Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Curtius ... - Ordbøgerne: F - fjære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernst Curtius.
517 Cuban—Cue’vas de Vera 506
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K. fire—firmenning
bog, «Nile notes of a Howadji». Han var en tid
professor i det engelske sprog ved Cornell universitet og
direktør for statsuniversitetet i New York. Han har
deltaget i det politiske liv og varmt taget sig af kvindesagen.
Curtius, Ernst (1814—96), fremragende t.
kunstarkæolog og historiker, professor og museumsdirektør i
Berlin. G. gav stødet til
og planlagde de store t.
udgravninger i Olympia
1875—80, ligesom han tog
væsentlig del i udgivelsen
af «Die Ausgrabungen zu
Olympia». Blandt hans
hist. verker kan nævnes
«Peloponnesos»,
«Grieehi-sehe Geschichte» (i 3 bd.)
og «Die Stadtgeschichte
von Athen» (1891).
Curtius, Georg (1820
—85), t. klassisk filolog,
broder af Ernst G.,
professor i klassisk filologi i
Prag, Kiel og Leipzig, d.
i Harmsdorf ved
Warm-brunn. Han var den
første, som i en række
arbeider søgte at
overføre den sammenlignende
sprogvidenskabs principer paa og udnytte dens resultater
for græsk og latinsk grammatik: «Griechische
Schul-grammatik», «Grundziige der griechischen Etymologie»,
«Das Verbum der griechischen Sprache», «Philologie
und Sprachwissenschaft»; udgav (med bidrag fra andre)
«Studien zur griechischen und lateinischen Grammatik».
Cur^tius, Marcus (d. 362 f. Kr.), en ung romer,
som efter sagnet opofrede sig for fædrenebyen. Der
dannede sig paa torvet i Rom et dybt svelg, som ikke’
kunde fyldes. Spaamænd forkyndte nu, at staten vilde
være i stor fare, om det ikke blev fyldt, men at det
kun kunde lukkes med Roms kosteligste eie. Da
styrtede G. sig i kløften i fuld rustning tilhest med de ord :
«Rom eier intet kosteligere end vaaben og mod», og
svelget lukkede sig.
Curtius, Theodor (1857—), bekjendt t. kemiker,
professor i kemi ved universitetet i Heidelberg. Har
særlig befattet sig med undersøgelsen af kvælstof holdige
forbindelser, som hydrazin, fede diazoforbindelser,
kvæl-stofvandstofsyre og kvælstofholdige cykliske organiske
stoffe.
Cur’tius Rufus, Quintus, rom. historiker, som
under keiser Glaudius skrev Alexander d. stores historie
i 10 bøger, hvoraf 8 bevaret (tiden fra 333). Om G.
selv er intet sikkert kjendt. — Hans verk viser mangel
paa kritik, unøiagtigheder i tids- og stedsbestemmelser,
mangel paa militær forstaaelse; fremstillingen er livlig;
personer og situationer søges jevnlig karakteriseret ved
indlagte (af ham selv komponerede) taler; det sidste
kan tyde paa, at han selv var retor.
Curwen [kdwdn], John (1816—80), eng. musiker,
grundlagde den saakaldte tonic-solfa-sangmetode og
udgav lærebøger samt et tidsskrift til dens fremme.
Cusanus 518
er C, maa søges under K. fjære-flaade
Cu’rzola, ø i Adriaterhavet, tilhørende Dalmatien,
276 km.^ med 17 377 indb. (1900). Øen er opfyldt af
aaser, den høieste er 573 m. Der var før megen skog,
som bruges til skibsbygning. Indbyggerne lever af
skibsbygning, skibsfart, fiskeri og lidt jordbrug. I n.ø. byen
G. med 2068 indb., har god havn, gammel domkirke og
gamle bymure.
Curzon of Kedleston [ke’zdn 9v ke’ldstdnj, George
Nathaniel Gurzon, lord (1859—), eng. statsmand;
foretog 1888 en politisk studiereise i Gentral-Asien («Russia in
Central Asia and the Anglo-Russian question», 1889); var
1889 Times’ korrespondent i Persien («Persia and the
Persian question», 2 bd. 1892), reiste derpaa i Øst-Asien
(«Problems of the far East, Japan, Korea, China», 1894).
