Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagö ... - Ordbøgerne: F - florescence ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
559 Dahl
flot flotter
Hans styrke ligger netop i hans hengivelse i studiet af
naturen forenet med teknisk overlegenhed og koloristisk
begavelse. Hans billeder er «erindringskunst», komponeret
i atelieret efter studier, erindringer og hollandsk
paavirkning. Størst er han i sine glimrende og friske
første-haands skisser og studier. Bedst repræsenteret i
Kunstmuseet i Kra., bl. a. ved en righoldig samling af studier,
og i den kgl. malerisamling og Thorvaldsens museum i
Kbh. [Litt.: Andreas Aubert, «Maleren professor D.
1788—1857» (1893) og «Den nordiske naturfølelse og
professor D.» (1894).]
Dahl, Johan Fjeldsted (1807—77), f. i Kbh., d. i
Kra., grundlagde i 1832 en boghandel i Kra., som fik
stor betydning for norsk litteratur. D.s boglade var i
1830—40-aarene det daglige
mødested for den unge
hovedstads litterære og
kunstneriske celebriteter, navnlig den
Welhaven’ske kreds.
Wergeland og hans tilhængere stod
i opposition til D., der for
dem betegnede
«Kjøbenhav-neriet». Wergelands farce
«Papegøien» er en satire
rettet mod D., som dog lød
den udkomme paa sit forlag.
— D. var ogsaa med at stifte
læseselskabet Athenæum og
Kra. kunstforening.
Dahl, Johannes S i e
g-wald (1827—1902), n. maler.
Søn af professor J. G. C. D.
Elev af faderen og
dyre-maleren W. Wegener.
Studerede Landseer i London.
Dyrebilleder, hvoraf to i
Dresdener-galleriet.
Dahl, Jonas Anton
(1849—), n. forfatter og prest,
f. i Stavanger. Udgav «Paa
hellig grund», kirkelige
reiseskisser og indtryk (1879) og
derefter et par bind
populære religions-filosofiske
afhandlinger. Som
skjøn-litterær forfatter slog han
igjennem med «Cargadør
Sahl» (1898), en
stemningsfuld, mildt humoristisk
skildring fra gamle dage. Blandt hans øvrige bøger kan
nævnes «Vestanveir» (1896; 1907 indlemmet i
«Bedstemors forlovelse»), samt «Paa gamle tomter» (1906). Begge
disse bind skildringer og fortællinger gjorde stor lykke
hos publikum. — D. har ogsaa vundet et anseet navn
som salmedigter.
Dahl, Knud (1823—94), n. industridrivende,
foregangsmand paa maskinteknikens omraade. Somi bondegut fra
Nordre Fron i Gudbrandsdalen kom han i 1840-aarenes
slutning til Kra., hvor han fik ansættelse paa brødrene
J. J. og A. J. Jensens (s. d.) mek. verksted. Da dette 1849
flyttede til «Myren» ved Akerselven, gik D. med og snart
560
Johan Chr. C. Dahl : Birk i storm
efter ind i firmaet. Dette blev fra 1863 kaldt «J. & A.
Jensen og Dahl». Det undergik under de tre lederes styre
stadig betydeligere udvidelser og blev endnu i D.s levetid
landets største anlæg i sit slags.
Dahl, Konrad Neumann H j el m (1843—), n.
forfatter og prest. Udgav i 1874 «Løven», en fortælling
fra Finmarken, som gjorde adskillig lykke og i aarenes
løb er udkommet i tre oplag. Blandt hans senere
arbeider kan nævnes «Eda Mansika», «Glimt», «Et slør»,
samt «Arne Livaag», en forbryders livsroman, hvori
D. har benyttet sine erfaringer som fængselsprest til at
give en varmt sympatisk og forstaaelsesfuld skildring af
et samfundets stedbarn.
Dahl, Ludvig Vilhelm (1826—90), n. læge. Udgav
i 1859 efter offentlig
foranstaltning sit bekjendte verk:
«Bidrag til kundskab om
de sindssyge i Norge». Efter
en fremskudt virksomhed,
væsentlig paa
sindssygevæsenets omraade,
udnævntes han i 1875 til
medicinaldirektør og har som
usedvanlig klar og karakterfast
administrator indlagt sig
store fortjenester af Norges
medicinalvæsen. — Af hans
øvrige omfattende litterære
produktion nævnes hans i
sin tid ligesaa udbredte som
udmerkede bog: «Den
offentlige sundhedspleie med
hensyn til norske forhold»
(tillægshefte til«Folkevennen»,
1879). — D. var en høit
anseet og rigt udstyret
personlighed, som var meget af
en kunstner; bl. a. efterlod
han sig en efter norske
forhold betydelig kunstsamling
og har privat ladet trykke
en af hans individualitet
sterkt præget samling digte
(«Værn og fæste», af Bifrons).
Dahl, Mikael (1656—
1743), sv. portrætmaler. Elev
af Ehrenstrahl. Efter ophold
i Paris og Bom bosat i
London, hvor han blev en
populær portrætmaler i de høieste kredse. Hans fleste
billeder i England (f. eks. «Karl XI til hest» i Windsor);
i Stockholm «Dronning Kristina» (paa Stromsholms slot)
og «Karl XII» i Nationalmuseum.
Dahl, Nils Nilsen (1806—54), n. prest og politiker,
fra Veø prestegjeld i Bomsdalen, cand. teol. 1830, blev
efter i nogle aar at have fungeret som personel kapellan
og hjælpeprest udnævnt til resid. kap. i Melhus og
endelig i 1851 til sogneprest i Eid i Nordfjord. D.
repræsenterede S. Trondhjems amt paa stortingene 1845
—51, hvor han hørte til bondepartiets ledere og i 1848
fungerede som præsident i odelstinget (1851 vicepræsident).
(adv) ogs. extravagantly, luxuriously
— ® (som flyder) å flot; (fig.)
nonchalant, dégagé, libre; (fiks)
élé-gant, pimpant, chic; (overdaadig)
somptueux, luxueux; (ødsel) libéral,
prodigue; (leve f.) mener grand
train.
flot (D m, bølge, sjø; flod(bølge);
strøm, sværm. å. f. (sjøudtr.) flot;
(fig.) pr. kasse.
flotation (e) flyden, svømmen;
opdrift.
Flote ® f, fløite. floten fløite
(nattergalen), f. gehen gaa fløiten.
flothed — ® Freigebigkeit f,
flottes Wesen n — (e) nonchalance,
jauntiness, extravagance — (f)
nonchalance, désinvolture; élégance;
somptuosité f, luxe m; libéralité,
prodigalité f.
flotille — (t) Flotille f - ©
flotilla — (f) flotille f.
flotsam, flotson @ (flydende)
vraggods.
flottabilité ® f, flydeevne.
flottable flydedygtig. flottage
m, fløtning, flottaison f, (ligne
de) vandgang, -linje.
flotte sig — (f) flott sein — ©
spread one’s seif; (med) sport —
(f) mener grand train; étre libéral,
prodigue; (med) prodiguer,
gaspil-ler; faire parade de; se payer, se
régaler de.
Flotte (t) f, flaade.
flotte ® f, flaade; mængde
(mennesker); bøie; flaa, kavl.
flotter (f) flyde, svømme; bølge,
flagre, vaie; svæve; vakle; sætte
bøier paa (taug); fløte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
