Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Csepel ... - Ordbøgerne: F - finite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
Ord, som ikki
Csepel—Cuba
! findes under C, maa s
502
finite-fiole
tidsskriftet «Budapesti szemle». Fra 1861 til sin død
havde C. sæde i underhuset, hvor han tilhørte de
moderate. Gjennem oprettelsen af sparekasser,
landboforeninger o. 1. har G. gjort et fortjenstfuldt arbeide, samt
vundet ry som en dygtig skribent, hvem bl. a. en række
skildringer af ungarske statsmænd og talere skyldes (1852).
Csepel [tsæ’pel], 0 i Donau, s. f. Budapest, dannet
ved at Donau deler sig i to løb. Omtr. 300 km.^ med
23 769 indb. (1900), magyarer, tyskere og serber. Før
sommeropholdssted for de ungarske konger.
Cservenka [Uær-J, by i det s. Ungarn, ved
Franzens-kanalen (mellem Donau og Theiss), med 7563 indb.
(1900), mest tyskere.
C. S. I. [si es ai], «Gompanion of the star of India»,
ridder af Indiens stjerne, eng. orden, som gives til folk,
der har udmerket sig i Indien; med ordenen følger
ridderskab.
Csik [tsik], komitat i Ungarn, det ø. Siebenbiirgen,
ved grænsen af Rumænien, 4859 km.^ med 128 000 indb.
(1900), mest magyarer (omtr. 86 pct.), dernæst rumæner.
Det er et bjergrigt og skogbevokset land, vakkert, men
med strengt klima. Hovedby G.-Szereda.
Csikos [tsi’kos] (af ung. csiko, et føl), betegnelse for
hestegjæterne paa de ung. sletter (pitstaer). G. er en
høist karakterfuld type; haardfør og smidig, iført kort
skjorte, vide lærredsbukser, rund hat, læderbelte og
snørestøvler med klirrende sporer, udfoldende stor behændighed
ved indfangning og tæmning af de halvvilde heste. Hans
vaaben er en stok, forsynet med en øks i enden. G.
er ofte besunget af digterne (Lenau, Petofi, Karl Beck).
Csiky [tsi’kij, Gergely (1842 — 91), ungarsk
skuespildigter, var først professor i teologi ved seminaret i
Temesvar, men gik over til protestantismen og bosatte
sig i Pest. Hans første lystspil, «A joslat» (oraklet),
skaffede ham Teleky-prisen. Med dramaet «Proletarerne»
aabnede han rækken af de moderne samfundsdramaer,
som gjorde ham til Ungarns populæreste dramatiker.
Han har derhos oversat en hel række antike og
moderne skuespil.
Csokonay [tså’kkonai], Vitéz Mihåly (1773—
1805), ungarsk digter, var først professor i litteratur
ved kollegiet i Debreczin, men gik senere over til
selvstændig digterisk virksomhed. Han grundlagde en
ungarsk nationallyrik med folkepoesien som udgangspunkt.
Hans digtning udmerker sig ved sprogets rigdom og
versets smidige rytme.
Csoma [tso’ma], Sandor (1798—1842), ung.
reisende, besluttede at opsøge magyarernes hjem i Asien,
drog derfor i 1821 til Ladak (i Kasjmir i det n. Indien),
hvor han i flere aar opholdt sig i et buddhistisk kloster
og lærte tibetansk. I mange aar reiste han gjennem
landene i det v. og indre Asien og havde faaet
Dalai-lamas tilladelse til at besøge Lassa, da han pludselig
døde. Han har udgivet en grammatik og ordbog over
det tibetanske sprog (paa engelsk).
Csongråd [tso’ngråd]. 1. Komitat i Ungarn, omkr.
det midtre løb af Theiss, 3544 km.^ med 295 927 indb.
(1900), mest magyarer. Det er et fladt og sumpigt land
med mange smaa grunde sjøer. Meget frugtbart,
aker-brug, fædrift og vindyrkning. Hovedby Szegedin. 2. By
i komitatet ved Theiss, n. f. Szegedin, 22 619 indb.
Csorba-sjøen [tså’rba-], indsjø i Tatra-fjeldene, Ungarn,
storartet beliggenhed 1350 m. o. h., midtpunkt for
turist-trafiken i den vestL, høieste del af Karpaterne.
Ctenolåbrus, se Læbefisk (labridæ).
Cteno’phora, ribbemanæter (s. d.).
Ctr., forkortelse af centner (s. d.).
Cu, kemisk tegn for cup rum (kobber).
Cua^dra, længdemaal (og markmaal) i Sydamerika;
i Buenos Ayres == 129.9 m. (og 168.7 ar), i Ghile = 127.1
m. (og 161.6 ar) o. s. v.
Cuanza (Quanza), elv i portug. Vest-Afrika, udspringer
under ca. 13 ° 30’ s. br. i det indre Benguella paa et
plateau, hvor ogsaa flere andre elve har sine kilder.
