Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farmaci ... - Ordbøgerne: H - hingehören ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Farmaci—Farmakopø
54
hingehören—hinrichten
tidligere fysikuseksamen. F.-eksamen kan afholdes paa
indtil 3 forskjellige steder, men har siden lovens
ikrafttræden 1887 kun været holdt i Kra. og paa det apotek,
hvis indehaver tillige har været kommissionens formand
(lovaf 18 juni 1884). Ifølge samme lov gaves kvinder adgang
til at blive apoteker (se Apoteker og
Apotekereksamen). — Farmaceutisk forening, stiftet
i Kra. 2 novbr. 1858. Indtil 1908 kunde enhver, som
havde aflagt en farmaceutisk statseksamen, blive
medlem, nu kun f. og ikke apotekere. Farmaceutisk
forening har havt stor betydning for den farmaceutiske
stands sociale udvikling og har ikke været uden
indflydelse paa farmaciens udvikling i Norge. Foreningen eier
et statsunderstøttet tidsskrift, «Farmaceutisk tidende», og
driver et ansættelseskontor. — Farmaceutisk
institut findes i de fleste lande (i Kjøbenhavn opr. 1892, i
Stockholm 1837), men er endnu ikke kommet istand i
Norge. Ved en kongelig resolution i 1874 forpligtedes
norske apotekere til at erlægge en aarlig afgift til et
praktisk farmaceutisk institut i Kristiania; denne
resolution traadte først i kraft i 1887. Fondet er nu ca. V^
mill. kr. Planen til et saadant institut er man ikke enig
om. Der foreligger forslag fra regjeringen til stortinget
om udfærdigelse af en løv om obligatorisk eksamen
artium for vordende apotekdisciple. Naar dette
spørs-maal i 1909 er afgjort, vil arbeidet med farmaceutisk
institut paaskyndes. — Farmaceutisk
understøt-telsesselskab, opr. 1870, med et tillægsfond oprettet
1907, har en samlet kapital af vel 100 000 kr.
Medlems-antallet i 1907 var 251. — Apoteker Øwres
guldmedalje til farmaciens udvikling i Norge uddeles af
Videnskabsselskabet i Kra. for besvarelser af prisopgaver
efter indstilling af en bedømmelseskomité.
Farmaci, apotekerkunst, har til opgave at samle,
prøve, opbevare og tilberede lægemidler. I tidligere tid
spillede dyre- og planteverdenen en væsentlig rolle for
apotekerkunsten, der hentede sine raastofl’er fra
menneskelige og dyriske organer og udnyttede næsten alle trær,
buske og urter. Af dyreprodukter anvendes nu kun faa
(f. eks. fedt, honning, moskus, bævergjel); dog har
organo-terapien (s. d.) i nutiden igjen bragt en del animalske
præparater ind i apotekene; plantedroger trænges mere
og mere tilbage ; derimod har kemien i stedse stigende
grad taget førerskabet; ved dens hjælp uddrages
planternes virksomme stoffe (kinin, morfin, atropin, stryknin
o. s. v.), hvis virkninger og egenskaber er lette at
fast-slaa og udnytte; i kemiske fabriker fremstilles talrige,
navnlig organiske forbindelser, der i tusental kommer
til farm. bearbeidelse (antifebrin, fenacetin, antipyrin,
aspirin o. s. v.). — F. er saa gammel som den
menneskelige kultur; til alle tider har man forstaaet at tilberede
salver og urteafkog, idet man erfaringsmæssig fandt de
naturprodukter, som antoges at passe til sygdommens
forskjellige former; Israels og Ægyptens prester kjendte
stoffe, som f. anvender den dag idag; romere og grækere
brugte sminke- og giftblandinger i stor udstrækning;
ved middelalderens klostre anlagdes medicinske
urtehaver; først i slutningen af dette tidsrum begyndte
læge-og apotekergjerningen at udvikle sig til to selvstændige
erhverv, en udvikling, der endnu ikke kan siges at være
fuldstændig gjennemført. F. har dog nu sin særlige lov-
givning, dens udøvere uddannes efter bestemte regler,
dens virksomhed kontrolleres mere eller mindre
omfattende i de forskjellige stater. Medens den i oldtiden og
middelalderen væsentlig gik empirisk tilverks, fik den
med renaissancen (gjennem Paracelsus og hans
tilhængere) impulser, som endnu ikke er udnyttet til sin
yderste konsekvens; en rig litteratur, omfattende
lærebøger, farmakopøer (s. d.), skildringer af apotekernes
faglige og sociale forhold opstod. F. har en betydelig
andel i det uhyre opsving, naturfagene modtog i løbet
af 17 og 18 aarh.; i vore dage er den henvist til at
udnytte kemiens, botanikens og fysikens resultater i sin
teknik; derved opnaar den at kunne fremstille kimfrie
præparater (se Sterilisation), ekstrakter og tinkturer
med konstant indhold af virksomme stoffe, lægemidler
i koncentreret, let transportabel form (se Tabletter),
ligesom dens prøver paa drogers og præparaters identitet
og renhed stedse bliver skarpere og mere betryggende.
