Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreiereb ... - Ordbøgerne: F - futaille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
949
Dreiereb-
(2—3 m. diameter), fastboltes spindeldokken direkte paa
en fundamentplade, hvorpaa supporten anbringes paa
særskilt stativ. Planskiven kan ogsaa være anbragt paa
den øvre ende af en vertikal aksel, og staalet anbringes
da som ved en høvelmaskine (s. d.) i en support
for-skyvelig langs en vertikalt forstilbar tverbjelke ovenover
planskiven.
Dreiereb (sjøudtr.), taug eller kjetting, som merseraaen
hænger i; i enden af d. er fæstet en tre- eller firskaaren
talje, mersefaldet.
breierhaandverket, som i ældre tid nød en vis
anseelse (betegnelsen «kunstdreier»), er for tiden som
selvstændigt haandverk i tilbagegang. Der er et ret
betydeligt antal arbeidere, men disse øver sit fag uden
haandverksborgerskab og uden selvstændigt verksted.
De egentlige dreiermesteres antal er overmaade begrænset.
Faget øves væsentlig i forbindelse med paraply- og
træ-varefabriker, forsaavidt som det ikke fuldstændig er
optaget i andre bedrifter, som før var fagets hovedkunder.
Dreierstaal, verktøi, staal med skjærende eg til
dreining, se Staal.
Dreieskive (tekn.). 1. Et til en lodret aksel befæstet
bord, som anvendes ved formning af pottemagerarbeider.
D. har, som det fremgaar af æpyptiske fund, været
kjendt fra meget gammel tid. Under d. bærer
akselen en «sparkeskive», som arbeideren kan sætte i gang
med foden. — 2. En jernkonstruktion lig en bro,
der hviler paa en tap under midten og understøttes af
smaa hjul ved hver ende. D. anvendes for at vende
lokomotiver helt omkring paa endepunkterne for deres
rute. En d. ligger nedsænket i en rund fordybning i
marken, der begrænses af en ringmur. Ovenpaa d. ligger
et jernbanespor, der under en bestemt stilling af d.
danner en umiddelbar fortsættelse af et jernbanespor
paa marken, hvorover lokomotivet kjører ud paa d., som
derpaa med haandkraft dreies rundt, indtil lokomotivet
er vendt omkring, — Paa begge sider af en d.s bro er
der oftest udbygget et gulv, som danner en fuldstændig
overbygning over den runde fordybning i marken, idet
broen med dens udbygninger tilsammen danner en
rund skive.
Dreiesyge, en hyppigst hos faaret, sjeldnere hos
kvæget og gjeden forekommende hjernelidelse, som
skyldes tilstedeværelsen af en blæreorm, kvæsen (coenurus
cerehralis, se Bændelorm) i hjernen, hvor den ved
tryk paa hjernevævet fremkalder eiendommelige
tvangs-bevægelser, cirkelbevægelser, dreiebevægelser, deraf navnet,
eller endog kramper. Lidelsen, der som regel er
uhelbredelig og dødelig, erhverver faarene sig paa
græsgangene, særlig i fugtige aar, ved at optage bændelormeg
fra de med «kvæsebændelorm» beheftede faare-, eller
sehåferhunde.
Dreietaarn, pansret kanonhus. hvori er indstalleret
én å to kanoner. Taarnunderlaget med
dreiningsmeka-nisme beskyttes ombord i krigsskibe af en pansercylinder,
barbetten, der gaar ned til og hviler paa panserdækket.
Dreiherrnspitz, en 3505 m. høi top i Hohe Tauern,
paa grænsen mellem Salzburg og Tirol.
Dreil, et diagonalvævet tæt tøi af lin eller hampegarn,
ofte mønstret i simple retlinjede mønstre. Det bruges til
dækketøi, haandklæder o. s. v. Væves nu ogsaa af bomuld.
Dresden 950
futaille-fyld
Dreining, se Dreierbænk.
Drejer, Salomon Thomas Nikolaj (1813—42),
d. botaniker. Blev 1838 docent i botanik ved
veterinærskolen og udfoldede i sin korte levetid en omfangsrig
og værdifuld videnskabelig forfattervirksomhed. Skrev
saaledes en skildring af de nordiske stargræs, en
haandbog i floraen om Kbh. og en fortrinlig «Lærebog
i botanisk terminologi og systemlære». St. St. Blicher
viede D. et mindedigt. Han regnedes for den betydeligste
botaniker i sit slegtled.
