Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Distomeæ ... - Ordbøgerne: F - freilich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
Distomeæ- Ditten
854
freilich—frem
har sølvdusk. Korporaler har rød dusk (sabelbaand) i
bajonet eller sabel samt en paspoil rundt skulderklafferne.
Reserveunderbefal, som udtages blandt de vernepligtige
menige, har en krone i paspoilfarven paa venstre
over-ærme. — Vor marine benytter følgende d.: admiral,
viceadmiral, kontreadmiral har om ærmerne henholdvis
5, 4 og 3 guldgaloner, hvoraf næstnederste er 36
mm., de øvrige 12 mm. brede. Paa epauletter og
vaaben-kjole henholdvis 3, 2 og 1 sølvstjerne. — Kommandør
har 4 guldgaloner, den nederste 23 mm., de øvrige 12
mm. brede. Kommandørkaptein, kaptein,
premierløit-nant og sekondløitnant har henholdvis 4, 3, 2 og 1
guldgaloner af 12 mm.s bredde. Den øverste galon danner
et øie opover. Officerer af sanitets-, intendantur- og
haandverkskorpset har samme slags d. som
sjøofficers-korpset, dog mangler forannævnte øie paa øverste galon,
der desuden for sanitetsofficerer er kantet med rød, for
intendanturofficerer med blaa paspoil. Underofficerer
af Iste og 2den grad har henholdsvis 2 og 1 vinkler
af 23 mm. bred guldgalon paa ærmerne, underofficerer
af 3dje og 4de grad henholdsvis 2 og 1 vinkler af 12
mm. bred guldgalon.
Distomeæ, se Ikter.
Distorsion, se Forstuvning.
Distribuationsformel, indstiftelsesordene ved
nadveren.
Distributive tal (gram.), fordelingstal, kaldes en art
taladjektiver, der betegner, at tallet gjentages. Saaledes
har tvende, trende opr. havt betydningen «to, tre
til hver» eller «to, tre ad gangen».
District of Columbia, se Columbia.
Distrikt betegner i Norge forskjellige administrative
inddelinger, saaledes læge-d., lensmands-d., havne-d. Efter
fængselsloven af 13 okt. 1857 udgjorde hver kjøbstad
og hvert amt et fængsels-d. Men dette ophævedes fra
1 april 1904, da staten overtog d.s-fængslernes forvaltning
(fængselsloven af 12 dec. 1903). Med hensyn til
stortingsvalg udgjør en (eller flere) kjøbstæder samt hvert amt et
valg-d. Ethvert saadant, hvorfra vælges flere
stortingsrepræsentanter, inddeles i saa mange valgkredse, som d.
skal vælge repræsentanter (grundlovens §§ 57—59 samt
lov nr. ’l af 7 april 1906).
Distriktsforsamling var under den indtil 1906
gjæl-dende inddirekte valgordning navnet paa det møde af
valgmændene, som under amtmandens eller magistratens
ledelse valgte distriktets stortingsrepræsentanter.
Distriktskommando er hos os betegnelsen for den
militære myndighed, som har inden kommandodistriktet,
1. at føre kommandoen over alle der stationerede
afdelinger af de forskjellige vaaben, forsaavidt deres
anvendelse angaar, ligesom over fæstninger og batterier,
2. at vaage over krigsberedskabet i sin almindelighed,
3. at udøve den øverste militære politimyndighed samt
4. at træffe afgjørelser med hensyn til repræsentation
o. 1. — Landet er inddelt i 6 kommandodistrikter: Iste
akershusske, 2det akershusske, Kristiansandske,
Bergenske, Trondhjemske og Tromsø kommandodistrikt,
tilsvarende vedkommende brigadedistrikt og Iromsø stift,
med infanteribrigadechefen (chefen for Tromsø stifts
forsvar) som distriktskommandochef. Undtagelser fra den
almindelige regel danner Oscarborg og Tønsberg befæst-
ninger, der henhører under fæstningsartilleriets chef,
samt eksercerpladsen Gardermoen, der ligger under
generalstabschefen.
Di’stritO federa^l, forbundsdistriktet i Mexico, 1499
km.^ med 476 413 indb.(1900), deles i hovedstaden Mexico
og fire underdistrikter.
