Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagö ... - Ordbøgerne: F - florescence ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
Dago—Dahl
558
af vort land, hvor den
dog vel neppe oprin-"
delig er vild. D. hører
til de korsblomstrede,
har
lancetfOrmede,tan-dede blade og næsten
trinde, lange
skulpefrugter.
Dago (Dagden), rus.
0 i Østersjøen, nær
Estlands vestkyst,
adskilt fra Osel ved det
4.27 km. brede
Sola-sund, er 960 km.^ med
16 000 indb., for
største delen ester,
forøvrigt af svensk eller
tysk herkomst. Øen
er rig paa bugter og
har 4 store halvøer,
Koppo i V., Simpernås
1 n.. Sarve i ø.s.ø. og
Serro i s.; dens længde
fra 0. til V. er 55 km.,
medens bredden fra
n. til s. er 47 km.
Den nordlige og indre del optages af myrstrækninger,
medens den sydlige del er frugtbar og tæt bebygget.
Dahabiye, dæksfartøi, almindelig anvendt i Nilfarten.
Dahalak, se Dahlak.
Dahl, Bastian Anastasius (1851—95), n. filolog.
Videnskabelige arbeider: «Die lateinische Partikel Vt»
(1882), «Zur Handschriftenkunde des ciceronischen Cato
maior>. I—Il (1885—86). Hans «Latinsk
litteraturhistorie» (1889) er væsentlig en bearbeidelse af et
italiensk verk. Anonymt udgav D. reisehaandbogen
«Molde og Romsdalen» (1892).
Dahl, Carl Adolf (1828—1907), n. ingeniør. D. var
1859—99 stadsingeniør i Trondhjem, af hvis økonomiske
udvikling han indlagde sjg stor fortjeneste, navnlig ved
den efter hans plan foretagne ombygning af byens havn
(1877—82) og af Rosenborg havn paa østsiden af
Nidelvens udløb (1894—99). Ved de talrige nybygninger,
reguleringer og forskjønnelser, han forestod, fik byen i
de 41 aar, han virkede der, et helt forandret og
smukkere fysiognomi.
Dahl, Carl Adolph (1769—1819), f. i Sogndal, cand.
jur. 1791, viceraadmand, senere byfoged i Fredrikshald,
sorenskriver i Idde og Marker, kancelliraad,
repræsenterede Fredrikshald paa rigsforsamlingen paa Eidsvold
1814, blev valgt til stortingsmand 1818, men mødte ikke
paa grund af sygdom.
Dahl, Erik Christian (1814—82), n.
forretningsmand, grundlægger af det landskjendte E. C. D.s bryggeri
i Trondhjem (1856), som efter hans død er gaaet over til
et aktieselskab af samme navn. Oprettede ved testamente
«E. C. D.s stiftelse», hvortil han skjænkede over 900 000
kr., heri ikke medregnet tomter. [Litt.: Kr. Koren,
«E. C. D.s bryggeri», Trondhjem, 1906.]
Dahl, Frederik August (1818—90), elev af
Dege-bergs landbrugsskole, inspektør paa nogle af de større
Dagviol (hesperis matronalis).
florescence—flot
eiendomme i Skåne (Marsvinsholm, Areslof og
Jord-berga), fra 1847 inspektør og praktisk lærer ved Ultuna
nye landbrugsinstitut. Derfra kaldtes han i 1858 til
direktør ved den høiere landbrugsskole i Aas, som da
oprettedes, D. nød stor anseelse som lærer og praktisk
landmand. Han har skrevet flere afhandlinger og mindre
skrifter om landbrug. Udgav fra 1874 i nogle aar
«Tidsskrift for landmænd».
Dahl, Gustav Adolf (D off en) (1855—87), n. forfatter.
Udgav 1879 «Eva», et treakts skuespil, som senere under
titelen «Fru Faber» blev opført paa Kra. teater. Hvad han
ellers skrev, findes trykt i aviser og tidsskrifter, blandt
disse ting bør fremhæves et par novellistiske studier:
«En forgrundsfigur» samt «En lykkelig mands lykkelige
hustru» («Nyt tidsskrift», 1882—83).
