Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cølom ... - Ordbøgerne: F - flerhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ul
Cølom—Daa
542
Dog varede det længe, inden man formaaede at faa dette
paabud anerkjendt. Først da den cluniacensiske vækkelse
optog det paa sit program, begyndte kampen for alvor
mod de gifte prester («nikolaiterne»). Efterat flere
paver havde gjentaget forbudet mod presteegteskab,
paa-bød Gregor VII 1074, at enhver, som overtog et geistligt
embede, skulde leve i c., og at prester, som levede i
egteskab, enten skulde skille sig fra sine hustruer eller
miste sit embede. Efter denne tid trængte c. omend
langsomt igjennem i hele romerkirken. — C. trængte
aldrig helt igjennem i den norske kirke trods gjentagne
bestræbelser i den retning, bl. a. af Gregorius IX (1237)
og biskop Arne af Bergen (beg. af 14 aarh.). —
Tridentiner-koncilet fastslog, at pligten til c. er bindende for alle
klerikere, som har modtaget de høiere vielser. Hvis en
saadan gifter sig, er egteskabet ugyldigt. Hvis derimod
en geistlig, som kun er indehaver af de lavere grader,
indgaar egteskab, er dette ganske vist gyldigt, men
medfører tillige embedsfortabelse og al udsigt til avancement.
De, som allerede er gift, kan modtage de lavere grader,
men kun stige til de høiere vielser, hvis de lover stadig
kyskhed, og hustruen er villig til at gaa i kloster. Skjønt
der lige fra reformationstiden til vore dage stadig har
hævet sig røster indenfor romerkirken for ønskeligheden
flerhed-flétrir
af c.s afskaffelse, har paverne dog stadig modsat sig dette.
Derimod har gammelkatolikerne paa en synode 1878
ophævet c.-tvangen for sine prester. — Den evangeliske
kirkes forskjellige afdelinger har alle forkastet c. og
udtalt dette i sine bekjendelsesskrifter: den lutherske
kirke i den Augsburgske konfession, art. XXIII jfr. XXVII;
Apologien, art. XI jfr. XIII; de Schmalkaldiske artikler, III,
11; den reformerte kirke i den første schweiz.
bekjen-delse, art. 27; den anden schweiz. bekjendelse, art. 29;
og den anglikanske kirke i de 39 artikler, art. 32.
Cøl5m, kropshule, en mellem tarmen og kropsvæggen
liggende epitelklædt hulhed; optræder i dyreriget første
gang hos rundormene. Hos de lavere hvirveldyr fremgaar
af c. hjerteposhulen (perikardialhulen) og bughulen
(peri-tonealhulen); hos de høiere hvirveldyr (blandt disse
mennesket) afsnøres af den sidste dens forreste del, som
omgiver lungerne, og bliver til brysthulen (pleuralhulen).
Cønosa’rk, den del af nesledyrenes kolonier, som
forbinder de enkelte individer med hinanden, og som
danner koloniernes fælles grundmasse.
Cørulein, G20H8O6, kemisk forbindelse af kulstof,
vandstof og surstof, er et værdifuldt tjærefarvestof, der
farver beiset bomuld olivengrøn og fremstilles af
ftal-syre og pyrogallussyre.
D.
D, det fjerde bogstav i alfabetet, er en tungespidslyd.
I det ældste runealfabet er D-tegnet gaaet over til at
betegne I>, og der er dannet et nyt D-tegn [Xj; det yngre
runealfabet har samme tegn for d og t. — Som
forkortelse betyder D Decretum, Deus, Divus,
Do-minus m. fl. Som romersk taltegn er D = 500. —
I England betyder d penny (pence). Paa tysk rigsmynt
betegner D Miinchen, paa østerrigsk mynt Graz, paa
fransk Lyon. I international telegrafi er D betegnelse
for iltelegram. Paa recepter er d detur (der gives). —
D er i mus. det andet trin i vor tonerække. Bruges
ogsaa som fork. for da, dal, d i s c a n t u s, d e s t r a,
d. e. manu d., høire haand.
Da, dal, dalla (ital.)^ fra. Da capo, se Capo.
Bruges ogsaa i germanske lande som opfordring til
optrædende kunstnere om at gjentage et nummer, i
romanske lande bruges bis. Dal segn o, fra tegnet ^
Daa, Ludvig Kristensen (1809—77), n. politiker,
historiker og journalist, student 1826, cand. philol. 1834,
stod i 1830-aarene sammen med Wergeland i spidsen
for norskhedsbevægelsen blandt studenterne og forfegtede
udpræget liberale anskuelser. Var 1835—37 konstitueret
docent i historie ved universitetet, senere statsrevisor
(1839—51) og stortingsarkivar (1845—71) og virkede
samtidig som adjunkt og overlærer ved Kra.
katedralskole. 1862 lektor, 1867 professor i historie, virkede
han tillige som historisk, geografisk og statsøkonomisk
forfatter. Størst betydning har D. dog faaet ved sin
virksomhed som journalist og politiker. 1840—43 udgav
han tidsskriftet «Granskeren», der arbeidede for dannelsen
af en sterk liberal opposition og for indførelsen af
reformer i europæisk «nationalliberal» retning. 1842
og 1845 valgt til stortinget for Akershus fungerede han
1845 som præsident i odelstinget; repræsenterede 1854
Kra. I stortinget sluttede D. sig til bondeoppositionen
og var en tid en af dens ledende mænd. I flere vigtige
spørsmaal tog han dog afstand fra bondepartiet, da dette
endnu væsentlig kun kjæmpede for sine klasseinteresser,
kom derved .paa kant med sine partifæller og laa i en
uophørlig, oprivende pressefeide. Sin journalistiske
virksomhed fortsatte han hele sit liv igjennem, dels som
redaktør af «Ghristianiaposten», dels som udgiver af
«Den norske tilskuer» (1851—53) og «Tidstavler» (1872
—76). Han vi^te i sine artikler i «Christianiaposten»
weiberei f — (e) polygamy — (f)
polygamie f. flertal — (t)
Mehr-zahl. Mehrheit f - © the plural
(number); majority, plurality,
gene-rality — (f) (gram.) pluriel m;
ma-jorité, pluralité f; la plupart.
flertydig — ® mehrdeutig - ©
am-bigous — (D ambigu, équivoque.
flerhed - (t) Mehrheit f - ©
plurality, majority — (?) pluralité,
majorité f.
flesh © kjød; give blod paa
tand; indvie; hærde; mætte; male
med kjødfarve. f.-glove
frotter-hanske. fleshings trikot, fleshly
kjødelig, fleshy kjødfuld.
flesk — ® Speck m,
Schweine-fleisch n — © (spæk) lard; pork,
bacon — (D (spæk) lard m; (svine-
kjød)(viande(f)de)porcm.
fleske-fedt — (t) Schmalz n — © fat
of pork — (f) graisse (f) de pore,
saindoux m. fleskesvor — (t)
Specksehwarte f — © bacon-i’ind —
couenne f (de lard).
flest — ® meist — © most —
(D la plupart, le plus grand
nom-bre, la majorité (de).
flet (?) m, (zool.) skrubbe,
flé-tan m, helleflyndre, kveite.
Flet(e) ® n (f), kanal,
fletning - (^ Geflecht n - ©
plait(ing), braid(ing) - (?) (vidje-)
claie f; (det at flette) tressage m.
flétrir ® bringe til at visne;
betage glans, farve, friskhed;
bræn-demerke; vanære, skjæmme (ud),
se f. visne, falme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
