Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eidsfjorden ... - Ordbøgerne: G - gjengivelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1149
Eidsfjorden—Eidsvold
1150
gjengivelse—gjenkalde
Eidsfjorden, en ca. 20 km. lang og gjennemsnitlig
ca. 2 km. bred fjord, der fra den brede Vesteraalsfjord
i n.ø. retning skjærer ind i den store ø Langøen,
Vester-aalen, Nordland. Denne fjord er en af Nordlands bedste
sildefjorde. Eksempelvis nævnes, at der i det rige
silde-aar 1885 ialt opfiskedes 498 570 hl. sild, deraf 375 000
hl. i E. alene. Trakterne rundt denne fjord danner
et eget E. sogn under Hadsel prestegjeld og herred; i
Sildpollen er post, telegraf og dampskibsanløb.
Eidsfossen, hyppig i Norge forekommende navn paa
fosse. Særlig nævnes: 1. E. i Glommen (9 m.), Tolgen
herred. Hedemarkens amt; 2. E. i Glommen (2.5 m.),
Vaale herred, Hedemarkens amt; 3. E. i Begna (8.2 m.),
Søndre Aurdal herred, Kristians amt; 4. E. ved Ekeren
(16.0 m.), Eidsfoss verk. Hof herred, Jarlsberg og Larviks
amt; 5. E. i Skienselven, Ulefoss-Strengen (10 m.). Hollen
herred, Bratsberg amt.
Eidsfoss verk ligger ved østenden af det store vand
Ekeren, ved elven der fra Bergsvandet falder i Ekeren, Hof
herred, Jarlsberg og Larviks amt. Verket, der er et
aktieselskab (200 000 kr.), driver jernstøberi (ovne m. m.),
mekanisk verksted,
jernbanevognfabrik m. m.
og beskjæftiger 232
arbeidere. Verket er
herskabelig bebygget,
der er kapel og 26
huse for arbeiderne.
Det staar i
jernbaneforbindelse med
Tønsberg og Holmestrand,
paa Ekeren er der
dampskibe i
tilknytning til
Kongsbergbanen. Helt fra 1697
har her været
jernverk, men
transportforholdene var da
meget besværlige og
hindrede driften. I slutten
af det 18 aarh. havde
det en
blomstringsperiode. Der produceredes saaledes i 1791 2020 skpd.
stangjern, 246 skpd. støbegods og en del staal, og i 1796
beskjæftigede verket 200 arbeidere. Til verket hører
betydelige jordeiendomme med en samlet skyld paa 95.5
skyldmark.
Eidsivating, det ældgamle fællesting («lagting») for
stammerne omkring Mjøsen (af hvis oprindelige navn
Heiâ-sœr, jfr. Heiâ-mgrk, ordets ældre form Heiâsœfisping
er opstaaet). Tingstedet var «Eidsvold(ene)» med let
vandværts adkomst paa Mjøsen og Vormen. I ældre
historisk tid var E. et «3 fylkers ting», nemlig for
Hedemarken, Hadeland og Romerike; siden kom
Gudbrands-og Østerdalen til. Se forøvr. Lagting. — Ved
jurylovens gjennemførelse gjenoptoges navnet E. i betegnelsen
«E. og Frostatings lagdømme», men er ved en senere
omordning af lagdømmerne (s. d.) atter udgaaet. —
E.s-loven, den paa E. anvendte lov og ret. Nedskrevet i
det seneste tidlig i det 12 aarh. er den tabt paa et
kortfattet strafferetsligt brudstykke nær samt enkelte i
Magnus Lagabøters landslov optagne kapitler af
landboretten. Den sees deraf at have havt en udførlig og
vel-skreven redaktion.
Eidskogen, herred i Hedemarkens amt, ligger s. for
Kongsvinger og grænser i s. og ø. til Sverige, 645.52 km.^
med 5964 indb.(1900), hvoraf 403 svensker; 9.76 pr. km.^
Herredet, der svarer til E. prestegjeld med E. og
Vest-marken sogne, deles ved det sydgaaende dalføre, der
danner forlængelsen af Glommens dalføre i Solør, i et
vestligt og et østligt parti. I dette dalføre er den
væsentlige bebyggelse. Det er væsentlig et skogdistrikt med
skogaaser op til 360 m. høide og med dyrkede
smaa-flekker indimellem langs vande og vasdrag. Af arealet
opgives 38.2 km.^ at være aker og eng, 450 km.^ skog,
resten udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (areal
ferskvand ialt 34.5 km.’^). Skogen (gran og furu) er veksterlig
og staar godt, men ca. ^/s eies af udenbygds folk.
