Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daaben ... - Ordbøgerne: F - flétrissure ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
flétrissure-fleuriste
Daaben—Daadyret
544
lAidvig Kristensen Daa.
megen forstaaelse af
ar-beiderbevægelsen 1848 —
49 og var, omend ivrig
skandinav, tillige en
tilhænger af tanken om
Slesvigs deling efter
na-tionalitctsprincipet. D.s
stil var fyndig og sterkt
personlig særpræget.
[Litt: Richter, «L.Kr.D.»
(1850) og Sars, «Norges
politiske historie» (1904).]
Daaben er det
sakrament, hvorved mennesket
indlemmes i den kristne
kirke. Dens
gammeltestamentlige forbillede
var omskjærelsen,
hvorved den enkelte israelit
optoges i det udvalgte folk.
Den nærmeste historiske
tilknytning for den kristelige d. er dog Johannes døberens
d. Denne var en omvendelses-d., d. e. en handling,
hvorved den angrende sindbilledlig bekjendte sit forsæt
om at afstaa fra synden og at begynde et nyt liv
(Mark. 1, 4; Matt. 3, 11). Naar Jesus underkaster sig
denne d., tilkjendegiver han at være rede til «at
fuld-komrae al retfærdighed», d. e. til at paatage sig den
frelsergjerning, som Guds vilje kræver (Matt. 3, 13 ff.).
Den nye kristelige d. indstifter han først efter sin
opstandelse (Matt. 28, 19; jfr. Mark. 16, 16). — Med hensyn
til indhold er den kristelige d. menneskets optagelse i
samfundet med Gud. Ligesom dette kan sees under
forskjellige synspunkter, tillægger den hellige skrift d.
forskjellige virkninger. D. bevirker frelse (1 Pet. 3, 21),
syndsforladelse og gjenfødelse (Rom. 6, 1—11;
Kol. 2, 11 — 12; 1 Kor. 6, 11; 10, 1—2; Ef. 5, 26; Tit.
3, 5; Hebr. 10, 22) og fører saaledes den døbte ind i
livssamfundet med Kristus (jfr. Gal. 3, 27). I d. bliver
mennesket delagtig i den Helligaands kraft (Ap. gj.
2, 38), som knytter alle døbte sammen til et samfund,
som lemmer paa det samme legeme (1 Kor. 12, 13, jfr.
Ef. 4, 5; Hebr. 6, 2). D.s gave forudsætter, at mennesket
i tro tilegner sig den. En antydning af barn e-d.s
brug i den apostoliske tid er maaske givet i den hellige
skrifts beretning om hele familiers d. (Ap. gj. 16, 15,
32 f.; 18, 8; 1 Kor. 1, 16). Da barnet ikke kan have en
bevidst tro, kan barn e-d. kun forsvares ved en
henvisning til den ubevidste længsel efter frelse, som lever
i barnets sjæl (jfr. Mark. 10, 13—16). — Alle kristelige
kirkesamfund fastholder, at d. er indgangen til Guds
rige. Derimod er der betj^delig forskjel i læren om den.
Romerkirken hævder, at der i d. skjænkes tilgivelse
for alle forud for den begaaede synder og for arvesynden,
samt at den syndige lyst tilintetgjøres. Hvis den
kristne synder efter d., maa han søge tilgivelse i
bodens sakramente (se Bod). Den lutherske kirke
lærer, at d. bevirker optagelse i barneforholdet til Gud,
d. e. syndsforladelse og gjenfødelse. D.s gave gjælder
ubetinget for enhver, som i troen tilegner sig den (jfr.
«Confess. aug.», art. II og IX). I den reformerte
kirke er meningerne forskjellige. Zwingli lærte, at d.
væsentlig kun maa betragtes som en bekjendelses- og
lydigheds-handling fra menneskets side. Calvins
opfatning gik i hovedsagen ud paa, at d. er pant og segl
paa, at den syndsforladelse, som Kristus har vundet,
ogsaa gjælder den enkelte. — D. udførtes opr. ved
ned-dykkelsc, skjønt oveiøselse el. bestænkning tidlig vai’ i
brug ved syges d. Ved slutningen af 13 aarh. blev denne
form almindelig anerkjendt i den vesterlandske kirke.