Var 1891—92 understatssekretær for Indien og i
Salisburys tredje konservative kabinet understatssekretær for
udenrigske sager (1895—98). C. har som vicekonge i
Indien (1899—1905) med fremragende dygtighed og
energi gjennemført betydelige reformer i Indiens
forvaltning og i sin anglo-indiske politik maalbevidst stræbt
af udvide Englands indflydelse over de tilgrænsende
lande, saaledes ved oberst Younghusbands
Tibetekspedition 1903—04 og en ny overenskomst med Afghanistan
1905. C. søgte ogsaa at styrke de indfødte vasalfyrsters
loyalitetsfølelse mod det britisk-indiske herredømme,
dels ved personlig paavirkning, dels ved at nærme sig
orientalske former i styresættet. Hans reformbestræbelser
skaffede ham mange fiender, især i bureaukratiske
kredse, og da hertil kom en konflikt med den indiske
armés chef. Lord Kitchener, og ministeren for Indien,
Brodrick, fik C. sin afsked og afløstes af Lord Minto
(aug. 1905). Blev i jan. 1908 som konservativ indvalgt
i de irske pairers repræsentation i overhuset. [Litt. :
Lipsett, «Lord C. in India» (1903), og Th. Raleigh, «Lord
C. in India, a selection from his specches as viceroy
1898—1905^ (1906).]
Cusa, bojarslegt, se Alexander Johan 1.
Cusanus, Nicolaus, eg. Nicolaus Chrypffs el. Krebs
(1401- 64), kardinal, teolog og filosof, f. i Cues ved Trier.
Blev 22 aar gl. doktor i den kanoniske ret. Traadte i
kirkens tjeneste og deltog i kirkemødet i Basel. Han
forelagde dette sit store skrift: «De concordantia
catho-lica» (3 bd. 1433), hvori han hævder, at et alm.
kirkemøde staar over paven. Skuffet over kirkemødets gang
sluttede han sig senere til paven, Eugen IV, i hvis
tjeneste han udførte flere betydningsfulde hverv. Til
løn blev han kardinal og 1450 biskop af Brixen. C. var
en betydelig tænker og teolog, han betegner overgangen
mellem middelalderen og den nyere tid. Paavirket af
Dionysius Areopagita og mystiken lærer han, at Gud
er den uendelige, i hvem alle modsætninger opløser
sig i uendelig harmoni. Derfor er Gud den absolute
virkelighed, i og ved hvem alle enkeltting bestaar.
Saaledes er verden kun Guds væsens selvudfoldelse i
enkelthedernes mangfoldighed. Medens mennesket
empirisk kan erkjende disse, kan det kun erkjende Gud
ved negativt at tænke alle ufuldkommenheder bort,
som knytter sig til endeligheden, og ved en mystisk
opløftelse til Gud som enheden i mangfoldigheden. Disse
tanker har C. udviklet i sit hovedskrift: «De docta
ignorantia» (tysk overs. 1882).
fjærbedækning, -beklædning
— (t) Federkleidn - (e) & (f)
plu-mage m. fjærbold — (t)
Feder-ball m — (e) shuttlecock — (f)
volant m. fjærbusk — ®
Feder-busch m — (e) crest, panache —
® panache f, plumet m.
fjær-kræ — ® Federvieh, Gefliigel n
— © poultry - (f) volaille f.
fjærmadras — ® (Stahl)feder-
matratze f — © spring-maUress —
® sommier (m) élastique.
fjær-pen ~ ® Gånsefeder f - ©
quill-(pen). Dutch pen — (T) plume (f)
d’oie.
fjære — (t) Ebbe f; der zur
Kbbezeit blossliegende Strand — ©
ebb(-tide); beach, strand, sands —
(f) mer (marée) basse; plage, gréve f.
fjæs - (t) Fratze f — © face,
phiz — ® frim(ouss)e f.
fjøs - ® Vieh-, Kuhstall m —
© byre, cow-house — (f) étable f.
fla ®m, dobbeltslag (paa
tromme).
flaa – (t) schinden, abdecken;
(fig.) ogs. aussaugen — © flay,
skin; (flg) fleece; strip (off) — (f)
écorcher.
flaade — ® Flotte f; (tømmer-)
Floss n — (e) fleet, squadron:
(stats) navy; (tømmer-) float, raft
— (f) flotte, marine f; (tømmer-)
radeau; train (m) de bois.
flaade-revue — (t) Flottenmusterung f
— @ naval review — (f) revue (f)
navale. flaadestation - (t)
Flottenstation f - (§ naval
station — (f) port (m) mariUme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
