Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskiner ... - Ordbøgerne: F - fondle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
Dampmaskiner—Dampskib
598
atm., benyttes eadog tre eller fire cylindere, hvorigjennem
samme dampmængde ekspanderer, og man faar da
tretrins el. fler-trins-(triple- el.kvadrupel-)maskiner.
Bevægelsen af stemplet K (se fig.) overføres ved stempelstangen k,
som gaar gjenneni en pakningsboks s i cylinderlaaget,
til et krydshoved g, som styres retlinjet ved to føringer g.
Ved vevstangen p er krydsliovedet forbundet med tappen
£ paa vevarmen K^, som er fastkilet paa akselen W.
Denne sættes derved i omdreiende bevægelse. Fordelingen
af dampen til de to stempelsider kan foregaa ved en
saakaldt glider eller sleide S. Denne er anbragt paa en
plansleben flade inde i gliderskabet D, hvortil dampen
føres gjennem en rørledning d. Dampen strømmer
udenom glideren gjennem
kanalen a til cylinderen og driver
stemplet i den viste
pilretning, medens den udnyttede
damp paa den anden side af
stemplet føres ud gjennem
kanalen y under glideren til
rummet (3 for gjennem
afløbsrøret b at forlade maskinen.
Glideren staar ved stængerne
r og e i forbindelse med en
ring, som omgiver en
ekscen-trisk skive E paa akselen W.
Naar denne gaar rundt, vil
glideren S skifte stilling, saa
at kanalen y bliver
indløbs-kanal og a
udstrømnings-kanal, og stemplet K bevæges
da den modsatte vei. Denne
veksling gjentager sig stadig.
En saadan
dampfordelingsmekanisme kaldes styring.
Er den indrettet saaledes, at
det tidspunkt, da glideren
afstænger
damptilstrømnin-gen til cylinderen, kan
forandres, medens d. er igang,
kaldes den en
ekspansions-styring. Ved moderne d.
anvendes flere ind- og
ud-strømningsventiler istedetfor
én glider, saa at kanalerne
a og Y kan blive ganske
korte. Disse ventiler bevæges
fra maskinakselen under
indflydelse af en regulator (s. d.),
hvorved dampforbruget afpasses nøie efter det arbeide,
d. skal udføre (præcisionsstyring). D. med saadan
styring er meget økonomiske, men dyre. — D., hvis
om-driningsretning skal kunne veksles, forsynes med en
gangskiftemekanisme. Den første saadan anvendtes paa
Stephensons lokomotiv. D. for industriel virksomhed
anordnes som regel liggende paa et muret fundament,
og dens aksel forsynes med et tungt svinghjul, som skal
udjevne stempelbevægelsen, samt med remhjul eller
taug-skive, hvorfra arbeidet kan afledes. D. for skibe med
skrue anordnes derimod som oftest staaende. D.s
arbeidsevne bestemmes ved en indikator (s. d.), som drevet af
Dampmaskine
gliderstyrin^
led
fondle—fonts
d. optegner et diagram, hvoraf dampens arbeide i
cylinderen kan bestemmes. Dette udtrykkes i indicerede
hestekræfter i modsætning til det effektive arbeide, som
kan afledes fra akselen, og som bestemmes ved
bremsning fs. d.). — D.s størrelse varierer fra ganske smaa op
til d. paa flere tusen hestekræfter. Alm. d. har
om-dreiningstal mellem 70 og 150. D. med betydelig
høiere omdreiningstal kaldes hurtigløbende.
Dampforbruget varierer betydelig. Ved smaa éncylindriske d.
kan det gaa op til 24 kg. pr. time og effektive hestekr.,
medens det ved totrinsmaskiner med fortætter kan gaa
ned til 6 kg. pr. time og etfektiv hestekr. Ved enkelte
særegne d. anvendes overhedet damp, hvorved dampforbruget
mindskes noget. — I Norge var ved udgangen af 1905
antallet af dampmotorer 1936, hvilket udgjorde 55 pct.
af det samlede antal motorer i industriens tjeneste. De
leverede et samlet arbeide af 70 778 hestekr., som var
27 pct. af, hvad samtlige motorer ydede. [Litt.: Matschoss,
«Die Entwicklung der Dampfmaschine» (1908, 2 bd.).