Farmakodynami^k, læren om lægemidlernes virkning
paa organismen.
Farmakognosi, læren om de af planter og dyr
udvundne raastoffe, som finder anvendelse i
lægevidenskaben som medicin. Da mange raastoffe tillige bruges
som krydderier eller i tekniske og økonomiske øiemed,
kan f. ikke afgrænses skarpt fra alm. varekundskab,
men dens behandling af emnerne strækker sig langt
videre end dennes og fordrer en saavidt mulig
udtømmende beskrivelse af raastoffets (drogens) afstamning,
udvinding, ydre og indre bygning, indholdsstoffe,
forfalskninger o. s. v., hvortil slutter sig undersøgelse af
drogens historie og anvendelse gjennem tiderne som
lægemiddel.
Farmakologi, læren om lægemidlernes egenskaber og
disses forhold til organismen. Oprindelig omfattede f.
væsentlig beskrivelse af lægemidler med angivelse af
deres empirisk fundne virkninger mod sygdomme samt
vink om den hensigtsmæssigste tilberedning. Nu
beskjæf-tiger f. sig med ad kemisk og fysiologisk vei at
undersøge lægemidlernes virkning paa organismen og at angive
den mest formaalstjenlige form for deres anvendelse.
Farmakologisk institut, oprettet 1893, hører under
universitetet, bestyres af professoren i farmakologi og er
indrettet særlig for farmakologiske arbeider.
Farmakopø (af græ. farmakopoiTa, eg. forskrift for
lægemidlernes tilberedning) er det almindeligst
anvendte navn for en autoriseret samling af lægemidler,
deres tilberedning og prøver. De ældre f. var væsentlig
forskriftsbøger. I moderne forstand er nu f. en lovbog,
som i vedkommende land fastsætter kvaliteten,
tilberedningen, undersøgelser og prøver samt opbevaringen af et
begrænset antal lægemidler, saavel af enkelt som
sammensat natur. F. blev tidligere skrevet paa latin. Nu
affattes de paa vedkommende lands sprog, idet dog
lægemidlernes navne og mængdeforhold anføres paa latin.
Ved den internationale konference i Brüssel 1902 har 20
stater til en begyndelse vedtaget ensartet latinsk
benævnelse, ligelydende forskrifter for tilberedning samt
virk-ningsværdi for 50 sterkt virkende lægemidler. I Norge,
Sverige og Danmark har man siden 1890 tilstræbt en
vis ensartethed ved udarbeidelsen af f. Den første
norske f. udkom 1854 under navnet «Pharmacopœa
hingehören ® henhøre, høre
til.
hingst - ® Hengst m - ©
stallion, stone horse - (f) étalon ;
cheval (m) entier.
hinhalten ® holde frem;
opholde.
hinhelfen ® hjælpe hen, frem.
sich kümmerlich h. slaa sig
kummerlig igjennem.
hinhören ® høre efter.
hinke — (t) hinken, lahmen
-© limp, hobble — ® boiter un
peu, clopiner; (paa ét ben) aller
(sauter) à cloche-pied; (h. afsted)
s’en aller en boitant,
hinken ® halte, hinke.
Hinkunft (t) f, ankomst,
hinlangen ©række, lange (hen);
naa hen; (st)række (slaa) til.
hinlänglich ® tilstrækkelig,
nok.
hinmachen ® sætte (stille) hen,
anbringe; spolere. sich h.
begive sig hen.
Hinnahme ® f, modtagelse;
antagelse.
hinnehmen ® tage imod;
finde sig i, taale.
hinneigen ® helde imod (til).
hinnen (t): von h. (bort) herfra,
hinny (e) vrinske; mulæsel,
hinraffen ® rive (snappe) bort.
hinreichen (t) række hen; naa
hen, strække til, være nok.
hinreissen ® rive bort;
ødelægge: henrive, rive med sig; løbe
af med (vrede).
hinrichten ® rette mod, paa;
ødelægge; henrette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