Derimod har den østerlandske kirke stadig fastholdt
neddykkelsen. Ofte byggede man ved siden af kirkerne,
navnlig domkirkerne, særlige daabskapeller, de saakaldte
baptisterier (s. d.). — D. udføres af presten i kirken og
sker i overvær af de saakaldte faddere som daabsvidner
og repræsentanter for menigheden. Er et barn sygt eller
af anden gyldig grund ikke kan føres til kirken, kan det
døbes hjemme i huset. De nærmere forskrifter om d.s
udførelse indeholdes i den norske kirkes alterbogs anden
afdeling (afsnit A—D). Efter Norske lovs 2 — 5—6 og 8
paaligger det statskirkens medlemmer som pligt at lade
sine børn døbe, og hvor barnet maatte være hjemmedøbt,
snarest muligt at fremstille det i kirken til hjemme-d.s
stadfæstelse. Før et barn er døbt (eller dets
hjemme-daab stadfæstet), bliver det ikke indregistreret i
kirkebogen; som følge heraf vil der for et udøbt barn ikke
kunne skaffes tilveie officielle attester om dets alder og
familieforhold.
Daabsattest er en af presten paa grundlag af
kirkebøgerne meddelt bevidnelse om en persons daab,
fødselsdag, fødested, forældre m. v. Ligesom andre
presteattester udstedes den uden betaling i offentlige anliggender,
men forøvrigt mod erlæggelse af 50 øre eller i visse
tilfælde af 1 krone (1. nr. 1 14 juli 1897 § 27).
Daadyret (cervus dama), en til hjortenes gruppe
hørende drøvtygger, mindre end kronhjorten, men mere
robust bygget end denne, ikke saa langbenet og med
længere hale. Farven variabel, flekket eller ensfarvet,
rødlig eller graalig. Takkerne har en rund stamme,
som efter at have
afgivet to
sidegrene, hvoraf den
nederste sidder
ganske nær
rosenkransen, breder
sig ud til et
skovl-formet endeparti,
som bærer talrige
smaa grenskud.
— D. træffes nu
kun fredet i
dyrehaver og
vildt-parker i
Mellemeuropa, Danmark
og det s. Sverige;
hos os trives d.
ikke. Det
stammer fra
Middelhavslandene. —
D.s kjød ligner
i smag hjortens,
men er finere.
Daadvret.
flétrissure ©f, visnen;
bræn-demex’ke; skamplet.
fletschen® vrænge; vise
(tænder).
flette vb — (t) flechten, zopfen
— (e) pla(i)t, braid — ® tresser,
natter; (krans, kurv)faire; (vidjer)
clayonner.
flette Sb - (t) Zopf m - ©
plait — (f) tresse, natte f.
fletverk ^ (t) Flechtwerk n
-plait(ing) - ® clayonnage m; claie
f; (ark.) treillis m.
fleur (g f, blomst(ring); glans,
skjønhed; eliten af noget;
overflade; narvside; (d’un vaisseau)
kimming; skimmel (paa øl, vin).
fleurage (?) m: f. de pommes
de terre potetesmel.
fleuraison (g f,
blomstring(s-tid), flor.
fleur-de-Iis (f) f, vaabenmerke
med tre liljer; brændemerke.
fleurdeliser brændemerke.
fleurer (f) lugte, dufte,
fleuret (f) m, floksilke ; (i fegtn.)
Horet.
fleurette (f) f, smaablomst; ga-
lanteri, smiger, fleuretter smigre,
gjøre kur.
fleurir (g blomstre; spire(skjeg);
pynte med blomster. Påques (f
pl) fleuries palmesøndag.
fleurisscment (f) m,
blomstring.
fleuriste (f) m, blomsterelsker,
(jardinier m) f. blomstergartner,
(marchand m) f. blomsterhandler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
