Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Curtius ... - Ordbøgerne: F - fjære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519 Cuban—Cue’vas de Vera 506
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K. fire—firmenning
Cuttack eller Gattack, by og distrikt i Indien,
Bengalen. Distriktet, som ligger paa vestsiden af den
Bengalske bugt, er omtr. 9400 km.’^ og har 2 052 758
indb. (1901). Byen G. har 51 364 indb. Den ligger som
midtpunkt i det vigtige Orissa-kanalsystem ved
indgangen til bakkelandet indenfor kysten og har militær
betydning.
Cuvette [kyve’t] (fr.), vaskefad, f. eks. til fotografisk
brug; i lommeure den indre dækplade, som beskytter
urverket.
Cuvier [kijvje’], Georges Leopold Ghrétien
Frédéric Da g ober t, baron (1769—1832), fr.
naturforsker, studerede i Stuttgart, 1895 prof. ved Panthéon,
kort tid efter ansat ved Jardin des plantes, hvor han
grundlagde de zool. samlinger, 1814 kansler ved universitetet i
Paris, 1831 pair af Frankrige. — G. har udgivet en
række epokegjørende zoologiske og geologiske arbeider.
I «Le regne animal, distribué d’aprés son organisation»
(4 bd. 1817, 2 udg. 1829) opstillede han en ny inddeling
af dyreriget, grundlagt paa komparativ anatomi, medens
man før kun havde taget
hensyn til enkelte, ofte ydre
kjendemerker. Han
paaviste videre, at der hos hvert
dyr findes en række
sammenhørende («korrelative»)
bygningsforhold, saa at man
af kjendskabet til et eneste
organ kan drage slutninger
m. h. t. dyrets hele bygning;
ved hjælp heraf kunde han
rekonstruere uddøde
dyreformer, af hvilke man kun
kjendte enkelte skeletdele.
Hans undersøgelser over de
fossile hvirveldyr har været
banebrydende for vort kj
end-skab til disse. I «Recherches
sur les ossements fossiles des
quadrupédes» (4 bd., 4 opl.
12 bd. 1835—37) viser han, at de uddøde dyr er
forskjellige fra nutidens, og at de i de ældste jordlag
afviger sterkest. Men at de nulevende skulde nedstamme
fra fortidens, antog G. ikke. Hver geologisk periode
var skilt fra den nærmest foregaaende og nærmest
efterfølgende ved naturrevolutioner («kataklysmer»), som
tilintetgjorde alt organisk liv, og som nødvendiggjorde
en ny skabelse af planter og dyr, forskjellige fra den
foregaaende periodes. Foruden de omtalte arbeider
kan nævnes: «Le^ons d’anatomie comparée (5 bd. 1800
—05, 2 opl. 8 bd. 1836—45), «Déscription géologique
des environs de Paris» (1808) og «Histoire naturelle des
poissons» (22 bd., 1828—49, forts, af A. Valenciennes).
Cuxhaven, se Kuxhaven.
Cuyabå, Sydamerika. 1. Rio G., elv i det midtre
Brasilien, løber s. til Paraguays bielv Sao Louren^o. —
2. Hovedstad i den brasilianske prov. Matto Grosso under
15° 36’ s. br. ved Rio G., 219 m. o. h., med (1902)
18 000 indb. Grundlagt 1720 af guldgravere;
hoved-oplagssted for gummi.
Cuyp, se Guijp.
flaaer—flad
Cuscuta, sniketraad (s. d.).
Cushing [ku’sin], Galeb (1800—99), nordamer.
statsmand; valgt af republikanerne til kongressen (1835—43),
men svingede senere med præsident Tyler over i mere
demokratisk retning. Afsluttede som særlig udsending
den første handelstraktat mellem Kina og Fristaterne
(1844). Kommanderede 1847—48 et af ham selv udrustet
regiment i den mexikanske krig. G. var Unionens
gene-ralfiskal 1853—57 og medlem af voldgiftsretten i Genf
1872 angaaende Alabamasagen (s. d.). Gesandt i Madrid
1874—77.
Cusset [kijsæ’], by i Frankrige, et par km. n.ø. for
Vichy, 6598 indb. (1901). Kursted, har flere
mineralkilder af samme slags som Vichy.
