- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
503-504

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Csepel ... - Ordbøgerne: F - finite ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

503

Cuba

504

fiolet-fire

Ord, som ikke findes i

som dog bestaar af ganske andre arter end i Norge.
Da europæerne kom til øen, fandt de mange
nytteplanter der, bomuld, vanilje, jams, tobak o. fl., og
senere er alle slags europæiske nytteplanter blevet
overflyttet. — Dyreverdenen er forholdsvis fattig, men der
findes naturligvis slanger, krokodiller og andre tropiske
dyr. — Folket. Folketallet anslaaes (1905) til omtr.
1 880 000, altsaa blot 17 pr. km.^ Ved tællingen i 1899
var det 1 572 845 og heraf var omtr. 1 050 000 hvide,
235 000 negere, 271 000 blandinger og 15 000 kinesere.
Af indianere er der ingen tilbage. Paa opdagelsens tid
boede der kanske V2 mill. indfødte der, men disse
bukkede temmelig snart under for spaniernes raa og
grusomme behandling, og saa blev der indført negere
isteden. Omkr. 1840 begyndte indførselen af kinesere,
men den ophørte snart, da det viste sig, at kineserne
ikke taalte klimaet. I de senere aar har indvandringen
fra andre lande vokset betydelig, saa at over 170 000
er født i udlandet, deraf næsten 130 000 i Spanien; i
1905 indvandrede der 54 000 mennesker. For at fremme
Indvandringen bevilger regjeringen store summer, i 1905
saaledes 1 mill. doll. De største byer er hovedstaden
Havana (sp. Habana) med 262 395 indb. (1902), Cienfuegos
59128 indb. (omtr. 30 000 i 1899), Santiago 45 478 indb. og
Matanzas 45 282 indb. Med befolkningens oplysning staar
det daarlig til. Skolepligt blev indført i 1880, men loven
er ikke gjennemført. I 1899 kunde 64 pct. af
befolkningen hverken læse eller skrive, og blot 1 pct. modtog
en høiere undervisning. Efterat de Forenede stater
har faaet magten, er skolerne bedret. I 1904 var der
1936 folkeskoler med omtr. 3600 lærere og 143 000
indskrevne elever. Der er adskillige høiere skoler og i
Havana et universitet med omtr. 600 studenter. Statens
religion er den katolske. — Næringsveie. Jordbrug
er praktisk talt landets eneste næringsvei. Der dyrkes
først og fremst sukker (rørsukker), dernæst tobak, kaffe,
kakao, kokospalmer og frugt (bananer, appelsiner etc.),
derimod lidet korn og næsten ikke poteter, som derfor
maa indføres. Sukkeravlen er vokset sterkt i de senere
aar, fra 795 000 tons i 1902 til 1 163 000 tons i 1905.
Næsten halvparten af den dyrkede jord, som blot er
en mindre del af øens areal, er optaget af
sukkerplantager. Af husdyr holdtes (1905) næsten 2 200 000
kjør, over 330 000 heste og omtr. 45 000 muldyr og
æsler. En stor del af jorden eies af amerikanere. Af
disse er der 6000 eiendomsbesiddere bosat paa øen og
15 000 bosat udenfor den. Omtr. hele frugtavlen er
paa deres hænder og en stadig stigende del (nu 25 pct.)
af sukkeravlen. De eier ogsaa en stor del af øens
jernbaner og hele Havanas sporveisnet; alt i alt er der
anbragt 165 mill. doll. amerikansk kapital paa øen.
I de sidste aar er der foregaaet en liden indvandring
af norske til det 0. G. De norske bor ved byen Baracoa
(s. d.), hvor de har kjøbt eiendomme og begyndt at
dyrke øens almindelige nytteplanter. Der er (1907) ialt
14 norske plantager paa dette sted. — Der er meget skog
paa G. med mange værdifulde træsorter som mahogni,
ceder (der bruges til cigarkasser), gummitrær etc. I
fjeldene findes der metal, især jernmalm, hvoraf der
aarlig udføres (til de Forenede stater) omtr. 600 000
tons; der findes ogs^ia lidt guid og kobber. Industrien

r C, maa søges under K.

