Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Disponent ... - Ordbøgerne: F - fredsommelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849
Dispone’nt—Dissociation
850
fredsommelig—frei
Dispone’nt (lat.), den som leder eller bestyrer en
forretningsvirksomhed, enten som chef, deltager eller
prokurist; forretningsfører. Disponere, raade, forføie,
have raadighed, træffe forføining over. Disponibel,
som man kan raade, forføie over, som er til ens
raadighed, som straks kan tages i brug, forhaandenværende.
Disposition (lat.). 1. Inddeling, ordning, f eks.
skematisk plan eller udkast, som giver en ordnet oversigt over
de punkter, som behandlingen af et emne skal omfatte,
og rækkefølgen for deres behandling; raadighed
forføining, tilbøielighed, sindsstemning, befindende. — 2. (Med.).
Ringe modstandskraft ligeoverfor eller speciel
modtagelighed for en sygdom, kan være medfødt eller erhvervet
efter fødselen; skyldes i sidste tilfælde svækkende faktorer
som forudgaaende sygdomme, underernæring, forkjølelser,
anstrengelser, forgiftninger o. a. Udtrykket benyttes især
om infektiøse sygdomme (d. for tuberkulose,
lungebetændelse, gigtfeber o. a.). — 3. Benyttes i handelsretten i forb.
stille til d. om en kjøbers underretning til sælgeren
om, at han er uvillig til at godtage den tilsendte vare paa
grund af leverancens kontraktsstridighed. Saadan
underretning maa sendes uden ugrundet ophold; virkningen
bliver da, at kjøberen bliver uforpligtet til at betale den
aftalte kjøbesum. Indtil varen er afhentet af sælgeren,
skal kjøberen opbevare den med agtsomhed; for rimelige
udgifter har han tilbageholdsret i den og kan, om
nødvendigt, besørge den solgt paa sælgerens gevinst og forlis,
dog om muligt ved auktion. Disse regler gjælder ikke
ved pladshandel.
Disproportion (nylat.), misforhold.
Dispu’t betyder i almindelighed ordstrid, som føres
med tænkningens vaaben. Disputation (disputas) er
betegnelse for offentlige videnskabelige styrkeprøver
mellem forfegtere og angribere af visse opstillede sætninger,
theses. I ældre tider var disputaser meget yndet som
øvelser ved universiteter og høiere læreanstalter (jfr.
Erasmus Montanus). De foregik da paa latin og var
samtidig en sproglig øvelse og en øvelse i skarpsindighed,
slagfærdighed, spidsfindighed og ordkløveri. I vor tid
er disputaser kun bevaret som betingelse for at erhverve
doktorgraden og ordet disputere bruges ofte i den
særlige betydning: at disputere for doktorgraden.
Disputas er saavel navnet paa selve handlingen som paa
den afhandling, der skal forsvares.
Disraeli [dizréli], Benjamin, se Beaconsfield.
D’israeli [dizreli], Isaac (1766—1848), eng.
litteraturhistoriker, tilhørte en fra Spanien stammende jødisk
slegt, som omkr. aaret 1400 under inkvisitionen flygtede
til Venedig. D.s fader, Benjamin D., bosatte sig i
England og erhvervede sig der en stor formue. Sønnen
vilde ikke blive kjøbmand, men kastede sig over litterære
studier. D.s vigtigste arbeider er «Guriosities of
litera-ture», en samling litterære og historiske karakter- og
kulturskildringer. Af andre arbeider kan nævnes
«Com-mentaries on the life and reign of Charles I» og «Genius
of judaism>. Han gik over til kristendommen og lod
sine børn døbe i 1817.
Dissekere (lat.), at sønderskjære. I anatomien er
dissektion en fremlæggen, isolering af de enkelte dele,
muskler, kar, nerver o. s. v., for derigjennem at studere
deres form, forløb, indbyrdes leie og funktion.
Disse’ns (lat.), meningsforskjel; dissentere, være af
en anden mening, afvige fra den herskende anskuelse.
Disse’nter (af lat. dissentire, have en anden mening;
jfr. ogs. Dissidenter) er en betegnelse, der skriver sig fra
England og efter vor kirkelige lovgivning omfatter dem, som
«bekjender sig til den kristelige religion uden at være
medlemmer af statskirken». Den nærmere bestemmelse af de
samfund, som henregnes til d., afhænger af hver stats
lovgivning. I samme grad som tolerance i religiøs henseende
har seiret, er ogsaa det tryk, hvorunder d. tidligere levede,
forsvundet. Den n. grundlov havde vistnok ment at give
d. fri religionsøvelse, men da den ikke indeholdt nogen
udtrykkelig bestemmelse derom, blev faktisk Kristian
V’s norske lov, der forbyder afvigende kristelige
bekjen-delser fri religionsøvelse, staaende ved magt indtil 1845.
