Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etymologi ... - Ordbøgerne: H - haut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1463
häutig-havari
bronkiallidelser; nogle draaber i en kop varmt vand.
Barken indeholder garvestoffe. Ogsaa en harpiks, kino,
faaes af e.-arter som e. hucoxijlon. Den mægtigste e.-art er
e. amijgdalina, hvis stamme skal kunne blive 155 m. høi
og ved roden have en omkreds af indtil 30 m. E.
globulus, «febertræ», har blaagrønne blade. Begge disse
arter plantes flere steder i Middelhavsegnene; den sidste
især i sumpige, for feber udsatte trakter som den
romerske Campagna, hvor bladene og barken bruges som
feberstillende middel. Ved den sterke fordampning, som
foregaar fra disse veksters store bladmasser, bidrager
de ogsaa til at gjøre jordbunden tørrere.
Eucharîstï (græ., «takkebøn»), betegner 1. i den gamle
østerlandske kirke den takkebøn, som gik forud for
indvielsen af brød og vin i den hellige nadver, 2. de
indviede nadverelementer, og 3. hele nadverens sakramente.
Nu betegner e. sedvanlig oldkirkens nadver.
Eucharisti^k, læren om den hellige nadver.
Euchi’ter, se Massalianer.
Eucholo’gion (græ., «samling af bønner»), er i den
græ.-kat. kirke navnet paa hovedalterbogen. Den
indeholder 1. Ghrysostomus’ og Basileios’ liturgier, 2. ritualet
for forvaltningen af sakramenterne, samt 3. en række
bønner for forskjellige tider og leiligheder.
Euchri (tyrk.), en tiendedel; i det metriske system,
e.-zua = 0.1 m., e.-dirhem = 0.1 gr.
Eucken, Rudolf Christoph (1846—), t. filosof,
professor i filosofi i Basel 1871, i Jena 1874^ har udgivet
«Prolegomena zur Forschungen über die Einheit des
Geisteslebens in Bewusztsein und That der Menschheit»
(1885), som minder om Fichte.
Euclîdes (Euclid), se Eukleides.
Eudaimoni^sme (græ., «lykkelære»), er en
fællesbetegnelse for de moralfilosofiske systemer, som sætter
den handlendes lyksalighed, hvorledes denne saa end
nærmere bestemmes, som høieste maal for alle
handlinger og bestemmer dyden som den hensigstmæssigste
vei til dette maal. Sterkest er e. blevet bekjæmpet af
Kant, der kun anerkjender som dyd det, som ikke gjøres
af lyst og tilbøielighed, men af pligt.
Eudes [ød], Jean, se Eudister.
Eudialy^t, et heksagonalt mineral, hvis væsentligste
kemiske indhold er et silikat af zirkonium, kalcium og
natrium, foruden mindre mængder af klor og cerium.
Farven er oftest rød eller brun, haardheden lidt mindre
end feldspatens. E. forekommer som bestanddel af
nefelin-syenit, f. eks. paa Grønland, Kolahalvøen, i Arkansas
m. fl. st. En brun varietet, som er kaldt e u k o 1 i t,
forekommer ved Langesundsfjorden.
Eudidymi^t, et monoklint mineral, som er et
vandholdigt natrium-beryllium-silikat. Forekommer i smukke
perlemorglinsende, farveløse krystaller paa øerne i
Langesundsfjorden.
Eudiometer kalder man et til analyse af gasarter
eller gasblandinger særlig indrettet maalerør. Det bestaar
af et nøiagtig inddelt glasrør, som er lukket i den ene
ende og her forsynet med to indsmeltede platinatraade,
hvis frie ender inde i glasrøret er fjernet 1 à 2 mm.
fra hinanden. Som eks. paa e.s alm. anvendelse skal en
analyse af atmosfærisk luft anføres. Først afspærres
over kviksølv en passende mængde luft, hvis volum
Eucharîstï—Eue’meros
1464
nøiagtig maales, idet der tages hensyn til tryk,
temperatur o. s. V. Derpaa ledes der rent vandstof op i e., og
det samlede volum aflæses. Nu spændes e. fast, og en
elektrisk gnist bringes til at slaa over imellem de to
platinaspidser, hvorved en liden eksplosion indtræder,
idet luftens surstof og en tilsvarende mængde af det
tilsatte vandstof forener sig til vand; samtidig stiger
kviksølvet op i røret, og volumformindskelsen angiver
den forsvundne mængde vandstof og surstof. Da nu
1 volumdel surstof forbinder sig med nøiagtig 2
volum-dele vandstof til vand, kan den undersøgte lufts
surstofmængde let beregnes af de gjorte maalinger.