(Se planche Dampmaskiner.)
Dampmaskiner, roterende. Dette er betegnelsen
for d., hvor der i cylinderen er anordnet et stempel
fæstet til en aksel, som ved dampens virkning bringes
til at rotere. Herved undgaaes ulemperne ved den
frem-og tilbagegaaende stempelbevægelse, men der opstaar
andre vanskeligheder, saa disse d. tiltrods for mange
opfinderes bestræbelser ikke er helt tilfredsstillende og
derfor lidet anvendt.
Dampning, en behandling med mættet damp af
trevlede stoff’e, træ o. s. v., hvorved tilsigtes en blødgjøring
som indledning til en videre forarbeidning. D. anvendes
ogsaa som desinfektion og undertiden som kogning, se
Damp kogning. D. af tørstøbte cementvarer har til
hensigt at tilføre disse det for hærdningen nødv. vand.
Dampoverheder, se Dampkjedel.
Damppibe, se Dampfløite.
Dampremy [dåprdmi’], kommune i Belgien, prov.
Hennegau, 2 km. n.v. f. Gharleroi, nær Sambreelven;
11 577 indb. (1905). Kulgruber og glasverker.
Dampskib kaldes et sliib (s. d.), som helt eller delvis
benytter dampmaskine til fremdrivning, idet dennes
kraft overføres paa fremdrivningsmidlet, skruepropelleren
eller hjulet. Saadanne skibe maa derfor have en eller
flere dampkjedler, som leverer den fornødne damp.
Som brændsel benyttes almindeligst kul, dog ogsaa ved
og parafin. Propelleren (s. d.) sidder agter paa en aksel
i skibets længderetning, og drives rundt paa denne. Ved
alm. laste-d. benyttes i alm. én, ved passager-d. to,
tre eller fire propellere. Hjulet kan enten være sidehjul
eller agterhjul. Sidehjul er tildels endnu i brug, især
paa grunde farvande. Desuden skal sidehjulene sikre
hurtiggaaende skibe en roligere gang end propellere.
Agterhjulet benyttes af fladbundede d. paa meget grunde
farvande. Sidehjulene anbringes paa aksler, som ligger
tvers paa skibet og drives af forholdsvis langsomt
gaa-ende maskiner, med 35 til 40 omdreininger i minuttet.
Agterhjulet har plads paa en tverskibsaksel, hvis lagere
ligger paa bjelker stukket ud fra hver side paa skibet.
Skruepropelleren anvendes som regel agter i skibet, dog
undertiden i begge ender, f. eks. paa færger, som skal
gaa frem og tilbage uden at vende. Isbrydere har under-
fondle © kjæle (for), fondling
kjæledægge. fondly naivt; ømt,
kjærlig, fondness ømhed,
(for)-kj ærlighed.
fondre ® smelte, støbe;
op-løse(s); røre; blande; sætte
overstyr; omsætte, gjøre i penge; (en
eau, en larmes) øse ned, briste i
graad; synke, styrte ned, sammen,
(for)svinde; slaa ned, hugge ind,
bryde løs.
fondrier (f) m, synkende træ,
bundtømmer.
fondriére (f) f, vand-, myrhul,
mudderpøl; hængedynd.
fondrilles (f) f pl, bundfald,
fonds (f) m, grund, jord,
eiendom; forretning, hus, forlag;
for-raad, (kundskabs)fylde; penge, ka-
pital, fond(s); (floUants) svævende
statsgjæld; (publics) statspapirer,
å f. perdus med livrente.
fondue ® f, eggerøre med ost.
fongosité (f) f, svamp(ethed)
(ogs. med.), fongueux
svamp-agtig, svampet. fongus (f) m,
(med.) sop,
font (e) (poet.) kilde; døbefont;
fuldstændigt assortiment af typer.
fontaine (f) f, kilde;
vandspring,-beholder; kran; fontanelle
= fontanel (e), fontanelle (?) f.
fontange (f)f, hovedpint(sløife),
top.
fonte (f) f, smeltning: støbning;
(typ.) skrift; (pl) støbegods;
pistolhylster.
fontenier (f) m, brøndmester,
fonts (f) m pl, døbefont.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