Rinder først mod n., saa mod v. gjennem Angola,
modtager særlig fra ø. flere betydelige bielve (Loanda,
Lu-kalla), danner talrige stryk og fosser (Gambamba-faldene
ca. 20 m. hoie). Seilbar i sit nedre løb; men dette er
foreløbig af liden betydning, da C.s munding (ca. 50 km.
s. for Sao Paulo de Loanda) spærres af en sandbanke.
Længde ca. 900 km.
Cuartilla [-i’lja], kornmaal, i Buenos Ayres =
34.2994 1., Parana 72 I., Guba 27.272 1., Mexico 22.7037
1., Madrid 13.8350 1., Uruguay 34.3180 1. Ogsaa gammelt
vinmaal i Spanien, omtr. 4 1.
Cuartillo [-i’ljå], maal for flydende varer, i Ghile
1.1 1., Gammelkastilien og Mexico 0.5042 1. o. s. v. Ældre
kornmaal, i Gammelkastilien 1.1563 1., Mexico 1.8920 1.
o. s. v.
Cuba el. Kub a, den største af de store Antiller og
af alle de Vestindiske øer, ligger mellem omtr. 85 ° og
74 ° v. 1. og 20 ° og 23 ^ n. br. Den omgives af
Atlanterhavet og den Mexikanske golf i n. og det Karaibiske
hav i s.; den skilles fra Florida ved Florida-strædet og
fra Jucatan ved Jucatan-strædet. Fladeindholdet er
iberegnet de omliggende kystøer 114 000 km.^ uden
disse omtr. 105 000 km.^ (d. e. tredjedelen af Norge).
Øens længderetning gaar fra s.ø. til n.v., og den største
længde er omtr. 1250 km. (d. e. Lindesnes—Ofoten),
medens bredden bare er 40—200 km. Udenfor kysten
er der mange øer, hvoraf den største er Isla de Pinos
i s.; forøvrigt er kysten i almindelighed lav og havet
udenfor opfyldt af koralrev. — Natur. I ø. gaar der
langs sydkysten en høi fjeldkjede, Sierra Maestro, hvis
høieste top er 2560 m. (d. e. nøiagtig som Galdhøpiggen).
N. for disse fjelde ligger en stor dal, gjennemstrømmet
af Rio Canto, øens største elv, over 300 km. lang.
Vestenfor denne dal danner landet et sletteland af høide
200—500 m., som omtr. i midten af øen gaar over i et
fjeldland. Den v. del af G. er for en stor del et lavt
og sumpigt land, blot længst i v. hæver der sig høiere
aaser. — Klimaet er hedt, men sundt og behageligt.
Havana paa nordkysten har en aarlig middeltemperatur
af 25.1°, medens juli har 27.8° og jan. 21.8°;
gjen-nemsnittet af de laveste iagttagne temperaturer er 12.9°.
Sommeren og høsten fra mai til okt. er regntid, medens
den øvrige del af aaret er forholdsvis tør; i Havana er
den aarlige nedbør 1175 mm. I den største del af aaret
blæser nordøstpassaten, men undertiden opkommer der
frygtelige hvirvelstorme, cykloner, som anretter
umaade-lige ødelæggelser. — Planteveksten er tropisk med
palmer, store bregnetrær etc., men der findes ogsaa naaleskog.
dø; (e) ogs. gjøre det af med;
ap-pretere; pudse (væg); slutning;
sidste haand (paa); (af)puds(ning);
nataaben restauration,
finite @ endelig,
finke - ® Fink(e) m - @
finch - (g pinson m, fringille f.
finkel, se fusel.
Finkler (t) m, fuglefænger.
Finland - (t) Finnland n —
(e) Finland — (?) la Finlande.
finlænder — ® Finne m — ©
Finlander - (?) Finlandais,
Fin-nois m.
finne — ® Finne, (paa fisk)
Flosse; (i ansigtet) ogs. Pustel
f-@ (i ansigtet) pimple; (paa fisk)
fin - (?) (paa fisk) nageoire f; (i
ansigtet) bouton, bourgeon m.
finner (e) finhval,
finnet — (t) finnig — (^ pimpled;
finny — (?) couvert (plein) de boutons,
bourgeonné; pourvu de nageoire.
finsk - ® finnisch, finnlåndisch
- (e) Finnish; (the Gulf) of
Finland — (?) finlandais; finnois (m).
finster ® mørk,
Finster-keit, -nis f, mørke; formørkelse.
Finsterling m, obskurant.
finte - ® Finte, Spitze f – ©
(i fegteltunst) feint: (sliose) wipe,
sneer, skit - (f) feinte f; (skose)
broeard, lardon m, picoterie f,
trait m.
fiol - ® Veilchen n - © violet
- (?) violette f.
fiole (f) f, (liden) flaske; fjæs.
fioler drikke, fioleur m,
drukkenbolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
