Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Disponent ... - Ordbøgerne: F - fredsommelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
freidig-Freiheit
851
Dissolving views—Distinktion
852
forbindelse. Enklest er forholdet ved ophedning.
Vanddamp vil saaledes ved ophedning til 1000 ° og derover
delvis spaltes i vandstof og surstof; ved ca. 3000 ° er omtr.
de to tredjedele af vandmolekylerne spaltet i
vandstof-og surstofmolekyler (2H2O = 2H2 + O2). Betragtes
alt-saa forholdene ved en mellemliggende temperatur, f. eks.
2000 saa vil man her have en blanding af surstof,
vandstof- og uspaltede vandmolekyler, og forholdet
imellem spaltede og uspaltede vandmolekyler vil holde sig
uforandret, saa længe temperaturen ikke forandres, der
indtræder altsaa en ligevegt; synker temperaturen, vil
en del surstof- og vandstofmolekyler forene sig til
vandmolekyler, medens en temperaturstigning vil bevirke, at
flere vandmolekyler spaltes. Ogsaa salmiak dissocieres
ved ophedning, idet den spaltes i ammoniak og
klorvand-stof (NH4.G1==NH3 + HCl), men ved afkjøling af
dampene forener ammoniak og klorvandstof sig igjen til
salmiak, saa at det hele faar udseende af en alm. sublimation.
Saadanne processer, som ved opvarmning eller afkjøling
(el. 1. modsat rettede paavirkninger) kan gaa i modsatte
retninger, kalder man reciproke processer. (Man
benytter ved disse istedetfor lighedstegnet tegnet altsaa
f eks. NII4CI ^ ^ NHg + HCl.) En særlig interesse har i
den senere tid den elektrolytiske d. faaet, hvorom
henvises til Elektrokemisk teori.
Dissolving views [dizå’lvii] vjuz], se Laterna
m a g i c a.
Dissona^ns (eg. mislyd) kaldes en toneforbindelse, som
ikke skaber harmonisk hvile, men kræver udløsning i en
ren samklang, en afvigelse fra den rene harmoni, som
rigtig benyttet kan være af betydelig virkning, især til
at fremkalde urolige, oprørte og sønderrevne stemninger.
Meget, der før ansaaes som utilladelige d., er nu fuldt
anerkjendt.
Distance [dista’ijse] (sjøudtr.), det antal kvartmil, som
er udscilet siden et bestemt klokkeslæt, se Bestik.
Distanceforretning [dista’nse-], den kjøbsforretning,
hvorved varen sendes til kjøberen fra et andet sted, i
modsætning til pladsforretning.
Distancefragt/o?zs/a’^se-7 el. afstandsfragt. Naar
et fartøi af en eller anden tvingende grund bliver
forhindret fra at frembringe ladningen til
bestemmelsesstedet, betales der i de fleste lande d., d. e. fragt
beregnet efter længden af den udførte reise i forhold til
den hele kontraherede reise.
Distancemaalere/d/sfa’^se-7, seAfstandsmaalere.
Distancere [distansere], efterlade bag sig, er
oprindelig et sportsligt udtryk, som skriver sig fra kapløb
(-ridt). Et stykke fra maalet (f. eks. en vis brøkdel af den
hele distance, 5 pct.) var opstillet en distancepæl.
Naar første løber (hest) passerede maalet, maatte
distancepælen være passeret af anden (tredje o. s. v.) løber (hest).
I modsat fald var disse uberettiget til præmie (distancerede).
I senere tid regnes ofte afstanden mellem maal og
distancepæl («distancen») ud i tid.
Distanceridt [disia’IJse-], tilbagelæggelse af længere
afstande tilhest. De stiller store krav til hests og rytters
træningsgrad og energi samt til rytterens planlæggelse
af ridtet paa grundlag af nøie kjendskab til hesten og
vurdering af de forhold, hvorunder ridtet skal fmde
sted. Træningen tager særlig sigte paa muskulaturens
udvikling i modsætning til det intense aandedrætsarbeide,
som er hovedmaalet for træningen til de egentlige
vedde-løb. D. har ført til dyrplageri; men de er med visse
mellemrum nødvendige, foråt erfaring kan vindes med
hensyn til hests og r^^tters 3^delsesevne, uden at grænsen
for denne overskrides. D. indgaar ofte som led i større
af flere enkeltprøver sammensatte rytterkonkurrancer.
Bekjendt er d. Berlin—Wien, 1892, 576 km., vundet af
Stahremberg paa 71 timer 26 min. 59 sek. I Norge red
1895 Gedde Gardermoen—Toten, 156 km., i 9 timer 20
min. — D. forekommer ogsaa i cyklesport, paa baner
i bestemt tid, 24 timer, 100 timer, eller paa bestemt
afstand, 1000 km., 100 eng. mil, eller i terrænet
(«Sjælland rundt»), og i motorsport (Paris—Bourdeaux).
