Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Døden ... - Ordbøgerne: G - Geklirr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gelassenheit—gelegen
1067
Dødningeur—Dødsboskifte
1068
formede forgreninger eller mere fladt udbredt. Skelet i
form af smaa løse kalkstykker i mesodermen. Smaa
hvide polyper. Flere arter selvlysende. Flere mindre
arter ved vore kyster, deriblandt den alm.
dødninge-haand (alcijoniiim digitatiim) af gul til rødlig farve.
Dødningeur (anohium striatamj, en liden vedborende
bille, der gnaver i gammelt træverk og frembringer en
tikkende lyd som af et urverk i gamle trævægge. Kaldes
ogsaa «væggesmed». At den skulde varsle dødsfald, er
en gammel overtro. (Se B i 11 e r, bd. I, sp. 983—84, fig. 17.)
Dødninghoved (acherontia atropos), vor storste art
af aftensværmere (s. d.), har sit navn af en d.-lignende
tegning paa rj^ggen, hvilken i forbindelse med dens evne
til at pibe som en mus har gjort den til gjenstand for
overtro. Larven, der er meget tyk og stor, lever paa
potetgræs.
Dødpunkt, det punkt ved cirkelbevælgelsen af en
maskines vevtap, da vevarmens (sveivens) midtlinje
falder sammen med vevstangens kraftretning, saa der
ikke er noget dreiemoment for vevakselen. For at bringe
tappen over d. anvendes svinghjul og ved maskiner
med flere vevtappe forsættes disse, saa de ikke samtidig
kommer i d.-stilling.
Dødsaarsager, se Dødelighed.
Dødsanmeldelse. Ethvert dødsfald maa meldes for
skifteretten; paa landet kan det ogsaa ske til
lensmanden (lov af 8 apr. 1905, nr. 2 § 30). Attest om
saadan anmeldelse maa vises presten, som forinden det
sker ikke kan kaste jord paa den døde. — Ligbrænding
maa ikke foretages uden tilladelse af politiet, som bl. a.
kræver sig forelagt bevidnelse for, at de anordnede
anmeldelser af dødsfaldet har fundet sted (lov af 11 juni
1898 § 3). Lig af itogen her i riget bosat person maa
ikke føres ud af riget uden lignende tilladelse af politiet
(lov af 4 juni 1898 § 5).
Dødsattest. Intet lig maa hensættes paa et koldt
sted eller uden tilsyn, medmindre der enten foreligger
en af en læge udfærdiget d., eller der før udflytningen
har været to voksne personer tilstede, som i tilfælde
kan afgive gyldigt vidnesbyrd om, at de har besigtiget
liget (lov af 4 juni 1898 § 1 ff.).
Dødsbogen, en af de vigtigste kilder til kundskab om
den gammel-ægyptiske religion, er egentlig ikke nogen bog
med bestemt form og indhold, men mere eller mindre
omfangsrige og af meget heterogene elementer bestaaende
samlinger af tekster, der skulde tjene den afdøde som
en slags reisefører og magisk virkende beskytter i den
hinsidige verden, og som man derfor lod ham faa med sig
i graven. Man har i den senere ægyptiske tid af disse
tekster foranstaltet samlinger paa indtil 165 «kapitler».
Enkelte af disse, f. eks. kap. 17, skriver sig fra
overordentlig gammel tid; andre er af forholdsvis ny dato,
saaledes de 15 første kapitler, og rimeligvis ogsaa det
berømte kap. 125, som fremstiller den afdøde staaende
foran guden Osiris’ domstol. Desværre er d.s tekst kun
slet overleveret, og forstaaelsen af den derfor nødvendigvis
meget mangelfuld. Dens udtryk er ogsaa ofte dunkle;
man er ikke engang enig om betydningen af dens ægyptiske
titel «pert em heru»: «udgang fra dagen», el. «udgang
om dagen». [Udg. af Lepsius 1842, Naville 1886, senere
ogsaa af Budge, som desuden har leveret en oversættelse
Dødsbogen : Dommen over den døde (Dødsbogen, kap. 125).
Foran guden Osiris (k) ser man «Horussønnerne» (i) og «Vestens æder>> (h),
et fabeldj’r, som beskytter guden. Den afdøde (b) modtages ved sin
indtræden i domshallen af sandhedens gudinde (a); derpaa tager guderne
Horus (d) og Anubis (e) den dødes hjerte (f) og prøver paa vegten, om
det er lettere end sandheden (c); guden Thoth (g), «gudernes skriver»,
noterer resultatet og meddeler det til Osiris; øverst (d. e. i baggrunden
af salen) sees de 42 dommere (1).
