Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dom ... - Ordbøgerne: F - friabilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885
Dom—Domicil
886
omtvistede retsspørsmaal i en domstolen forebragt
konkret sag, ikke at skabe m- ret eller afgive juridiske
betænkninger. Dommeren fastslaar altsaa kun, hvad
der er gjældende ret, og anviser d.-haveren de
nødvendige retsmidler til gjennemførelsen af hans ret. En d.
kan som regel ikke omgjøres af den samme dommer,
men maa indbringes for høiere domstol (instans); se dog
Gjenoptagelse i straffesager. D.s fuldb3^rdelse sker
ved særskilt myndighed, i civilprocessen ved
lensmanden (byfogden), i straffeprocessen ved paatalemyndigheden.
Forinden fuldb^a^delse kan ske, skal d. regelmæssig
forkyndes for d.-fældte, i civilprocessen ved stevnevidner,
i straffeprocessen ved politiet. Ved andre d. end
høieste-rets-d. har d.-fældte en eksekutionsfrist (i civilprocessen
som regel 15 dage fra d.s forkyndelse), inden hvilken
han uden risiko af eksekution kan forberede anke af d.
En d. skal forsynes med præmisser, hvori dommeren
gjør nøiagtig rede for, hvilke kjendsgjerninger han anser
bevist at foreligge i sagen og disse kjendsgjerningers
retslige betydning. Civile d.s eksekutionskraft forældes
tre aar efter afsigelsen; ny eksekutionskraft erhverves
ved at indbringe den gamle d. for underdommeren.
Straffedomme skal fuldbyrdes uopholdelig eller saa snart
ske kan; de forældes i tidsrum fra 30 til 2 aar, efter
straffens størrelse (straffel. § 72—3).
Dom (fr., af lat. dominiis), titel, som man i
middelalderen og senere gav munke af de fornemmere ordener,
f. eks. de lærde benediktinere i 17 og 18 aarh., D. Mabillon,
D. Bouquet o. a. D. port., se Don.
Dom, domkirke (af lat. domus, hus, underforstaaet
dei el. domini, Guds el. Herrens hus) bruges væsentlig om
hovedkirken (biskopskirken) i et stift, sjeldnere ogsaa om
andre, større kirkebygninger. Den arkitektoniske
betegnelse d. (af græ. dåme) bruges om kuppeltaget over en kirke.
Domåtier (bot.) kaldes omdannede dele af et
plante-organ, særlig tilpasset til boliger for andre væsener, dyr
(zoodomatier) eller planter (fytodomatier). Mellem
disse og vertplanten bestaar et gjensidigt nytteforhold.
Fyto-d. er f. eks. dobbeltorganismen lav, der er
sammensat af en sop og en alge. Zoodomatier findes f. eks. hos
de saakaldte myreplanter (s. d.), som har særegne
organer, hvor m3^rer har indredet sig bolig.
Domazlice, se T a u s.
Dombjby i Preussen, regjeringsdistr. Oppeln (Schlesien);
10 813 indb. (1905). Stenkulsgruber og jernverk.
Dombaas, kjendt skydsskifte og sanatorium, 643 m.
o. h., ved den Gudbrandsdalske hovedvei, i veiskillet,
hvor veien over Dovrefjeld tager af fra veien til
Romsdalen, Dovre herred, Kristians amt. 1907 besluttedes
Gudbrandsdalsbanen forlænget til D.
HomhSLsXe[ddba’l], Ghristophe Joseph Alexandre
Mathieu de (1777—1844), fr. landøkonom og
videnskabsmand, indrettede 1822 en mønstergaard og maskinfabrik
i Roville i nærheden af Nancy. Senere oprettedes en
skole til uddannelse af gaardbrugere. D. var korrespondent
for forskjellige europæiske landbrugsselskaber; hans
hovedverk er: «Annales agricoles de Rovilles» (1824—37).
Dombes [doh], landskab, tidligere fyrstendømme, i
Frankrige, depart. Ain, mellem Rhone, Ain og Saone, er
1450 km.^ og opfyldt af en hel del smaasjøer, har et
koldt og taaget klima og er daarlig befolket. I den
(D faire sa demande; (til)
deman-der (rechercher) en mariage.
friabilité (f) f, friability @
løshed, skjørhed, sprødhed.
friable (e) & (f) løs, skjør, sprød,
morken.
friand (f) lækker(sulten); m,
lækkermund.
friandise ® f, slikvornhed;
lækkerbisken, slikkeri.
friår (e) klosterbroder, munk.
friary (e) (munke)kloster.
fribble @ overfladisk, letlivet
fyr, laps, nar, dagdriver.
fricandeau ® m, spækket
kalvekjød.
fricassee ©, fricassée (f) f,
frikassé.
fricasser (f) lage til frikassé;
klatte bort, (for)øde; arrestere.
friabilité-Freidhof
senere tid har man med held begyndt at tørlægge det, og
nu dyrkes der en del havre og rug. Hovedstad Trevoux.
