Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - forbindelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
forblindet—forbruge
have nydt fattighjælp, som ikke er eftergivet eller
tilbagebetalt, samt ved at være ude af raadighed over sit bo.
Valget foregaar for tre aar ad gangen i enkelt-valgkredse;
der skal være omtrent ét medlem for hver 16 000 indb.
1 1894 forhøiedes antallet fra 102 til 114. Antallet af
landstingets medlemmer er fastsat til 66. 12
udnævnes af kongen paa livstid, blandt mænd, som er eller
har været rigsdagsmænd; det er meget omstridt, om en
opløsning af landstinget ogsaa omfatter disse. De alm.
betingelser for valgret og valgbarhed er omtrent som ved
folketinget; dog skal en landstingsmand have bopæl i
kredsen. Valgret foregaar for otte aar ved
forholdstalsvalg og ved valgmænd, altsaa indirekte. Hvert fjerde aar
afgaar halvdelen. Halvdelen af valgmændene vælges af
alle valgberettigede. Den anden halvdel vælges i Kbh.
af dem som er ansat til en skatteindtægt af mindst
4 000 kr., og i kjøbstæderne af dem, som er ansat til
2 000 kr. eller svarer mindst 150 kr. i direkte skat til
stat og kommune. Paa landet er den høistbeskattede i
hver kommune «umiddelbar landstingsvælger»; det har
hidtil mest været større landmænd, men efterhaanden
som skattereformen af 1903 bliver fuldt gjennemført, kan
andre erhverv ventes at blive lidt mere repræsenteret.
Ifølge valglov af 7 feb. 1901 er afstemningen hemmelig
saavel ved folketingsvalg som ved valgmandsvalg. —
Kongen har absolut veto ved love. Til forandring af
grundloven kræves to endelige vedtagelser i begge ting
med mellemliggende opløsning og alm. valg til begge.
— Forvaltningen. Der er for tiden (1908) 9 ministerier
(departementer). Lokalforvaltningen foregaar dels gjennem
embedsmænd, dels gjennem kommunalt selvstyre. Landet
er delt i 19 overøvrighedskredse og 130 underøvrighedskr.
Vaaben. D.s vaaben var oprindelig tre løver i et
med hjerter bestrøet skjold. Tegningen sees af Knut Vl’s
segl fra 1190, og man
ved, at løverne var
blaa, feltet gyldent.
I tidernes løb
undergik vaabenet, eftersom
grænserne forandredes
og sammen med
kongernes titel, en række
forandringer. I det
store og hele har det
siden 1819 havt
følgende skikkelse: Et
ved et danebrogskors
firdelt hovedskjold,
hvis kvarterer
indeholder de enkelte
rigs-landes vaaben: 1. over
tilvenstre: tre kronede
blaa løver omsat af ni
røde hjerter i gyldent
felt (D.s oprindelige vaaben); 2. over tilhøire: to blaa
løver i gyldent felt (Slesvig); 3. under tilvenstre, tverdelt,
øverst: tre guldkroner i blaat felt (unionen fra Kristian
III’s tid), nederst, kløvet, tilvenstre: hvid falk i blaat felt
(Island), tilhøire, atter tverdelt: øverst hvid væder i
blaat felt (Færøerne), nederst siddende isbjørn i blaat
felt; 4. under tilhøire, tverdelt: øverst gaaende blaa løve
Danmark
612
forblindet - ® verblendet
-blinded, infatuated - (f) aveugle.
forblive - ® (ver)bleiben - (e)
remain, stav, abide - (f) demeurer,
rester.
forblivende: have sit f. -
® sein Bewenden dabei haben —
(e) there the matter must rest —
@ les choses en resteront lå.
forblommet - ® verbliimt;
durch die Blume — (e) covert,
ambiguous; darkly - (?) allégorique;
enigmatique; å mots couverls.
forbløde sig - ® sicli
ver-bliiten — © bleed to deatli - ®
perdre son sang.
forblødning — (t) Verblutung
f - © hemorrhage - ® perte (f)
de sang.