1901; tidligere oversat af Le Page Renouf og Naville.
Adskillige stykker fmdes oversat til norsk i 3 del af
Liebleins «Gammelægyptisk religion» (1885).]
Dødsboskifte (jfr. Arv). Den norske rets regler herom
findes fremdeles i Kristian V’s Norske lov med senere
speciallove: Dødsanmeldelse er behandlet ovenfor i særskilt art.
(s. d.). Det er presten forbudt at foretage jordfæstelse, før
attest herom fremlægges (jfr. ovenfor: Dødsattest).
Efterlader afdøde sig arvemidler, aabnes d., medmindre den
gjenlevende egtefælle benytter sig af sin ret til at sidde i
uskiftet bo (1. af 30 juli 1851). Privat d. foreligger,
hvis boet overtages af myndige og tilstedeværende arvinger,
som alle vedgaar gjælden, hvis arveladeren har indsat
testamentseksekutorer til boets opgjør, eller boets formue,
med fradrag af gjæld, ikke overstiger 400 kr., og vergen
paa umyndig arvings vegne overtager arv og gjæld (1. af
27 mars 1869), arvingerne ansvarer med hele sin formue
afdødes gjæld, eftersom han tager arv til (N. L. 5—2—84).
Opstaar tvist om boets opgjør, skal denne indbringes
for de almindelige domstole; enhver arving kan dog
forlange boets overtagelse af den offentlige skifteret.
Ellers maa offentligt d. finde sted. Skifteretten tager
boet i sin besiddelse ved en registreringsforretning,
hvorunder aktiva og passiva nøiagtig optegnes. De
arveberettigede sammenkaldes til skiftesamling, og boet
søges hurtigst mulig opgjort og delt. Vedgaar arvingerne
arv og gjæld, kan de ved enstemmighed binde
skifteretten i dennes dispositioner. Indkaldelse til kreditorer
behøver her ikke ske, hvis ingen arving forlanger det.
Kreditorerne med forfaldne krav antages berettiget til
at kræve betaling af boet. Benytter arvingerne sig af
frd. af 8 april 1768 til at fragaa gjæld med forbehold
af arv, bliver skifterettens myndighed større. Den har
selvstændig at varetage kreditorernes interesser i saadant
gjældsfragaaelsesbo. Kreditorerne skal her faa
betaling, før arvingerne faar udlagt arv. For at faa
greie paa gjælderis størrelse, udstedes præklusivt
proklama paa 3 (6) maaneder. Skifteretten afgjør med
domsvirkning alle tvister; appel til overretten. Efterat
boet er opgjort, svarer arvingerne ikke for gjælden
Gelassenheit (t) f, ro(lighed),
sindighed.
gelatin - ® Gelatine f - ©
gelatine - ® gélatine f.
gélatineux (f), gelatinous @
gelatinagtig.
Gelaufe ® n, løben, rend.
geiaufig® flydende; rap (tunge).
Gelaufigkeit ® f, (tale)færdig-
gelaunt ® (saa og saa) i humør.
Gelaut ® n, los, halsing.
Gelaufe ® n, ringning,
klokkeklang; ringeverk, bjeldetøi.
gelb ®gul. das Gelbe vom
El eggeblomme = Gelbchen n.
gelbe Vogel grunker.
Gelb-giesser m, gjørtler. Gelbheit
f, gulhed. gelblich gulaglig.
Gelbschnabel m, grønskolling.
Gelbsucht f, gulsot.
Gelb-veigelein n, gyldenlak.
Geld Jj) n, penge: (pl)
pengemidler, -summer. G.raffer m,
pengepuger.
geld © gjelde, kastrere; (fig.)
beskjære, rense.
gelder ©: g. cross benved,
gelding © gjelding, skjæring;
vallak, gjelk.
gelé — ® Gelé n, Gallerte f
-© jelly, glaze - (F) gelée f.
geled — (t) Glied n - © rank,
(i dybden) file - (f) rang m.
gelée ®f, frost; gelé; sky; (de
mer) manæt.
gelegen ©beliggende; beleilig,
es ist mir viel daran g. det
er mig meget om at gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