Dombjelder, norsk benævnelse for en bjelde af hel
kapsel med kugler i, kommer af dum i betydningen
«døv, dump» og sigter til bjeldens dumpe klang. Sml.
dialektordet dumvekkja om en liden bjelde.
Dombro’va, by i Rusland, guv. Petrokov (Polen);
30 000 indb. (1897). Zink-, jern- og kulgruber.
Dombro’vski, Jan Henryk (1755 -1818), polsk
general. Sluttede sig under oprøret 1792 til sine
landsmænds sag og kjæmpede 1794 sammen med Kosciuszko.
Gik efter opstandens undertrykkelse i fransk tjeneste og
deltog i spidsen for polske frivillige med stor tapperhed
i en række af den franske hærs kampe. Var bl. a. med
i slagene ved Friedland og Leipzig. Vendte efter Napoleons
fald tilbage til Polen og udnævntes af Alexander I til
general og senator.
Domen, 156 m. høit, træbart, i toppen afplattet fjeld
paa Varangerhalvøen, sydvest for Vardø by, Vardø herred.
Finmarkens amt. D. er Finmarkens Bloksbjerg, hvor
heksene ifølge sagnet satte hinanden stevne. Her brændtes
ogsaa heksene paa baal, og man skal endnu kunne
paavise (?) stedet, hvor baalene har været. Saa sent som
i 1768 skriver H. Paus, at der paa D. «fmdes en stor
mængde opraadnede koste, som siges at have været
trold-kjærringernes voiturer didhen». Nær D. er en dyb og
trang fjeldhule.
Domenichino
kfnåj, se Zampieri.
Domesdaybook, se Doomsdaybook.
Domesnes, Kurlands nordlige odde, der stikker ud
i Rigabugten og fortsætter i et farligt rev, som først
6.5 km. fra land har 7.5 m. vand; ved revets ende staar
et fyrtaarn af jern paa en kunstig opbygget ø.
Domesticére (lat.), tæmme, gjøre vilde dyr til husdyr.
Dome^stiks, simple, farvetrykte, tætvævede [-bom-uldstøier.
Dome’sticus (lat.), hørende til huset, hjemmet eller
familien, hjemlig, indfødt, indenlandsk; animalia
do-mes t i c a, husdyr; furtum domesticum, hustyveri.
Domesti’k (lat.), tyende, tjener, eg. «hørende til huset».
Doméyko, Ignacy (1802—89), rus. mineralog og
geolog, f. i Vest-Rusland, studerede i Vilna, udvandrede
tidlig, først til Frankrige, senere til Ghile. Fra 1846
professor i Santiago. Har skrevet en række videnskabelige
verker om Sydamerikas mineraler, om jordskjælv m. m.
Domherre, se Domkapitel.
Domice’lla (middelald. lat.), adelig jomfru, stiftsdame.
Domicellus, junker, yngre fyrstesøn. Jfr. Damoisel.
Domicil (lat.), eg. bolig, bosted, hjemsted.
Betalingssted i vekselen, hvis dette er forskjelligt fra trassatens
eller akceptantens bosted; en saadan veksel kaldes
d.-V eks el, betalingsstedet d.-sted. Den, som skal betale
vekselen paa d.-stedet, kaldes domiciliat, trassaten, for
hvis regning vekselen skal betales paa d.-stedet, kaldes
domiciliant. Domicilere betyder at forsyne
vekselen med d.-erklæringen, d. e. at lade den forfalde paa
et andet bosted end trassatens. Ogsaa egne veksler,
hvori udstederen forpligter sig til selv at betale beløbet,
kan domicileres, idet de gjøres betalbare paa et andet
sted, end hvor de er udstedt, og de kaldes da
domicileret egne veksler eller egne d.-veksl er. Man
levemand, svirebroder; snyder;
(mil.) marodør.
friction © & (f) f,
(ind)gnid-ning; friktion; frottering; (flg.)
rivning. f.band © maskinrem.
f.-glove © frotterhanske.
Friday © fredag.
Friede(n) © m, fred.
friedfertig ® fred(somm)elig.
Friedhof ® m, kirkegaard.
fricasseur (f) m, daarlig kok,
ødeland.
fricatif © gnide(nde).
fric-frac (f) pif! paf! m,
indbrud.
friche ® f, brak(mark).
fricot ® m, ragout,
fricoter ® lage mad; rangle
(bort); snyde.
fricoteur ® m, daarlig kok;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
