Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dupuy ... - Ordbøgerne: G - gängeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1013
Dupuy—Dura’zzo
014
gangeln—ganske
Dupuy [dypiji], Charles Alexandre (1851—), fr.
politiker. 1885 deputeret; 1892 undervisningsminister i
Ribots ministerium. 1893 ministerchef og
indenrigsminister (4 april—25 nov.), 5 dec. 1893 formand for
deputeretkamret. 30 mai 1894 paany ministerchef og
indenrigsminister. Efter mordet paa Garnot var han en
af kandidaterne til præsidentværdigheden, men opnaaede
ikke valg. Efter formel dimission 28 juni overdrog
den nye præsident, Gasimir Périer, ham at danne
ministerium. En konflikt med deputeretkamret
fremkaldte 14 jan. 1895 hans afgang (hvorpaa, dagen efter,
Casimir Périer nedlagde sit præsidentembede). 1 nov.
1898—12 juni 99 atter ministerchef og indenrigsminister.
1900 senator. D. var som minister en af det
moderatrepublikanske partis mest energiske og dygtige ledere.
Siden de radikale partier er kommet i flertal, har han
indtaget en temmelig tilbagetrukken stilling.
Du Puy [dypyi], Jean Baptiste Édouard Louis
Camille (omtr. 1770—1822), komponist, f. i Schweiz.
Blev hurtig en dygtig fiolinspiller og optraadte paa
koncertreiser i Tyskland, kom 1793 til Stockholm og
blev koncertmester ved operaen. Faldt senere i unaade
og maatte forlade landet. 1800 blev D. ansat ved operaen
i Kbh. og blev snart meget feiret som sanger (titelrollen
i «Don Juan»). Komponerede operaen «Ungdom og
galskab», som vandt stort bifald og har holdt sig til i
vore dage. D.s ofte omtalte forhold til prinsesse
Charlotte, Fredrik Vil’s moder, fremkaldte imidlertid hans
landsforvisning 1809. Et par aar efter træffes han atter
i Sverige, hvor han blev operaens kapelmester. Hans
virksomhed her skal have været betydningsfuld. Han
grundlagde en orkesterskole og skrev en række nye
kompositioner.
Dupuy de Lorne [dijpyi’dølå’m], Stanislas Charles
Henri Laurent (1816—85), fr. marineingeniør,
konstruerede 1848—52 det første skruelinjeskib og 1859 det første
panserskib («Gloire»).
Dupuytren [dypyitræ’J, Guillaume, baron (1778—
1835), berømt fr. kirurg. 1812 lærer i operativ kirurgi,
1815 overkirurg ved Hotel-Dieu. Livkirurg hos Ludvig
XVIII og Karl X. Meget konservativ i sin behandling.
Har sat sine spor overalt i kirurgien, saavel i diagnostisk
som i therapeutisk henseende (resektion af underkjæven,
det bilaterale stensnit, arterieligaturen, behandling af
aneurysmer).
Duquesne [dykæ’n], Abraham, marki (1610 — 88),
fr. sjøhelt. I svensk tjeneste under Torstenson-krigen
med Danmark 1643—45. Senere atter i fransk tjeneste.
Deltog i krigen mellem Frankrige og Holland. Slog 1676
den spansk-hollandske flaade under Ruyter ved Messina
og befæstede Frankriges overmagt tilsjøs. D. var protestant,
men blev udtrykkelig undtaget fra virkningerne af
ophævelsen af det nautiske edikt 1685. Broncestatue i
Dieppe, hans fødeby.
Duquesnoi [dykænwa’], Francois (Frans van
Kenoy), i Italien kaldt Fiammingo (1594—1646), flamsk
billedhugger. Studerede i Rom. 1642 fr. hof billedhugger.
Hans arbeider, der tilhører barokken, er enklere og
jevnere end Berninis. Særlig skattet for sine naive og
smukke barnefigurer (deriblandt den bekjendte
Manneken-Pis i Brussel (1619)).
Dur, opr. navnet paa det firkantede B (lat. durum, det
haarde). Fra det 17 aarh. tonearterne med stor ters,
medens tonearterne med liden ters kaldes moll.
Dura måter, den yderste af de tre hinder, som
omgiver hjernen og rygmarven. Se Menneskets anatomi.
Durån, A gus ti n (1789—1862), sp. digter og kritiker,
f. og d. i Madrid. Var bibliotekar ved det kgl. bibliotek
og medlem af akademiet. Som nationalistisk kritiker
forfattede han et arbeide om den moderne kritiks
indflydelse som aarsag til det spanske teaters forfald.
Fortjenester har han indlagt sig ved sin udg. af den gamle
spanske «Romancero» (s. d.) (1828—32), ny forøget udg.
i «Biblioteca de autores esp.» (1849—51).
