab i Schweiz, kanton Waadt,
er en 20 km. lang kyststrækning ved Genfersjøen,
be-kjendt for sine druer, der leverer en fin hvidvin.
Cote [kåt] (kote), høidelinje paa kart, høidepankt i
terrænet i forhold til et bestemt nulmerke.
Coteau des Prairies [kåtå-dæ-præri], en høislette
i den nordamer, prærie i Syd-Dakota, s.v.lige Minnesota
og n.lige Iowa. Den har en høide af over 600 m. og
hæver sig 2—3u0 m. over det omliggende land. Længden
er omtr. 300 km., bredden 60—70 km. Ovenpaa ligger
mange smaa sjøer.
Coteau du Missouri [kåtå-dij-misuri], høislette i
den nordamerik. prærie, gaar i en længde af over 1000
km. fra Assiniboia i Canada gjennem Nord-Dakota og
Syd-Dakota ø. f. Missouri og v. f. C. des Prairies; den
danner paa en længere strækning vandskillet mellem
Missouri og Hudsonbugten. Den er berygtet for sine
vilde vinterstorme. Lidet frugtbar, blot egnet til fædrift.
Cote d’Or [kåtdår]. 1. Bjergkjede i Frankrige,
sammenbinder Gevennerne med Vogeserne og danner
vandskillet mellem Saone og Loire; det høieste punkt
ligger 636 m. o. h. Paa østskraaningen dyrkes vindruer,
som giver den berømte Bourgognevin. — 2. Depart. i
Frankrige (Bourgogne), 8787 km’.^ med 361 626 indb. (1901).
Den mellemste del er opfyldt af G.-kjeden, i det nordl.
rinder Seine og i det s.østl. Saone, og Bourgognekanalen,
som forbinder Seine med Saone, gjennemskjærer landet
fra n.v. til s.ø. Vigtigst af næringsveiene er vindyrk-
fendre—férial
derimod sundt. Hovedstaden, S. José, paa omtr. 10°
n. br. og 1135 m. o. h., har en aarlig middeltemperatur
af 19.6°, medens den varmeste maaned (maij har 20.4°
og den koldeste (dec.) har 18.7°; nede ved kysten er
det meget varmere. Ved Atlanterhavskysten regner det
meget (^optil 3500 mm.), ved Stillehavskysten mindre.
Vigtigste næringsvei er landbrug. Mest dyrkes der af
kaffe, hvoraf der i 1905 udførtes 13 774 258 kg., og
bananer, hvoraf der udførtes 7 283 000 bundter;
bananerne gaar til New York, Boston og New Orleans, næsten
udelukkende paa norske skibe. Videre dyrkes kakao,
mais, ris og poteter Der er ikke megen mineralrigdom,
dog findes der lidt guld. Indførselens værdi var (^1905)
omtr. 5 240 000 $; udførselens omtr. 8 140 000 $, deraf
kaffe 3 771 000 $, bananer 3 642 000 $ og guld 249 000 $.
Næsten ingen handelstlaade. Der er 471 km. jernbane,
1500 km. telegraflinje med 74 stationer og 73
postanstalter. Der er tre banker, hvoraf to udsteder sedler.
— Af befolkningen er 3500 vilde indianere, nogle tusen
«civiliserede» indianere og et par tusen negere. Resten
er blandinger (af spansk blodj eller hvide af ublandet
blod, egte spaniere; disse sidste bor især i hovedstaden
S. José, som har over 24 000 indb. Religionen er den
katolske. Størstedelen af befolkningen kan hverken læse
eller skrive. Der er 386 folkeskoler med 18 000 elever,
5 høiere skoler og (i S. José) et medicinsk fakultet, en
juridisk skole, tandlægeskole og farmaceutisk institut.
Landet, som blev uafhængigt 1821, st3^res af en
præsident, valgt paa 4 aar, og et storting med 32 medlemmer.
Budgettet viste (1905—06) en indtægt paa omtr. 10Vs
mill. kr. Statsgjælden er (udenlandsk) omtr. 50 mill. kr.,
indenlandsk 13 mill. kr. Hæren tæller høist 1000 mand,
desuden er der en milits paa 5000 mand. Orlogsflaaden
er en torpedobaad og en kanonbaad. I S. José er der
norsk konsul, i to andre byer vicekonsuler.
Historie. G. opdagedes 1502 af (Columbus, men
først 1561—65 erobrede spanierne virkelig landet og
anlagde 1561 Gartago tæt ved den nuværende by. G. blev
del af det spanske generalkapitanat Guatemala, som
1821 erklærede sig uafhængigt og dannede republiken
de Forenede stater i Gentralamerika, hvortil G.
sluttede sig. Det har siden da langt overfløiet de andre
stater i velstand og kultur, takket være sine dygtige
præsidenter, landets rige naturlige hjælpekilder og
befolkningens arbeidsomhed og nøgternhed. Desuden har
G. lidt mindre af revolutioner og forfatningsændringer
end de andre republiker. 1840 løsrev G. sig fra
føderativstaten og erklærede sig uafhængigt under den
energiske, men despotiske præsident Garillo (1839—42). 1852
sluttedes et konkordat med paven, hvorved katolicismen
blev statsreligion. Præsident Thomas Guardia (1870—83)
indførte tvungen, men gratis undervisning og almindelig
vernepligt, men ødelagde finanserne ved sin mangel paa
sparsommelighed. Under Rafael Iglesias (1894—1902)
afgjordes en grænsestrid med Golombia ved voldgift af den
franske præsident 1900. Nuværende præsident er Gleto
Gonzålez Viquez, valgt for 1906—10. [Litt.: Fernandez,
«Historia de G. 1502—1821» (1889); Galvo, «The repubhc
of G.» (1890); Niederlein, «The republic of G.» (1898).]
Coste [kåt], Jean Victor (1807—73), fr.
naturforsker, har udgivet endel embryologiske arbeider og
fendre ® kløve, flække; hugge
(ved); skjære; briste, sprænges,
se f. kløvne, sprække, revne;
(i fegtn.) falde ud; (de) punge ud,
spendere
fenestré (f) gjennemstukket.
-hullet = fenetré. fenétrage
m, fenetrée f, vinduer, fenétre
f, vindu; øie, «brikke», fenétrer
forsyne med vinduer.
fenil (f) m, høloft, -lade.
Fenn(e) ® n (f.. myr.
fennikel - ® Fenchel m - (e)
fennel - ® fenouil m.
fennish, fenny (e) myrdændt) .
Fenster (t) n, vindu. F.spiegel
m, retleksionsspeil, spion; kikkert.
F.thiir f, glasdør.
fente ® f, revne, rift, spræk;
slidse, fenton m, jernanker.
fenugrec (f) m, (bot.)
bukke-horn.
féodal (D feudal, lens-,
féodal-isme m. kapitalen(s herredømme),
’féodalité f. lensret, -pligt, -væsen,
f. financiére pengearistokrati.
feoif (e) len; forlene. feoffee
lensmand. feoifer lensherre,
feolfment forlening.
fer (g m, jern(redskab); (de, å
cheval) hestesko; vaaben, sverd,
dolk, klinge; (med) kniv, (pi)
fødselstang: lænker, baand.
fer-blanc (D m, blik.
fer-blanterie f, blikkenslageri, -
verksted; blikvarer, ferblantier m,
blikkenslager.
fer-chaud (f) m, (med.) haubit.
Ferge ® m, færgemand,
férial ® hverdags-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