Ditfurth, Franz Wilh. von, friherre (1801~80\
t. folkevisesamler, særlig bekjendt for sine samlinger af
tyske historiske folkeviser. Af hans mange verker kan
nævnes «Frånkische Volkslieder», «Die historischen
Volks-lieder des Siebenjåhrigen Krieges».
Dithyra^mbe (græ.), hos grækerne en sang til ære for
Dionysos, afsunget under dans og fløitespil; af denne
digtart har muligens den attiske tragedie udviklet sig;
bevaret er d. af Bakchylides.
Ditmarsken, marsklandet i det vestlige Holsten
mellem Elben og Eideren, beboedes i middelalderen af sachser
og friser. Erobredes af Karl den store og kom omkr.
1060 under greverne af Stade som len under Bremens
erkebiskop. Tilhørte i 12 aarh. forskjellige og blev omkr.
1200 erobret af Danmark, men gav sig efter 1227 atter
under Bremen. I det indre hævdede D. dog stor
selvstændighed under en egen bondeforfatning, erkebispens
fogder mistede fra 15 aarh. magten, der gik over til de «48»
(12 valgte bønder fra hvert af de fire distrikter), som mødtes
paa torvet i Heide. I 14 og 15 aarh. vergede D. tappert
sin frihed mod de holstenske grever; Gerhard IV faldt
1404 i kamp med det. 1474 indlemmede keiseren D. i
Holsten og forlenede dette til Kristian I. Da D. negtede
at anerkjende ham, forsøgte kong Hans og hertug Fredrik
at erobre landet; febr. 1500 rykkede disse med omkr. 15 000
mand, hvoriblandt junker Slentz’ landsknegte, ind i D.
og indtog Meldorf, men led ved Hemmingstedt et frygteligt
nederlag overfor D.s bønder, der begunstigedes af sumpe
og oversvømmelser. 1559 gjorde Fredrik II :og hans
brødre et nyt forsøg paa at erobre D.; 14 juni besatte
Johan Rantzau Heide, hvorefter landet deltes mellem
seierherrerne, men længe bevarede en vis selvstændighed.
1773 kom hele D. under Danmark, hvor det forblev til 1864.
Di’to, se Ditto.
Ditten, Thor von
(1860—), n. diplomat, søn
af apoteker Hans Selchier
v. D. (1820—91). Efter at
have taget juridisk
embedseksamen indtraadte
D. 1883 i norsk-svensk
udenrigstjeneste, blev
attaché 1885, 2den sekretær
i udenrigsdepartementet
i Stockholm 1887, chef for
dettes handels- og
konsulatafdeling 1891. 1900
blev han kabinetsekretær
(ekspeditionschef).
Imidlertid havde han tillige
gjort tjeneste i Wien,
Konstantinopel, Madrid og
London. 1903 blev han
minister i Rom. Juni 1905
frasagde han sig sin stil-
V"
(Fot. af L. Forbech.)
Thor von Ditten.
freilich (t) rigtignok, ganske
vist, vel; jo vist, visselig.
frein ® m, bidsel; (fig.) tøile,
tømme; (de la langue) tungebaand;
bremse.
Freitag ® m, fredag.
Freite ® f, frieri,
frelatage, frelatement ® m,
frelatation, frelalerie f,
forfalskning.
frelater (f) forfalske,
frelateur (f) m. forfalsker;
fréle (f) svag, skrøbelig,
freloche (^ f, haar, net.
frelon (f) m, (zool.) gjedehams.
frelse — ® Rettung, Errettung,
Befreiung f; (rei.) Heil n, Erlosung
f — @ rescue, preservation ;
libera-tion; (rei.) salvation; (sikkerhed)
safet v - ® salut m, délivrance f.
frelsesarmeen — (t) Heilsarmee
f — (e) the Salvation armj^ - (f)
l’armée (f) du salut.
frelse vb — (t) (er)retten,
be-freien; (rei.) erlosen — (e) save,
preserve; free, rescue — (f) sauver,
délivrer.
frelser — ® Retter; Erretter:
(Kristus) Heiland, Erloser m - (e)
saver, preserver, rescuer; (Kristus)
Our Saviour - (?) sauveur,
libérateur m.
freluche (?) f, dusk, kvast,
freluquet ® m, laps, nar,
vind-bøitel.
frem — (?) hervor, vorwårts;
(f. og tilbage) hin und her - @
forth, forward, on ; (f. og tilbage)
backwai’ds and forwards, to and
fro, up and down — (?) en avant;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