Duran, C a r o 1 u s, se G a r o 1 u s-D u ran.
Durance [dyrå’s], bielv til Rhone, kommer fra Mont
Genévre, depart. Hautes-Alpes, 2514 m. o. h., gaar i
sydvestlig og vestlig retning og falder i Rhone 4 km. nedenfor
Avignon. Længden er 380 km. Paa grund af den sterke
strøm og ringe dybde er D. ikke seilbar. Dens vigtigste
biel ve er Buech, Goulon, Bleone og Verdon.
Durand [dyra’], Alice Fleury (1842 — 1902), fr.
forfatterinde, kjendt under pseud. Henry Gréville, f. og
d. i Paris. Levede med sin mand i St. Petersburg, og
hendes populære romaner var da ogsaa skildringer fra
det høiere russiske selskabsliv.
Durando, Giacomo (1807—94), ital. officer og
statsmand. Fængsledes 1830 som deltager i de italienske
enhedsbestræbelser, men undslap. 1832—43 bekjæmpede
han Don Miguel i Portugal og Don Carlos i Spanien, blev
1848 generalløitnant og deltog i Novara-slaget 1849. 1855
—56 var han konstitueret krigsminister, 1856—62 gesandt i
Konstantinopel samt 1862 udenrigsminister under Rattazzi.
1884 senatets formand (til 1887).
Dura nece^ssitas (lat.), den haarde nødvendighed.
(Jfr. Dira necessitas.)
Dura^ngo, stat i det indre Mexico, 109 495 km.^ med
370 294 indb. (1900); en af de tyndest befolkede stater.
Hele den vestlige del er fyldt af høie fjelde, tilhørende
Sierra Madre, medens den østlige del tilhører den store
mexikanske høislette og er delvis af ørkenagtig natur.
Klimaet er sundt, om vinteren meget koldt, om sommeren
hedt. Befolkningen bestaar mest af indianere, men ogsaa
for en liden del af spaniere. Der dyrkes hvede, mais,
bomuld, poteter etc.; mange husdyr, især heste, muld3^r
og sauer. I fjeldene findes bly, kobber, guld og sølv.
Hovedstaden af samme navn ligger paa Sierra Madres
østskraaning 2000 m. o. h. og har 31 092 indb. (1900).
D. er en temmelig gammel by (anlagt 1559), har
domkirke, hospital etc.; biskopsæde.
Durånier kaldes den herskende stamme i Afghanistan.
Dura’nte, Francesco (1684—1755), ital. komponist,
direktør ved S. Maria di Loreto, en af de betydeligste
mestre af den glansfulde neapolitanske skole, anvendte
i sine talrige kirkekompositioner med held ogsaa det
solide romerske kontrapunkt. Flere berømte elever.
Duration (lat.), forhærdelse; varighed.
Dura^ZZO (tyrk. Dratsch), by i Tyrkiet, vilajetet Skutari,
Albanien, ved Adriaterhavet. Omtr. 5000 indb. Byen er
nu i forfald, havnen er igjengroet og murene nedrevet.
Handel med uld, olje og tobak. — D., som er det gamle
Epidamnos, blev anlagt 625 f. Kr. og var oprindelig en
n, ledebaand. G.messer n,
hakke-kniv.
gangeln ® føre i ledebaand, lære
at gaa; vugge, gynge; hakke (kjød).
ganger — © Ross n — (e) steed
— (f) coursier m.
ganger (e) (arbeids)formand,
ganglion © & ® m,
nerveknude, -væv; @ ogs. overben,
brusket udvekst.
gangrene gangréne (f) f,
koldbrand; (e) ogs. angribe med,
gaa over til koldbrand = (se)
gangrener (g; (g fig. kræftskade;
demoralisation.
gangreneux gangrenous
© koldbrandsagtig.
gangue © & (f) f, gang(art, - sten),
gangway © (gjennem)gang;
(sjøudtr.) kobrygge.
gannet © (zool.) havsule.
Gans ® f, gaas. Ganschen,
Ganslein n, gjæsling.
Ganse-blume f, tusenfryd.
GMnse-fiisschen pi, gaaseøine,
anførselstegn. Gansehaut f, gaasehud.
Gansekielm,pennepose.
Gånse-klein n, gaasekraas; kraasesuppe.
Gknsemarsch m, gaasegang.
Gansestall m, -steige f, gaasesU.
gan se ® f, lisse, snor; strop,
ganser sy snorer paa.
Ganser, Ganserich ® m,
gasse, gaasestegg.
ganske (adv) — ® ganz; vollig,
vollkommen; reeht — © quite,
entirely, wholly; pretty, fairly —
(?) tout (k fait), entiérement;
(temmelig) assez, passablement. Se
ogs. hel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