beskjæftiger sig især med tilvirkning af cigarer
(Havana-cigarer) og cigaretter, videre sukker og rum. —
Udenrigshandelen er steget sterkt i de sidste aar. I 1901
havde den en værdi af 134 mill. doll., i 1905 derimod
215 mill. doll. (d. e. forholdsvis næsten det dobbelte af
den norske), hvoraf udførselen 112 mill. og indførselen
103 mill. doll. Den overveiende del af handelen sker
med de Forenede stater, og dette saavel som handelens
store stigning skyldes en traktat, de to lande indgik
med hverandre i 1903. Begge lande indrømmer
hverandres varer stor toldnedsættelse, medens de overfor
andre lande holder stramme toldsatser, hvorved disse
landes konkurrance vanskeliggjøres. Under dette system
er G.s udenrigshandel, særlig dets sukkerudførsel, som
i de sidste aar af den spanske tid var næsten ødelagt,
igjen blomstret op. Der udføres altsaa for 112 mill. doll.,
deraf 95 mill. doll. til de Forenede stater, 5.8 mill. doll.
til England og 4 mill. doll. til Tyskland. Mest udføres der
af raasukker, for 71 mill. doll., dernæst tobak, 14 mill.
doll., og cigarer, 14 mill. doll. (216 mill. stykker). Af
indførselen, 103 mill. doll., er 43 mill. fra de Forenede
stater, 13.5 mill. doll. fra England og 10 mill. doll. fra
Spanien. Skibsfarten er meget livlig, i 1904 ankom fra
udlandet 4320 skibe paa 8 361 097 tons, heraf var (1905)
603 skibe paa 781 039 tons norske (deraf bare 7
seil-skibe). De norske skibe beskjæftiger sig især med
kvæg-transport mellem de Forenede stater og C. og mellem
Venezuela, Colombia og G.; denne transport er for den
overveiende del paa norske hænder. Videre gaar mange
skibe med frugt fra det 0. G. til de Forenede stater, og
sukkerudførselen foregaar ogsaa for en stor del paa
norske skibe. I 1905 var der omtr. 2370 km. jernbaner;
de store sukkerplantager har egne private linjer, som
forbinder dem med hovedlinjerne. Der er 479
postkontorer og 153 telegrafkontorer (næsten 3200 km. linjer).
Metrisk maal og vegt. Mest brugte mynt er den
amerikanske doll. og den spanske peso (doll.), hvis værdi er
noget mindre end den amerikanske. —
Statsforfatning. I 1898 erkjendte Spanien G. som en uafhængig
stat, men paa grund af de Forenede staters intervention
i krigen mellem Spanien og G. er landet kommet i en
nær forbindelse med de Forenede stater. Forfatningen
er fra 1901. Landet er en republik og styres af en
præsident og en nationalforsamling bestaaende af et
senat og et repræsentanthus. G. har overfor de Forenede
stater forpligtet sig til ikke med et andet land at indgaa
en traktat, som kan true dets uafhængighed, og ikke at
gjøre nogen gjæld, som ikke kan betales af de aarlige
indtægter, samt til at afstaa marinestation til de Forenede
stater; endelig har ogsaa de Forenede stater forbeholdt
sig ret til intervention, hvis der skulde opstaa
uroligheder. I aug. 1906 udbrød der oprør, og efter
forgjæves forsøg paa at undertrj^kke det, maatte landets
første præsident, Palma, nedlægge sit embede. Ingen
efterfølger blev valgt, og saa intervenerede de Forenede
stater. Den amerikanske krigsminister overtog styrelsen,
og han blev 13 okt. 1906 efterfulgt af Mr. Magoon;
det amerikanske styre vil ifølge præsident Roosevelts
budskab atter blive afløst af regulært cubansk styre
1908. Landets budget viser (1906—07) en indtægt af
henimod 100 mill. kr., medens udgifterne er omtr. 10

fiolet - ® violett — © violet,
purple - ® violet, violacé.

fiolin - ® Geige, Violine f
-© violin, fiddle - ® violon m.
fiolinbue — ® Fiedelbogen m
- © violon-bow, fiddlestick - (?)
archet m.

fiolinist - ® Violinspieler,
Geiger m - © violinist, violin-

player - (f) joueur de violon,
violoniste, violiniste m.

fioloncel — ® Violoncell n,
Bassgeige f - © violoncello - (f)
violoncel m, basse (f) de viole.

fioloncellist - ®
Violoncell-spieler m — © performer on the
violoncello, violoncellist — ®
vio-loncell(ist)e m.

fion (f) m: donner le (der-

nier coup de) f. å lægge sidste
haand paa.

fioriture (f) f, koloratm-.
fipskjeg — (t) Spitzbart m —
© chintuft - (f) barbe (f) en pointe,
de bouc.

fir © gran, furu. f.-apple
grankongle.

firben, firfisle - (t) Eidechse
f - @ lizard - (f) lézard m.

firbenet - (t) vierfussig,
-bei-nig - © four-legged - (f) å quatre
jambes (pieds); quadrupéde.

fire - ® vier - © four - (f)
quatre. firedobbelt - ®
vier-fåltig, -fach — © quadruple,
four-fold — (f) quadruple; (plier) en
quatre; quatre fois (autant).

fire vb - ® fieren, vieren; (flg.)
nachgeben — © ease off, lower,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free