Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ... - Ordbøgerne: H - Hefe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1477
Europa
1482
Af de europæiske stater er nu kun Tyskland og Schweiz
forbundsstater. De fleste er konstitutionelle monarkier,
Frankrige og Schweiz er republiker. Tyrkiet har været
et uindskrænket monarki, indtil forfatningen af 1876
nylig (1908) paany traadte i kraft. Rusland har med
indførelsen af rigsdumaen (1905) indledet en konstitutionel
udvikling. — De foran opførte tal viser kun staternes
størrelse og folketal indenfor E. (tildels kun
stamme-landets). Men flere europæiske stater har kolonier og
bilande. I nedenstaaende tabel gjøres ikke nogen forskjel
paa koloni, biland og ydre (d. e. udenfor stammelandet
eller hovedlandet liggende) besiddelse.
li Hele riget.
Jill k-n In Ib. i mill Mill, km Indb. i mill
1. Det Britiske rige | ! i
(med Ægypten î j i
og ægypt. Sudan) 31.7 364.3 j 32 408.7
2. Det Russ. rige | 17 25.5 22.3 121
3. Det Franskerige I 11 50.3 11.5 90
4. Det Tyske rige |j 2.5 12.5 3 73
5. Nederlandene . i| 2 38 |l 2.03 43.5
6. Italien .... j| 0.5 0.75 0.787 34.75
7. DetTyrkiskerige i
(uden Ægypten) | 2.8 18 3 24
8. Belgien .... I 2.4 19 | 2.43 26
9. Spanien ... ! 0.213 0.3 I 0.72 19
10. Portugal ... i 2 7.25 |! 2.2 12.7
11. Danmark^ . . || 0.195 0.137 |j 0.2336 2.75
1 Af Grønland, 2.2 mill. km.^, er kun medregnet den jøkelfri
del, 88000 km.2
E.s folkemængde er (1907) beregnet til 422 mill.,
hvilket udgjør 43 pr. km.^, medens den
gjennemsnit-lige folketæthed udover jorden er 11. E.s folkemængde
har mere end fordoblet sig i forrige aarh., idet den for
aaret 1800 var beregnet til 185 mill. Særlig har
befolkningstilveksten været stor i industrilandene (Storbritannien
og Tyskland o.a.) og i Rusland. Storbritannien og
Tyskland indeholder de omraader, hvor (ved siden af Belgien)
folketætheden er størst i E. (Londoneregnen, Lancashire,
Forth-Clyde-lavlandet, enkelte strøg ved Rhinen og Elben).
Det største antal store byer ligger i det vestlige E.
E. har over 150 byer med mere end 100 000 indb.
(afvigende tal skyldes ofte, enten «lorstæder» tælles med
eller ikke). Af disse har over 1 mill.: London a. county
of London 4 721 000, b. politidistriktet London (1906)
7 113 500, c. city of London (1906) 27 000, Paris 2 763 000,
Berlin 2 000 000 (med forstæder 3 000 000), Wien 2 000 000,
St. Petersburg (med forstæder) 1 400 000, Konstantinopel
(med forstæder) 1 100 000 (uden forstæderne,i Asien,950 000),
Moskva (med forstæder) 1 000 000. Hovedstæderne er
i rækkefølge efter de foranstaaende (med undtagelse af
Moskva): Budapest 870 000, Brüssel (med forstæder) 600 000
(uden forstæder 200 000), Madrid 540 000, Kjøbenhavn
(med forstæder og Frederiksberg) 514 000 (uden de samme
430 000), Rom 500 000, Lissabon 350 000, Stockholm 333 000,
Bukarest 300 000, Haag 242 000, Kristiania 230 000,
Athen 111000, Sofia 83 000, Belgrad 80 000, Bern 72 000,
Luxemburg 21 000, Getinje 4000, Monaco 3000, San
Hefe—hefte
Marino 1600, Vaduz 1000, Andorra la Vieja 600. —
Hvad E.s næringsliv angaar, saa frembringer
ver-dendsdelen mindre af næringsmidler og raastoffe, end
den selv trænger; tilførselen af disse artikler fra andre
verdensdele betales med overskuddet af industriel
produktion, fragtfart og handel i forbindelse med
afkast-ningen af den i de andre verdensdele anbragte kapital.
— Som egne, hvor landbrug, kornavl og kvægstel, er
fremherskende, kan nævnes Syd-Rusland, Ungarn og
Balkanhalvøen; Syd-Rusland og Ungarn med hvedeavl,
Serbien og Rumænien med endnu betydeligere maisavl.
Hveden er ogsaa hovedkornet i England og Frankrige,
rugen i det midtre Rusland og Tj^skland fra Ural til
Rhinen, medens i Nord-Rusland og Skandinavien havre
er hovedkornet. 1 Syd-E. faar landbruget sit præg af
frugt- og vinavlen. 1 Skandinavien og Rusland er
skog-bruget af fremherskende betydning, i Norge ogsaa fiskeriet.