Dahl, Hans (1849—), n. maler. Oprindelig officer.
Elev af Gude i Karlsruhe; studerede senere i Diisseldorf;
siden 1888 bosat i Berlin. Mest genrebilleder med
bondepiger i landskabsomgivelser.
Dahl, Johan Ghristian Glausen (1788—1857),
n. landskabsmaler. Fik tegneundervisning hos ea svensk
tegnelærer i Bergen, kom
senere i malerlære hos
dekorationsmaler J. G.
Møller og malte
adskillige «dørstykker » med
landskaber og figurer,
dekorerede rullegardiner
o. 1. Malte paa egen haand
landskaber, dyr, blomster,
portræter, der vakte
op-merksomhed. For penge
indsamlet af Lyder Sagen
reiste D. 1811 til
Kjøben-havn, hvor han kom ind
paa akademiet. Han
studerede naturen som de
holl. mestere. Hans
landskaber, hvoriblandt ogsaa
var norske, vandt megen
anerkj endelse. Bosatte
sig derefter i Dresden, hvor han traadte i nært forhold
til Kaspar D. Friedrich. Blev 1820 medlem af
Dresdener-akademiet; drog derpaa til Italien. Italiens natur gjorde
et dybt indtryk paa ham; han malte her en række
ud-merkede studier og malerier. I Rom sluttede han venskab
med Thorvaldsen, der udførte en buste af ham. Fra
1821 tog han blivende bolig i Dresden, hvor han 1824
udnævntes til professor. D. elskede Norge og gjorde
stadige reiser did: i 1826, 34, 39, 44 og 50. Hver gang
tog han ivrig skisser og studier af norsk natur. Han
arbeidede ogsaa for udviklingen af norsk kunstliv, gav
stødet til kunstforeningernes oprettelse, virkede for
nationalgalleriet i Kra., for gamle fortidsmindesmerkers
bevaring, udkastede tanken om restaurering af
Haakons-hallen og Trondhjems domkirke. Han var ogsaa den
første, der henledede opmerksomheden paa de norske
stavkirker og udgav paa egen bekostning verket
«Denk-male einer sehr ausgebildeten Holzbaukunst aus den
friiheren Jahrhunderten in den innern Landschaften
Norwegens» (1836—37). — D.s kunst er naturalistisk.
Johan Chr. C. Dahl.
(Efter Thorvaldsens buste.)
florescence @ blomstring,
florescent blomstrende.
floret - (t) Stossdegen m.
Florett, Rappier n - (e) foil — ®
fleuret m.
floret © smaablomst.
floribond (f) blomsterrig,
floriculture (e) & (f) f,
blom-steravl.
florid (e) blomstrende, flori-
dity, floridness blomstrende
farve; snirklethed.
fiorifére floriferous ©
blomsterbærende.
florin © & ® m, gylden,
florissant (f) blomstrende,
florist © blomsterdyrker,
-gart-ner, -kjender.
floroon © (ark.) blomsterverk.
flos(hat) ~ ® Cylinder(hut),
Seidenhut m - © tall silk-hat,
chimney(-pot hat), stovepipe - ®
chapeau de hauteforme (de soie),
décalitre m.
floskel — (t) Floskel m — ©
mere (set) phrase - ® fleur (f) de
rhétorique.
Floss (t)n (m), (tømmer)flaade.
floss (e) dun (paa frøbelg); floss;
slagg; floksilke = f.-silk.
flosse sig (op) — (t) rauch
wer-den, sich fasern - © fray, fuzz
-d) s’effiler.
Flosse (t) f, finne,
flossen (t) helde, gyde; fløte
(tømmer). Flosser m, fløter.
flot - (t) flott — © (som
flyder) afloat; (fig.) free (and easy),
cavalier; jauntv, dashy, smart,
rakish, fast; off-hand (assertion);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