Di^stichon (græ.), dobbeltvers, i metriken en
forbindelse af to vers, særlig det daktyliske, en forbindelse at
heksameter og pentameter (s. d.).
Distingvere (lat.), adskille, gjøre forskjel, behandle
med udmerkelse; distingveret, anseet, fornem.
Disti^nkt, kjendelig, tydelig, forstaaelig.
Distinktion (lat.). 1. Forskjel, begrebsadskillelse,
tydelighed, fornemhed. — 2. (Mil.). Det sedvanlige navn paa
gradmerke paa militær uniform for at angive, hvilken grad
uniformens bærer indehar. I de fleste arméer bestaar d.
af et større eller mindre antal snore eller stjerner rundt
huen og ærmerne, paa halskrave eller skulderklaffer, af
guid eller sølv for officerer, af farvede tresser for
underofficerer; i de fleste mariner bruges guldsnore om
ærmerne for officerer, tildels ogsaa for underofficerer. Vor
armés d. er følgende: For general: Til daglig uniform
bredt guldbaand om huen og vaabenkjolens krave samt
paa kappens skulderklaffer; til gala tykke guldfrynser
paa epauletterne og desuden hat med strudsfjær.
Generalmajor har endvidere 1, generalløitnant 2 og general 3
sølvstjerner paa- krave, skulderklaffer og epauletter. —
For stabsofficerer (oberst, oberstløitnant, major): rundt
huen og ærmerne en bred guid- eller sølvsnor og
nedenfor denne 3 smale snore for oberst, 2 for oberstløitnant,
1 for major. Alle stabsofficerer har dernæst en
guld-eller sølvsnor om vaabenkjolens krave samt til gala
guid- eller sølvfrynser paa epauletterne. — Kapteiner
og ritmestre har 3, premierløitnanter 2 og
sekondløit-nanter 1 smal guid- eller sølvsnor om hue og ærmer
undtagen ved generalstaben, krigsskolen og Norske
jægerkorps, der istedetfor ærme-d. har det tilsvarende antal
stjerner paa vaabenfrakkens krave og kappens
skulderklaffer. — Alle officerer har portepé af guid i
sabel-heftet; til parade har alle endvidere rødt skjerf om livet
og alle undtagen generaler og generalstabsofficerer, der
har hat med rød og blaa fjær, samt krigsskolens og
Jægerkorpsets officerer, der har sort fjærbusk, pompon
af guid eller sølv i huen. — Fanejunker (ved kavaleriet
standartjunker, ved artilleriet stykjunker), der er høieste
underofficersgrad, har officers uniform med skjerf til
parade, men uden d. undtagen en guid- eller sølvsnor
rundt en klaf paa ærmerne. — Af de øvrige
underofficerer har kommandersergent 3, furér 2 og sergent 1
snor af samme farve som uniformens paspoiler om huen
og ærmerne samt desuden romerske tal, henholdsvis III,
II, 1 paa epauletterne. Til parade har de endvidere
pompon i paspoilfarven i huen. Underofficersportepéen
gebig gavmild. Freigebigkeit f,
rundhaandethed. Freigeist m,
fritænker. Freigelassener m,
frigiven. freihalten holde fri;
betale for. Freilager r, frilager;
bivuak. freilagern bivuakere,
freimachen frigjøre; frankere.
Freimut m, frimodighed,
frei-Sprechen frifinde, frikjende.
Freisprechung f, -spruch m,
frifindelse, frikjendelse. Freistatt,
-statte f, fristed, asyl.
frei-stehen staa ledig; staa (en) frit
for. Freistelle f, friplads,
frei-Stellen stille frit lor, henstille.
Freitreppe f, stentrap (foran
huset). Freiwerber m, frier,
beiler (paa en andens vegne).
Frel-ziigigkeit f, flyttefrihed.
freidig - ® unbefangen, keck;
freimiitig — © intrepid, dauntless,
undaunted; (tillidsfuld) confident,
cheerful - (f) (kjæk)plein de
courage, hardi; (frimodig) franc;
(ligefrem) simple, naturel; (tillidsfuld)
plein de confiance.
freidighed - (t)
Unbefangen-heit, Keckheit, Freimutigkeit f —
(e) intrepidity, dauntlessness,
con-fidence — ©cour^em; hardiesse;
franchise; simplicité; confiance f.
freien ® egte; bortgifte; gifte
sig: fri, beile.
Freier (t) m, frier, beiler.
Freierei ® f, frieri,
freight (e) fragt(e). freightage
fragt, betaling. freighter
befragter.
Freiheit (t) f, frihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