Skogdrift og en del industri i forbindelse hermed er de vigtigste
næringsveie. Der findes flere store sagbrug, hvoriblandt
Fjeld dampsag (kapital 415 000 kr.) og Ingelsrud sag
(250 000 kr.), et glasverk (aktiekapital 100 000 kr.), et
uldspinderi, en
kridtpibefabrik, en
hesteskofabrik og en
emballagefabrik. Jernbanen
mellem Kongsvinger
og Gharlottenberg i
Sverige passerer
gjen-nem distriktet. Mellem
Skjervangen og
Mort-sjølungen, paa
grænsen mod Akershus amt,
er vasdraget
kanaliseret for
tømmertrafi-ken.Ved prestegaarden
Matrand (s. d.), nær E.
kirke, fandt en
træfning sted i 1814; i en
stor furu paa
preste-gaardens grund har
man fundet 17
geværkugler. Antagen
formue (1906) 6 213 500 kr., indtægt 1 082 910 kr.
Eidsvaag. 1. Strandsted ved Eidsvaagen, den inderste
del af Langfjorden, Nesset herred, Romsdals amt.
Strandstedet, der har post, telegraf og dampskibsanløb har 137
indb. i 20 huse. Der fører hovedvei vestover til Molde og
østover til Eid søren ved Tingvoldfjorden. — 2.
Fabrikstrøg ved Eidsvaagen, en liden arm af Byfjorden, straks
n. for Bergen, Aasene herred. Søndre Bergenhus amt.
Her ligger E. uldvarefabrik, Aastveit tøndefabrik, en
cigarfabrik, en uldvarefabrik m. fl.
Eidsvold, herred i Akershus amt ved Mjøsens
svd-ende; 339.42 km.^ med 9589 indb. (1900); 31.48 pr. km.^
E. herred, der svarer til E. prestegjeld med E. og Langset
sogne, deles ved Vormen og Mjøsen i en ø. del, der
væsentlig bestaar af skogaaser indover mod Hedemarkens
amt, og en v. del med det store veldyrkede strøg mellem
Hurdalssjøen, Vormen og Mjøsen. Den v., dyrkede del,
gjennemstrømmes fra v. mod ø. af Andelven, der
kommer fra Hurdalssjøen og falder i Vormen straks nedenfor
Eidsvold : Eidsvoldsbygningen.
gjengivelse — (t) Wiedergeben
n, -gabe f - (e) (fremstilling)
representation; (af ytring o. 1.)
account, repetition ; (oversættelse)
rendering, version — (^
représentation ; reproduction ; version,
traduction f.
gjengjæld — ® Vergeltung f
— (è requital, return, retribution
— (f) retour m; revanche; repré-
sailles pl ; (løn) récompense,
rémunération, rétribution ; (straf)
juste punition f. til g. — (t)
wiederum, andererseits, dagegen,
zum Ersatz, zum Dank — (§ in
return, as a set-off - ® en retour
(revanche, récompense) (de); de
l’autre côté.
gjengjælde — ® vergelten,
erwidern — @ requite, return, repay.
(følelser) reciprocate - (î) rendre,
payer (qc à q); récompenser,
rémunérer (q de qc); répendre à
(l’amour de q).
gjenindførelse - (t)
Wiedereinführung f — (e) reintroduction
— (D réintroduction f,
rétablissement m.
gjenindsætte — ®
wiedereinsetzen — (g) replace, restore, re-
instate — (f) remettre en possession
de; réinstituer, réinstaller ; rétablir,
restaurer.
gjenindsættelse — (t)
Wiedereinsetzung f — © restoration,
reinstatement — ® réinstallation f;
rétablissement m; restauration f.
gjenkalde (i erindringen) - (t)
zurückrufen — © recall — ®
rappeler (qc à q). Se mindes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
