Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagging ... - Ordbøgerne: H - herfallen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
herkomst—hermetik
Fagne [fan], La (flamsk Venn, Veen), landskab i det
sydlige Belgien, mellem Meuse og Sambre, omfatter den
sydlige del af prov. Namur og Hainaut.
Fagocytöse (af græ. fagein, spise, og kyios, celle) er
opdaget af Mitschnikoff og bestaar deri, at indtrængte
smittestoffe optages og fordøies af organismens celler,
særlig dens hvide blodlegemer. Poder man f. eks. hvide
rotter, som af naturen er lidet modtagelige for miltbrand,
under huden med denne bakterie, ansamles der snart
paa podestedet talrige hvide blodlegemer, som optager,
spiser, bacillerne og derved dræber dem. Det samme
indtræder hos de ellers modtagelige kaniner, naar de
først er vakcineret for bacillerne. F. er et af
organismens vern mod smittestoffe, om end ofte et
ufuldkomment, idet den ved visse sygdomme
(som spedalskhed, tildels ogsaa tuberkulose) kan
være meget udtalt uden at beskytte mod døden.
Fagopyri’snius, se B o g h v e d e u d s 1 e t.
Fagopyrum, se Boghvede.
Fagott (af ital. fagotto, bundt, knippe) er et
træblæseinstrument, hvis 8 fod lange rør er
bøiet sammen og forsynet med et S-formet
mundstykke. Har i alm. 7 huller, 12 lukkede
og 4 aabne klaffer og et omfang paa omtr. 3
oktaver opover fra kontra G. Kontra-f. staar
en oktav, kvint-f. en kvint dybere. F. er ogsaa
en orgelstemme.
Fagrenuten (Fagernuten), fjeldtop straks
nord for Taugevand ved vandskillet mellem
Hallingdalsvasdraget og Flaamsvasdraget (Sogn).
Langs F.s syd- og vestskraaning slynger
Bergens-banen sig og naar her (ved Grjotruste) sit høieste
punkt (1301 m. o. h.).
Fagrskinna, «den fagre skindbog», kaldtes af Torfæus
en i Kjøbenhavn opbevaret pergamentkodeks,
indeholdende en samling af de norske kongers sagaer fra Halvdan
Svarte indtil slaget paa Re 1177. ’ Verket, hvis egentlige
navn var «Noregs konunga tal», er skrevet af en
islænding i første halvdel af 13 aarh. Forfatteren behandler
sit emne med selvstændighed; han forkaster de
legendariske beretninger som historisk værdiløse og
paabe-raaber sig, ligesom Snorre, de gamle skaldes kvad som
historisk gyldige vidnesbyrd. Med hensyn til historisk
kritik staar denne bearbeidelse af de norske kongers
historie derfor meget høit; derimod er fremstillingen
ujevn, ofte fragmentarisk; for tiden efter Olav den hellige
er den væsentlig et sterkt forkortet sammendrag af
«Morkinskinnas» bredt anlagte fortællinger. F. gik
tilgrunde ved Kjøbenhavns brand 1728; men lykkeligvis
havde man taget afskrifter af den. Efter dem blev verket
udgivet 1847 af P. A. Munch og G. R. Unger. Paany udg.
af F. Jonsson (Kbh. 1902—03). [Litt.: G. Storm, «Snorre
Sturlassons historieskrivning» (1873) og d. s. «Om
indskuddene i F.» («Videnskabsselsk.s forhandlinger», 1875).]
Fagræa fra’grans, et ostindisk træ af familien
loganiaceæ, med vakker form og vellugtende blomster.
Veden («kongetræ») er meget holdbar og haard, hvilket
betinger dens særlige anvendelse til baadankere og pæle
i havvand.
Fagskoler kaldes i modsætning til alm.
undervisningsanstalter saadanne skoler, som forbereder til specielle
Fagne—Fahlstrøm
16
Fagot.
virksomheder, f. eks. haandverksskoler, handelsskoler,
tekniske skoler, polytekniske læreanstalter, seminarier o. 1.
Se forøvrigt Norge, skolevæsen.
Faguet//a(7cé7, Émile (1847—),fr. kritiker og
litteraturhistoriker; først adjunkt, nu professor i poesi ved
Sorbonnen. Debuterede med en afhandling om tragedien
i det 16 aarh , behandlede derefter alle epoker i fransk
litteratur og særlig forhold vedkommende dramaet,
op-høiede det 17 aarh. paa det 18’s bekostning; interesserer
sig tillige for og har skrevet meget om filosofiske,
politiske og sociale spørsmaal. Aandrig, original.
Fägus, se Bøk.