CviSt [kvst], Rob ert N eedham (1821—), eng.
orientalist; beklædte 1843 — 69 høie administrative stillinger
i Indien, saaledes 1864—65 medlem af det indiske
lovgivende raad i Kalkutta og foretog derefter reiser i
Asien og Afrika. Betydeligste verker: «A sketch of the
modern languages of the East Indies» (1878), «Linguistic
and oriental essays» (7 serier, 1880—1904), «Pictures of
Indian life» (1881), «Modern languages of Africa» (2 bd.,
1883) og «The languages of Oceania» (1886).
Custer [kr)’st9], George Armstrong (1839—76),
nordamer. kavaleriofficer; tjente med stor dygtighed og
glimrende tapperhed paa nordstaternes side i borgerkrigen.
Havde senere forskjellige kommandoer mod indianerne,
slog cheyennerne ved Washita 1866 og tilføiede
siouxerne flere nederlag 1873 i Yellowstoneegnene. Paa en
ekspedition mod siouxerne angreb han med
utilstrækkelig styrke en stor indianerleir (15 mai 1876);
fiender-nes antal (omtr. 9000) var meget større end formodet,
G. faldt og hans afdeling tilintetgjordes omtr. fuldstændig.
Custine [kystVn], Adam Philippe, greve af (1740
—93), fr. officer, deltog i syvaarskrigen og i den amer.
frihedskrig. 1789 medlem af rigsstænderne; reformivrig.
Deltog i krigen med Østerrige og Preussen 1792,
erobrede Mainz og Frankfurt; overalt ivrig for at
gjennem-føre de revolutionære frihedsidéer. Efter Dumouriez’
forræderi fik G. overbefalingen over nordhæren, hvis
slappe disciplin han med held søgte at gjenoprette;
vandt trods sin strenghed soldaternes hengivenhed
(«general Moustache»). Han blev imidlertid gjenstand for
velfærdsudvalgets mistanke, under falsk paaskud lokket
til Paris, uden grund anklaget for forræderi og guillotineret.
Cu^StOS (lat.), vogter (se Kustode).
CustO^zza, landsby i Norditalien, omtr. 18 km. fra
Verona, hvortil mindet om to ital. nederlag mod
Østerrige knytter sig. 25 juli 1848 maatte Karl Albert i
spidsen for sardinierne vige for Badetzky, og 24 juni
led Lamarmora nederlag overfor erkehertug Albrecht.
Cutch [kvts] el. Katsj, britisk vasalstat i Indien,
præsidentskabet Bombay, ved det Indiske hav, ø. for
mundingen af Indus og n. for bugten ved G., 19 730
km.^ med 488 022 indb. (1901). Det er et træløst og
øde land med fjelde af et vildt udseende. Blot lidt af
jorden kan dyrkes, da der hersker stadig tørke, og som
følge deraf er der ofte hungersnød. I n. ligger den
store saltsjø Rann of G.
Cuti^cula (bot.), en tynd hinde, som beklæder
plantedelenes overhud paa ydersiden. (Se Hud væv.)
Georges Cuvier.
flaaer (fig.) — ® Schinder m
- © usurer - (f) écorcheur m.
flab — ® Maul n, Schnauze f;
(fig.) Liimmel, Flaps m — @ chaps;
(fig.) malapert – (f) gueule f; (fig.)
impertinent, insolent m.
flabbet - (t) liimmelhaft - @
malapert — (f) impertinent.
flabby, flaccid @ slap, slak.
flaccidity slaphed, slakhed.
flach ® flad, jevn; flau;
overfladisk. F.feld n, slette, f.fussig
platfod.
Fiache ® f, (over)flade, plan;
sleUe.
flachen, flachen ® gjøre flad,
jevne, planere.
Flachheit ® f, fladhed.
Flachs ® m, hør; lin.
F.-breche f, hørbrage.
flachse(r)n, flachsen ® hør-,
af hør.
Flachsfink ® m, graasisik.
flackerig ® flagrende,
flackern ® flagre, vifte; lue,
blusse.
flaconøm, liden flaske, flakon,
flad - ® flach, eben, platt;
(fig.) beschamt - (e) flat; (fig.)
blank, nonplussed, sheepish, sat-
upon ; level (land); (den flade haand)
the palm (of the hand) - ® plat;
(fig.)penaud, confus, honteux; (den
flade haand) la paume.
flad-brænder — ® Flachbrenner m
- © flat-burner — ® bec (m)
plat." fladbrød – ® Fladen(brot)
m (n) - © bannock - ® galette
f. fladbundet - ® flach-,
platt-bodig - © flat-bottomed - ® å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