I bergverksdriften er produktionen af ædle metaller
liden sammenlignet med Amerikas, Afrikas og Australiens.
Kun Rusland har en større guldproduktion, Tyskland,
Spanien og Østerrige Ungarn en større sølvproduktion.
Vigtigere er derimod udvindingen af jernmalm (i
Nord-og Mellem-Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nord-Spanien
o. a.) og af kul (fornemmelig i Storbritannien og Tyskland,
ogsaa i Østerrige, Frankrige, Belgien og Rusland).
Hovedsæderne for storindustrien ligger i Storbritannien,
Tyskland og Frankrige. I skibsfarten indtager
Storbritannien den første plads af alle lande paa jorden med
hensyn til handelsflaadens størrelse (i 1905 12 000 skibe
paa over 50 tons, deraf 7400 dampskibe, alt ialt 10 mill,
tons). Ogsaa Tyskland, Frankrige og Norge har store
handelsflaader, det sidstnævnte land især henseet til sit
ringe indbyggertal, i hvilken henseende det indtager en
enestaaende plads (1.3 beregnede reg.-tons for hver indb.).
Den største udenrigske skibsfart har ogsaa de Britiske
øer (i 1905 112 mill, tons ind- og udgaaet trafik), medens
Danmark har den største skibsfart henseet til
indbyggertallet (5.3 tons for hver indb.). E.s handelsomsætning
(ind- o.^ udførsel) sættes for 1905 til en værdi af 6372
milliard kr., 64 pet. af verdenshandelen, næsten 3V2
gange saa stor som Amerikas, 6 gange Asiens, 16 gange
Afrikas og næsten 50 gange Australiens. Størsteparten
falder paa Storbritannien og Irland med 17.7
milliarder kr.; dernæst har T^^skland en samlet
handelsomsætning stor 12 milliarder kr. og Frankrige 9
milliarder kr. Den største handelsomsætning for hver
indbygger har Nederlandene med 1228 kr. — Færdsel
og førsel mellem E. og de øvrige verdensdele
fore-gaar mest tilsjøs, skjønt jernbaneforbindelsen med
Asien (Sibirien, Turan, Lilleasien) med tiden vil faa
øget betydning. For denne oversjøiske fart har
aabnin-gen af Sueskanalen (1869) faaet stor bet3^dning. Den
oversjøiske trafik har sine hovedstationer i de nord
vesteuropæiske havne, de britiske havne London, Liverpool,
Glasgow, Southampton o. a., fastlandshavnene Hamburg,
Bremen, Amsterdam, Rotterdam, Antwerpen. Ogsaa
Havre, Nantes med St. Nazaire og Bordeaux, Lissabon,
i Middelhavet Marseille og Genua har stor oversjøisk
skibstrafik. Vigtige rutedampskibsselskaber i denne trafik
er Norddeutscher Lloyd i Bremen,
Hamburg-Amerika-linjen, Peninsular and oriental steam navigation company
H.rauch m, moe, ølrøg. H.»
säule f, kolonne. H.schau m,
mønstring, üopperevy.
H.-schnepfe f, enkeltbekkasin.
H.-strasse f, militærvei; landevei,
alfarvei. H.strom m,
hovedvas-drag. der H.wagen Karlsvognen.
H.(es)zug m, felttog; hær paa
marsch. H.(es)folge f, tjeneste-
pligt. H.esmachtf, vaabenmagt.
h.espflichtig vernepligtig.
Hefe (t) f, gang, gjest;
bundfald, berme.
heficht, hefig (t) gjæragtig,
bermet.
Heft (t) n, skaft, haandtag;
fæste; hefte; (stile-, skrive)bog.
dabei H.e anlegen lægge bret
paa. das H. der Regierung
regjeringens tøiler. H.faden m,
traakletraad.
hefte sb — ® Heft n, Lieferung f
— © (del af bog) part, number;
(bog) pamphlet, (stitched)
manuscript — (f) (af bog) livraison f,
fascicule, (af tidsskrift) numéro;
(stilebog) cahier m; (bog) brochure f.
hefte vb. - ® heften; (einen)
verhaften ; (opholde) hemmen, ver-
zögern; (intr.) haften — (ê) fix,
attach, fasten; (med traad) baste;
(klæbe) stick; (sammen, bog) stitch,
sew; (med knappenaale) pin; (op)
tuck up ; (opholde) retard, delay,
detain; (intr.) be liable for; (paa)
be a charge upon ; be encumbered
- (f) (fast, sammen) attacher, fixer;
(lime)coller; coudre; faufiler; (bog)
brocher; porter (le regard sur) ; (op)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