Ved lov af 16 juli 1845 fik nemlig d. adgang til at danne
ordnede menigheder under egne prester, der dog ikke
kunde udføre kirkelige handlinger med borgerlig
retsvirkning; egteskab mellem to d. kunde saaledes kun
indgaaes borgerlig for notarius publicus. Først ved
d.-loven af 27 juni 1891 fik d.-samfundene i saa henseende
samme rettigheder som statskirken, under den betingelse,
at de har faaet offentlig autorisation. — Jøder og
unitarier hører ikke efter vor lovs sprogbrug til d., men
nyder dog godt af d.-lovens bestemmelser. Jøderne, som
først ved en grundlovsforandring af 1851 fik adgang til
riget, fik ved en lov s. a. samme rettigheder som d..
med hvem d.-loven af 1891 udtrykkelig har stillet dem
paa lige fod. Og ved en lov af 27 juli 1896 blev d
-loven ogsaa udvidet til at gjælde unitarierne. —
Mormoner regnes ikke til kristne d. og har saaledes ikke
ret til offentlig gudsdyrkelse her i landet.
Disse’nterting er en frivillig repræsentation af norske
dissentersamfund til varetagelse af fælles interesser.
Efter initiativ af Abr. Grimstvedt afholdtes det første
d. i 1903, og efter de der vedtagne regler skal ordinært
d. holdes hvert aar i Kristiania. De vigtigste samfund,
som er repræsenteret deri, er adventisterne, baptisterne,
den lutherske frikirke, den frie mission og metodisterne.
Disside’nter (lat. dissidere, afvige), d. s. s. dissenter (s.d.).
En særlig historisk betydning har navnet d. faaet i Polen,
hvor det betegnede alle kirkesamfund udenfor den rom.
kirke. De mange stridigheder mellem denne og d. bidrog
ikke lidet til det polske riges opløsning.
Dissimilation (sprogl.), uligegjørelse af to hge lyd i
samme ord, rammer særlig / og r; f. eks. nø gel af oldn.
ly kill (af lukke), vulgært balb ere for barbere. Sml.
Assimilation.
Dissimulére (lat.), forstille sig; dissimulation,
forstillelse.
Dissipation, spredning. Energiens d. (fys.), se T e
r-mody namik.
Dissna, by i Rusland, guv. Vilna, ligger ved den 140
km. lange D.-elvs udløb i Diina; 6739 indb. (1897).
Dissociabel (lat.), uselskabelig; dissociere, adskille,
afpasse en forbindelse.
Dissociation. Herved forstaar man en proces, ved
hvilken en forbindelse ved ydre paavirkning (ophedning,
opløsning i vand el. 1.) mere eller mindre fuldstændig
spaltes paa en saadan maade, at disse spaltningsprodukter
ved paavirkningens ophør atter forener sig til den opr.
fredsommelig - ® friedfertig,
friedlich, friedliebend - (e)
peace-able - ® paisible, pacifique.
free @ fri; ubesat; ligefrem,
oprigtig; fripostig; ødsel; gavmild;
gratis; rum (om vind); lens (for
vand); (be)fri; fritage; lense, make
f. with tage sig friheder med;
forgribe sig paa. f.-and-easy
ugenert, flot, friskfyragtig; kame-
ratslig; gemytligt samvær;
klub-(aften). f.hold eiendomsgaard.
f.holder selveierbonde.
f.mason-(ry) frimurer(i).
freedom @ frihed; privilegium ;
fripostighed.
freely © frit: villig (væk). .
freeze (e) (lade) fryse (størkne);
(bringe til at) stivne; blive (være)
iskold, stiv af kulde; forfryse;
frysning.
freezer (e) fryseapparat,
fregat - ® Fregatte f — @
frigate — (f) frégate f.
fregatfugl — ® Fregattvogel m — (e)
man-of-war bird — (f) frégate f.
fregatskib - ® Fregatte f - (e)
(full-rigged) ship - (f) trois-måts
(m) carré.
fregne — (t) Sommersprosse f,
-fleck m - @ freckle - ® tache
(f) de rousseur,
fregnet — (^ sommersprossig,
-fleckig — @ freckled — ® couvert
de (qui a des) taches de rousseur.
frei (t) fri(taget), ledig.
Frei-bauer m, selveierbonde.
Frei-frau f, friherreinde, baronesse.
Freigabe f, frigivelse frei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