Fagverksmetoder kaldes i skogtaksationen de
ind-delingsmetoder, som afdeler omløbstiden i flere lige lange
perioder, fag (sedvanlig 20-aarige), og udstyrer hvert af
disse med lige stort hugstareal eller hugstmasse. Den
kombinerede f. gaar ud saavel fra arealet som fra
hugstmassen ved beregningen af hugstetaten. F. passer
lidet for norske skogforhold og anvendes heller ikke
længere ved vor offentlige skogtaksation.
Fahlbaand, se Ertsleiesteder.
Fahlbeck, Pontus Erland (1850—), sv. sociologisk
og økonomisk forfatter, universitetslærer og politiker.
Dr. filos. og docent i historie 1880, professor i historie
1889, i statslære og statistik 1902 ved Lunds universitet.
Blandt hans talrige, ved kundskabsrigdom, tankedybde
og smuk form ud m erkede skrifter er: «Sveriges
national-förmögenhet» (1900), «Stånd och klasser» (1892), «Det
svenska jordbrukets afkastning» (1893), «Sveriges adel», I,
«Ätternas demografi» (1898), II, «Den lefvande adeln i
Sverige och Finland» (1902), «Sveriges författning och
den modema parlamentarismen» (1904; fr. udg. 1905).
Siden 1897 har han udgivet «Statsvetenskaplig tidskrift»,
der indeholder mange værdifulde afhandlinger fra hans
haand. F. indvalgtes 1902 i førsta kammaren, hvor han
som regel har været at tinde inden protektionisternes
rækker. Blev 1905 medlem af komitéen for reorganisering
af Sveriges officielle statistik.
Fahlcrantz, Karl Johan (1774—1861), sv.
landskabsmaler. Debuterede 1807 med «Utsikt af Djurgården» og
blev med dette arbeide anerkjendt som den bedste sv.
landskabsmaler. Blev 1815 professor. Hans aarlige
sommerreiser strakte sig 1827 til Norge, 1829 til Kbh.
Hans landskaber, særlig i yngre dage, er «komponerede»;
han gjør den personlige stemning og farveharmonien til
hovedsagen med forkjærlighed for det alvorlige,
høitids-fulde i nordisk natur. Han er en arvtager efter det
idealistiske landskabs mestre (Glaude Lorrain, Ruysdael o. a.).
Fahlcrantz, K r i s t i a n E ri k (1790—1866), sv. digter
og biskop, broder af ovenn. Mest bekjendt af hans
poetiske arbeider er digtet «Noachs ark» (1825—26), en
satire over alt det vrange, forfatteren fandt i samtidens
litteratur og politik. Hans andet store digt er
«Ansga-rius» (1835—40), en høitidelig religionshistorisk
rimkrønike i 14 sange Som teolog var F. navnlig
polemiker (skrev mod katolicismen ete.).
Fahlerts, se Fal ert s.
Fahlstrøm, Alma, f. Bosse (1863—), n.
skuespillerinde og teaterinstruktrice, f. i Kra., debuterede 1879 paa
Ghrisliania theater, gjorde straks lykke og har senere
vist sin dygtighed i komiske karakterroller. Navnlig er
herkomst — ® Her-, Abkunft f
- ~ (êj descent, parentage, extraction,
origin - (f) extraction, origine f.
Herkunft ® f, hidkomst,
ankomst; herkomst.
herlaufen ® løbe til.
hergelaufen forløben,
herleiern 0 aflire, opramse.
herleiten ® lede (føre) hid;
af-, udlede.
Herleitung ® f, hidførelse,
afledning; af-, udledelse
herlesen ® oplæse, opramse.
herlig — (Î) herrlich, prächtig,
ausgezeichnet — @ excellent,
glorious, grand, magnificent — (f)
magnifique: exquis; délicieux,
excellent; brillant; charmant,
ravissant.
herlighed — ® Herrlichkeit —
@ excellence, glory, magnificence,
splendour — (f) magnificence;
(glans) splendeur f, éclat m ;
(himmelsk) gloire f: (pragt) pompe m.
Herling (t) m, umoden drue.
Herlitze ® f, kornelkirsebær.
hermafrodit - (^
Hermaphrodit m — (e) «S© hermaphrodite m.
hermelin - ® Hermelin n
-(e) ermine — (f) hermine f.
Hermelin ® røskat;
her-melinfskind, -kaabe); lysegul hest;
blond person.
hermeneutic (e),
herméneutique (f) fortolkende, fortolknings;
(D ogs. f, fortoikmng(skunst) =
hermeneutics @ pl.
hermetik - ® hermetisch
verschlossene Sachen — @ her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