forbløffe ~ ® verbliiffen,
over ni røde hjerter (de Gother) i gyldent felt, nederst
kronet gylden lindorm i rødt felt (de Vender). Ovenpaa
hovedskjoldet er lagt et midtskjold, som ogsaa er firdelt:
1. over tilvenstre: Holstens nesleblad, tre svævende,
ituskaarne blade i sølv, fastholdt med tre sølvnagler til
et midtskjold i sølv og rødt; 2. over tilhøire: gaaende
sølvsvane med guldkrone om halsen i rødt felt
(Stor-marn); 3. under tilvenstre: gjidenklædt rytter med blaat
skjold og gyldent kors paa hvid hest og i rødt felt
(Ditmarsken); 4. under tilhøire: gyldent hestehoved i
rødt felt (Lauenburg). Paa midtskjoldet er lagt et
lidet, kløvet hjerteskjold, som betegner kongehusets
afstamning, til venstre: to røde bjelker i gyldent felt
(Oldenborg), til høire: svævende guldkors i blaat felt
(Delmenhorst). Hovedskjoldet holdes af to vildmænd
med mandshøie køller i den frie haand. Skjoldet og
mændene er omgivet inderst af Danebrogsordenens,
yderst af Elefantordenens kjede, og det hele har som
baggrund den purpurfarvede og hermelinsforede
konge-kaabe med kongekronen over.
Flag. Det danske nationale flag, Danebrog (s. d.), findes
som splitflag anvendt for krigsflaaden idetmindste fra
15 aarh., reglementeret dog først fra Kristian IV’s tid.
Under Kristian VII indføltes Danebrogsflaget i hæren.
Handelsflaget har hjemmel i forordning af 11 juli 1748
og lov af 13 mars 1867, som bestemte, at intet dansk
skib, som ikke er regjeringsskib, maa føre andet end det
alm. handelsflag; herfra er dog senere gjort endel særlige
undtagelser. Nationalflaget, opr. høirødt, af Niels Juel
forandret til kraprødt, har hvidt kors, hvis bredde er \ 7
af flagets egen. Orlogsflaget har split, hvis to tunger er
^/i gange længden af de yderste firkanter. Handelsflaget
har ingen split. Lodsflaget er handelsflaget med hvid bord.
Usikkerheden angaaende forskjellige spørsmaal vedrørende
flaget foranledigede 1907 nedsættelse af en kommission,
hvis betænkning vil foreligge vaaren 1908.
F in an s væsen. Herunder behandles dels statens,
dels kommunernes finanser. 1904—05 androg samtlige
kommuneskatter til 44 mill. kr., samtlige statsskatter til
70 mill. kr. Samtidig var gjælden henholdsvis 204 og 241
mill. kr. — Statsregnskabets hovedposter 1906 — 07:
Indtægt:
Domænerne..............kr. 937 000
Statsbanerne.............» 6 840 000
Andre aktiver.............» 1 502 000
Eiendomsskyld............» 5 109 000
Indkomst og formueskat . . .....» 8 920 OUO
Andre direkte skatter.........» 308 000
Told................» 39 236 000
Ølskat................» 6 204 000
Roesukkerafgift......... . . . » 3 128 000
Brændevinsafgift...........» 2 832 000
Stempletpapir ............» 5 125 000
Arveafgift...............» 1 481 000
Retssportler..............» 2 927 000
Andre indirekte afgifter........» 2 441 000
Post- og telegrafvæsenet........» 1 914 000
Klasselotteriet.............» 1 552 000
Diverse indtægter...........> 11 820 000
Forbrug af formue, stiftelse af gjæld . . » 24 742 000
^iTs. kr7127 018 oul)
-dutzen — © talæ abaek,
discon-cert, bewilder, (slang) flabberghast;
(uden at lade sig f.) nothing
daun-ted — (|) déconcerter,
deconte-nanccr, consterner, confondre.
forbløffelse - ® VerbliitTtiieit,
Verduzllieit f — © bewilderment
- (f) consternation, stupéfaction f.
forbogstav — (t) Anfangsbuch-
stabe m - © initial - (f) (lettre)
initiale f.
forbrug — (t) Verbrauch m —
@ eonsvimption — (^
consomma-tion f. forbrugsforening - (Jj
Konsumverein m — © cooperative
society — (f) sociéte (f) de
con-sommation,
forbruge — ® verbrauchen —
Danmarks rigsvaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
