Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elis ... - Ordbøgerne: G - graisset ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1259
gran-grand
Sigmaringen, senere Karl I af Rumænien. Hun har
virket meget for sit nye fædrelands kulturelle fremgang
og gjorde sig under den tyrkiske krig 1878 særdeles
afholdt ved sin omsorg for de saarede. Hun har som
forfatter omplantet rumænske digtninge paa tysk:
«Rumänische Dichtungen:» (1882) og skrevet liere digte,
romaner, tragedier, der alle er præget ved tungsind, bl. a.
«En bøn» (overs. 1882), «Fra Garmen Sylvas kongerige^
(overs. 1883), «Haandtegninger» (overs. 1884), sørgespillet
«Meister Manole» (1892). Sammen med Mite Kremnitz
har hun under merket Dito und Idem leveret flere romaner.
[Litt: Mite Kremnitz, «Carmen Sylva» (Odense 1906).]
Elisabeth Petrovna (1709—62), keiserinde af
Rusland, datter af Peter den store og Katharina I. Da den
umyndige Ivan IV efter Annas død 1740 besteg tronen,
dannede E. en sammensvergelse og lokkede samtidig
Sverige til angrebet paa Rusland 1741. Under dette
svang hun sig ved garderegimenternes bistand op til
landets herskerinde, lod tsaren og hans moder fængsle
og en mængde deportere (6 dec.). Med Sverige sluttedes
fred i Åbo. E. var fransk-paavirket, ganske imponerende
og ikke uden ynde, men bigot og meget sanselig. Selv
interesserede hun sig ikke stort for regjeringens b3a’der
og greb kun af og til ind, f. eks. i syvaarskrigen mod
Fredrik II af Preussen, som hun inderlig hadede.
Rusland led under yndlingeregimentet. Oprettelsen af
universitetet i Moskva og kunstakademiet i St. Petersburg
hører til E.s mest fortjenstfulde handlinger.
Elisabeth (1596—1662), kurfyrstinde af Pfalz, datter
af Jakob I af England, gift 1613 med Fredrik V af
Pfalz. Efter slaget paa det Hvide bjerg 1620 delte hun
og hendes børn landflygtigheden med den ulykkelige
Fredrik. Efter dennes død 1632 levede hun som enke
i Holland, indtil hun efter Karl II’s tronbestigelse vendte
tilbage til England. Fra hendes datter Sofie, gift med
kurfyrsten af Hannover, nedstammer det nuværende eng.
kongehus. Hendes ældste datter, Elisabeth (1618—80),
dyrkede videnskaben under Gartesius’ veiledning; hun
døde som abedisse i Herford.
Elisabeth Amalie Eugenie (1837—98), østerr.
keiserinde, prinsesse af Rayern; egtede 1854 Frans Josef I. Den
smukke og høit begavede E. fandt sig dog aldrig tilrette
ved keiserhoff"et. Forholdet til keiseren var længe kjøligt,
og alvorlig sygdom nødte E. til at leve udenfor Østerrige.
Skuffelser og sorger, især sønnen Rudolfs død, gjorde
hende tungsindig og fjernede hende endmere fra
wienerlivet; derimod fandt hun i Ungarn hjertelig sympati. Paa
reiser og som ivrig rytterske søgte hun adspredelse; paa
Korfu byggede hun en pragtfuld villa. Under et ophold
i Genf blev hun dræbt af anarkisten Luccheni. [Litt. :
Glara Tschudi, «E.> (1900).]
Elisabeth («Elsebe»), grevinde af Holsten, datter af
Gerhard den store. Trolovedes 1361 af det egenmægtige
svenske rigsraad med Haakon VI af Norge, men stansede
underveis til bryllupet ved Rornholm eller Skåne og
blev af Lunds erkebiskop overgivet til Valdemar Atterdag.
Denne holdt E. fængslet, til et tidligere aftalt giftermaal
mellem Haakon og kongens datter Margrete var fuldført.
E. løslodes 1363 og gik i kloster.
Elisabeth Ghar lotte (1652—1722), hertuginde af
Orléans. Datter af kurfyrst Karl Ludvig af Pfalz, egtede
Elisabeth—Elkesai^ter
1260
1671 Ludvig XIV’s broder, hertug Filip af Orleans.
Opdraget i den reformerte kirkes tro maatte hun ved
sit egteskab antage katolicismen. Virkede ved Ludvig
XIV’s hof eiendommelig ved sin djerve ligefremhed og
sin utilslørede uvilje mod hoffets seder; hadede Mme.
Maintenon. Ved sin forbindelse med det bourbonske
dynasti blev hun aarsag til store ulykker for sit
fædreland, idet hendes arvekrav paa Pfalz efter hendes broder
Karl, den sidste pfalziske kurfyrstes død i 1685 gav
Ludvig XIV paaskud til den frygtelig ødelæggende
pfalziske arvefølgekrig 1688—93. Hendes søn var «regenten»,
hertug Filip af Orléans. Interessante breve.