Eudi’ster [ødister], en rom.-kat. prestekongregation,
stiftet af presten Jean Eudes (1601—80), som 1640 blev
superior for oratoriet i Caen. Her stiftede han 1643 et
samfund af «missionsprester af Jesu og Maria», som
skulde virke for alle former af indre mission. 1645
stiftedes en kvindelig kongregation : «Les sœurs de Notre
Dame de charité de refuge», som skulde arbeide blandt
faldne kvinder. Medlemmerne af begge samfund kaldes
sedvanlig e. De sluttede sig nær til jesuiterne.
Eudo el. Odo, hertug af Akvitanien (688—735),
uafhængig af det merovingiske Frankrige, men maatte
verge sig baade mod de fra Spanien fremtrængende
arabere og mod Karl Martel. For at faa hjælp mod
Karl Martel lod han sin datter egte en arabisk høvding,
der havde gjort oprør mod Abd-el-rhaman, og denne
brød da ind i Akvitanien og trængte frem lige til Poitiers
og videre hen imod Tours. E. paakaldte nu Karl Martels
hjælp, og denne seirede mellem Tours og Poitiers over
Abd-el-rhaman 17 okt. 732.
Eudo (Odo)(d. 898), søn af Kapetingernes (s. d.)
stamfader Robert den tapre, var greve af Paris og Orléans
o. s. v. og vandt ry for sin kjækhed i kampen mod
normannerne, blev derfor valgt til konge over Nord-Frankrige,
888 efter Karl den tykkes død, idet man forbigik den
karolingiske arving, den otteaarige Karl (den enfoldige),
der dog blev konge efter E.s død. E.s brodersøns søn
var Hugo Capet.
Eudökia Feodorovna (1670—1731), rus.
keiser-inde, 1689 formælet med Peter I og mor til den
ulykkelige Alex ej. Peter lod sig 1698 skille fra hende og lod
hende indespærre i et kloster. Blev senere indviklet i
processen mod Alexej, forhørtes i Moskva og blev paany
indespærret. Ved sin sønnesøn Peter II’s tronbestigelse
1727 fik hun lov til at vende tilbage til Moskva.
Eudo’xia Li ci nia, datter af keiser Theodosius II,
formælet med den vestromerske keiser Valentinian III.
Da hendes egtefælles morder Maximus tiltvang sig hendes
haand, indkaldte hun vandalerne fra Afrika til Italien
455; holdtes senere af disse i syvaarigt fangenskab i
Afrika og døde i Konstantinopel.
Eudo^xos fra Knidos (omkr. 370 f. Kr.), græ.
astronom og naturfilosof, discipel af Platon. E. skal have indført
teorien om de hulkugler, i hvilke planeterne mentes at
løbe rundt, samt forfærdiget de første himmelglober.
Han betragtede ideerne som noget stofligt og ansaa
lystfølelsen for det høieste gode. Ingen af hans verker
findes opbevaret.
Eue^meros (omkr. 300 f. Kr.), græ. filosof og
mytologisk forfatter; i et kun af brudstykker og citater kjendt
häutig (t) hindeagtig, hudet.
haut-le-cœur ® m, kvalme,
haut-le-corps ® m, ryk, spring;
mavekrampe.
haut-le-pied ® m,
lediggjæn-ger.
Häutung ® f, hudskifte.
Hauzahn (t) m, hugtand,
hav — (t) Meer n, See f — (e)
sea; ocean, main ; (above) the level
of the sea — ® mer f, océan m ;
(au-dessus du) niveau de la mer.
havaal — ® Meeraal m — ©
conger(-eel), sea-eel — (f) anguille
(f) de mer, congre m. havblik
- (e) Meeres-, Windstille f — ©
(dead) calm — (f) calme m, bonace f.
havfrue — (t) Meerweib n, -frau
f — @ mermaid — (f) fée de mer,
sirène, néréide f. havkat — ®
Seewolf m - © sea-wolf — ®
loup (m) marin, havmand — (t)
Meermann m — © merman — @
triton m. havsule — ® Tölpel,
Basangans, Gannet f - © gannet,
solan-goose — ® fou m. havsnød
- ® Wassersnot, Wassergefahr f
— © distress (at sea) — (f) péril
(m) de mer; (un navire en)
perdition f.
havanacigar, havaneser —
(t) Havannacigarre f - © havana
- (D havane m.
havareret — ® beschädigt,
havariert — © (sea-)damaged —
(D avarié.
havari — (t) Havarie, Havarei
f - © average - (f) avarie f. lide
h. - ® havarieren - © get
damaged - ® s’avarier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