Drejø, sydfynsk ø, 7 km. n. f. Ærø, 4.1 km.’^ med 368
indb., ved en smal tange («Drej et», deraf øens navn) delt
i en østlig og en vestlig del, hvilken sidste kaldes «Skoven»,
skjønt D. er skogløs; den skal i middelalderen have havt
skog og kronvildt.
Drengsfoss, vandfald (5.5 m.) i Ottra, Valle herred,
Sætersdalen.
Drenteln, Alexander Romanovitsj (1820—88),
rus. general og statsmand, blev 1867 generaladjutant og
præsident for en kommission til reorganisation af den
russiske hær. Under den russisk-tyrkiske krig 1877—78
førte han kommandoen over reservearméen. Overtog
1878 ledelsen af det høiere politivæsen i hele Rusland
efter general Mesenzews mord, blev senere medlem af
rigsraadet og 1881 generalguvernør i Kiev.
Drenthe el. Drente, prov. i den nordøstlige del af
Holland, paa grænsen af Tyskland. 2633 km.^ med
162 141 indb. (1904). D. er den daarligst befolkede
provins i Holland, overfladen er jevn, og det høieste punkt
naar kun 16 m., jordbunden bestaar af rullestensgrus,
dækket af hedevegetation, saa over halvparten er
uopdyrket, A f elve haves kun Hunte i nord, men landet
har flere store kanaler, som Nord-Willems-kanalen
mellem Meppel og Groningen; fra denne udgaar
Hoogeveen-sche kannal og Oranjekanal. Hovedstaden er Assen, men
den vigtigste by er Meppel.
Dre^panon, navn paa flere byer i oldtiden, særlig en
by paa Siciliens nordvestkyst (nu Trapani, s. d.), havnestad
for Eryx, vigtig i de puniske krige (sjøslag 249, i hvilket
karthagerne slog romerne under P. Claudius Pulcher).
Dresden, by i Tyskland, hovedstad i kongeriget
Sachsen, ligger paa begge sider af Elben, som her optager
to smaa bielve; 516 996 indb, (1905), Byen bestaar af
Altstadt og Friedrichstadt s, f, elven og Neustadt og
Antonstadt n, f. den samt desuden af talrige forstæder;
det er ved indlemmelse af disse, at byen i de sidste aar
er gaaet saa sterkt fremad, at den nu er Tysklands fjerde
by (efter Berlin, Hamburg og Miinchen); i 1900 var
folketallet bare 396 000. Over elven gaar der, foruden en
jernbanebro, 5 alm. broer, hvoraf den ældste og mest
berømte er Augustusbroen (bygget 1727—31). I Altstadt
er den største trafik, og her ligger ogsaa de fleste
offentlige bygninger. Fra den vældige nye hovedbanegaard
fører mod nord den livlige Pragerstrasse og dens
fortsættelser See- og Schlosstrasse forbi det gamle torv og
det kgl. slot til Elben ved Augustusbriicke. Langs Elben
er den vakre «Briihlske terrasse» og i nærheden ligger
der en mængde vakre offentlige bygninger, bygget dels i
renaissancestil. dels i barokstil. Bekjendte bygninger i
barok er den katolske hofkirke (den sachsiske kongeslegt
er i modsætning til folket katoliker); kirken staar i for-
futaille ® f, (vin)fad, fustage,
futaine (|) f, olmerdug.
futé (f) fiffig, lur.
futée ® f, kit.
futile (e)&(f) intetsigende, tom;
(e) ogs. unyttig, forgjæves.
futilité (f) f, ubetydelighed,
tomhed; bagatel; (pl) humbug,
tant.
futility © unytte.
futsch (t) væk, fortabt, færdig.
Futter ® for.
futteral - (t) Futter(al)n n
-© case, casing — ® étui, fourreau
m, galne f.
fiittern (t) fore. Futtern n,
foring.
Futterung (t) f, forCing).
futtOCk © (sjøudtr.) sitters,
op-længer.
futur (D (m), future ©
fremtidig, (til)kommende, vordende;
fremtid; ® ogs. tilkommende,
kjæreste,
futurity © fremtid(ighed);
fremtidig begivenhed; det fremtidige,
fuyable ® uundgaaelig,
fuyant (f) flygtende; som taber
sig i det fjerne,
fuyard (f) m, flygtning.
fuz © fyge, gyve; flygtige,
støvagtige partikler, gyv. fuzzy let
og svampet; støvagtig; dunet;
morken.
fy - ® pfui! - © fy (upon
you)! (fy for) shame! - ® fidonc!
fyge - ® stieben; stobern
-© drift; rush — (f) voler en forme
de poussiére: tourbillonner.
fyld - ® Fiillung f, Fiillsel n;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