Elisabeth Philip pine Marie Hélène, af
Frank-rige (Madame E.) (1764—94), Ludvig XVl’s søster og
raad-giverinde; deltog i kongefamiliens flugtforsøg 1791, blev
arresteret sammen med kongen og dronningen aug. 1792,
men først henrettet 10 mai 1794.
Elisabeth, se ogsaa E Iii siv.
Elisabeth-Grad, se J el i s savet-Grad.
Elisabethpol, seJelissavetopol.
Elisabeth-søstre, to rom.-kat. foreninger for
syge-og fattigpleie, hvoraf den ældste siges stiftet af Elisabeth
af Thüringen omkr. 1225 og den anden 1842 i Neisse i
Schlesien. Ordenen bestyres af en generalpriorinde og
er delt i 6 provinser, hvoraf to i Skandinavien. 1880 kom
E. til Norge. Deres første virkefelt her var Hammerfest:
siden Trondhjem, Kristiania og Tromsø. I 1902 oprettede
E. i Kristiania et hjem for ældre damer.
Elision (lat.), udstødelse af en vokal foran en anden
vokal for at undgaa vokalsammenstød (se Hiatus), f. eks.
fr. j’ai istedetfor je ai, t. hab’ ich for habe ich.
Eli^ssa, se Dido.
Elivâgar er i oldn. mytologi navn paa en elv, som
skiller jøtnernes land i øst fra den øvrige verden. Ordet
gjenfmdes f. eks. i «Elvaaga», et fjeldvand ø. f. Kra.
Elizabeth [dli’zdbep], byer i de Forenede stater. 1.
E., by i New Jersey, ved Staten-Islandsund, 15 km. s.v.
for New York, kan betragtes som forstad til denne by;
52 130 indb. (1900). Stor industri (Singers
symaskin-fabrik). — 2. E. i Nord-Garolina, ved en bugt af
Albe-marlesund; 6348 indb. (1900). — 3. Se Port E.
(Svd-Afrika).
Elizondo, by i Spanien, prov. Navarra, er hovedstad
for 14 kommuner, som danner en selvstændig republik
Raztan (9234 indb. (1900)) i Raztandalen. Kobber- og
blygruber.
Eliæ, Paulus, se Povl H e 1 g e s e n.
E^ljen (ung.), leve! hurra!
E’lkan, Sophie, f. Salomon (1853—), sv. forfatterinde,
har skrevet en række skjønlitterære arbeider, tildels
under navnet Rust Roest: «Dur och moll» (1889), «Rika
flickor» (1893), «John Halb (1899), «Drömmen om
Öster-landet» (1901^ «Konungen» [Gus’tav IV Adolf] (1904 og
forts. 1906, begge i flere oplag) o. fl. a. Hun fortæller
diskret, med sikker smag og har medrette vundet et
an sect navn.
El-Katif, by paa østkysten af Arabien, ved den
Persiske bugt. Hele kyststrækningen kaldes ofte efter byen
E. Se ogsaa £:i-Hasa.
Elkesai’ter, jødekristelige gnostikere i det 2 og 3 aarh.
Navnet {el kesai, den skjulte kraft) skyldes sandsynligvis
smallest particle; (vegt) grain —
@ atome; (vegt) grain m.
gran II (træ) - (t) gemeine
Fichte, Schwarz-, Rottanne f — ©
spruce fir, (den norske) spruce —
(f) sapin m.
granary (ê) kornmagasin,
granat - (t) (ædelsten) Granat(e)
m (f); (frugt) Granat(apfel) m ; (mil.)
Granate f - (g) (ædelsten) garnet;
(frugt) pomegranate; (mil.) grenade,
shell - (f) (bot.) grenade f; (mil.)
obus; (ædelsten) grenat m.
grand (g) storartet, herlig,
fornem. g.am bedstemama.
g.-aunt grandtante, g.child
barnebarn. g.-cross storkors, g.dad
bedstepapa. g.daughter sønne-,
datterdatter, g.father bedstefader,
g.mother bedstemoder. g.sire
bedstefader (i prosa kun om dyr),
g.son datter-, sønnesøn.
grand ©stor; fornem; anselig;
m, stoi-mand; (spansk) grande;
høivande. en g. i naturlig
størrelse, legemsstørrelse, i det store,
g.’chose stort, nævneværdigt.
g.«croix m, storkors(ridder). g.«
duc m, storhertug, -fyrste, g.’
faim : avoir g. være skrubsulten.
g.-frais m, stiv kuling. g.(-)livre
m, hovedbog. g.(-)maître m,
stormester, g.’maman, -mère
f, bedstemoder. g.(-)merci nei
(mange) tak ! ellers tak ! g.’messe
f, høimesse. g.’peine f : à g. med
stor møie, med nød og neppe,
g.-père m, bedstefader. g.-pHx
m-ærespræmie, g.’route f, lande,
vei. g.’rue f, hovedgade. g.S-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
