Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farveri ... - Ordbøgerne: H - hivernal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjemle—hjemme
67
Farvesymboli^k—Farvning
68
1884 var lykkes Böttiger at fremstille et azo-f., der
farvede bomuld uden beisning. I den nyeste tid er hertil
kommet de saakaldte svovlfarver, der ofte giver
farvninger af en overordentlig egthed. Ved siden heraf er
bestræbelserne for ad kunstig vei at fremstille de to
vigtigste naturlige f., krap og indigo, kronet med held.
Krap-f. (alizarin) fremstilles teknisk efter en af Graebe
og Liebermann (1869) opdaget, senere forbedret metode.
En række analoge al i zar in-f. er siden fremstillet.
Indigo fremstilledes kunstig aF Baeyer (1880) og
fremstilles nu teknisk med fordel efter flere nyere
fremgangs-maader. Kunstprodukterne har her næsten ganske
fortrængt de naturlige f.. med hvilke de er identiske, og i
det hele taget er de kunstige f.s betydning i vore dage
langt større end de naturliges. — Efter
anvendelses-maaden kan f. deles i tre hovedgrupper: substantive f.,
adjektive f. og kype-f. Alle tre arter anvendes i opløst
tilstand. Opløsningsmidlet er næsten altid vand, hvortil
sættes passende mængder syre, kogsalt, glaubersalt,
soda o. a. Substantive f. kaldes da de f., som fra en
"saaMü opløsning gaar direkte over paa fibrestoffe, der
neddyppes deri. Som eksempel paa substantive uld-f.
kan nævnes trifenylmetan-f. og visse azo-f.; andre azo-f.
er substantive bomulds-f. 1 modsætning hertil forbinder
de adjektive f. sig ikke direkte med fibrene, men kræver
en forbehandling af den vare, der skal farves. Denne
behandling kaldes beisning og gaar ud paa i fibrene at
udskille visse hydroksyder (aluminium-, jern- og
krom-hydroksyd) eller garvestoffe eller endelig forbindelser af
garvesyre med antimon. Naar da den passelig beisede
vare neddyppes i opløsningen af det adjektive f., vil dette
forene sig med beisen og derfor farve den vare, hvorpaa
beisen er udskilt. I nogle tilfælde giver samme f. samme
kulør med forskjellige beiser ; det kaldes da monogenetisk.
I andre tilfælde giver det forskjellige kulører med
forskjellige beiser, og det kaldes da polygenetisk. Kype-t.
er endelig som saadanne uopløselige og findes"TT§lve^
opløsningen i en omdannet form, idet de ved reduktion
er omdannet til andre, opløselige stoffe. Med disses
opløsning gjennemfugtes fibrestoffene, og ved at hænges
i luften gjendannes ved indvirkning af luftens surstof
de egentlige f. Til denne gruppe hører det vigtige indigo
samt i visse henseender svovl-f. — Ganske i alm. kan
man sige, at substantive f. er lettest, kype-f.
omstændeligst at benytte, men at omvendt kype-f. giver de egteste,
adjektive f. mindre egte og endelig substantive f. de
mindst egte farvninger, selv om denne regel har mange
undtagelser. — Særlige metoder har man udviklet for at
opnaa brogede og mønstrede farvninger, der erstatter de
virkninger, som ellers opnaaes ved sammenvævning af
forskjellig farvet garn. Om disse metoder, der beror paa,
at man med graverede valser paatrykker f. eller
materialer, hvoraf disse kan opstaa, eller beiser eller endelig
etsningsmidler, henvises til art. Tø i trykning.
Farvesymboli’k, anvendelsen af bestemte farver som
udtrj^k for sjælelige stemninger. Denne anvendelse af
farverne er ikke ens hos alle folk eller til alle tider, og det
synspunkt, Goethe f. eks. anlægger, er i mange henseender
ikke det samme, som nutidsmennesker anlægger. Hvidt
er efter de fleste folks opfatning renhedens farve, men
brugtes i oldtiden hos romerne som sørgefarve, i den
katolske kirke er den glædesfarven. Rødt er nu glædens
farve, men ogsaa blodets og revolutionens farve. 1
oldkirken brugtes rødt ved martyrfesterne. Piolet er
værdighedens, men ogsaa hos katolikerne en sorgens farve;
den anvendtes i fasten. Sort er den sterke sorgs farve;
den bruges nu hos katolikerne langfredag. Blaat,
himmelens farve, anvendes ofte i forbindelse med jomfru
Maria. Gult er falskhedens, men i Øst-Asien troskabens
farve. Grønt er haabets farve.
Farvetryk, trykning i en eller flere farver udenfor
sort. Farvede initialer er blevet trykt lige fra
bogtrykkerkunstens første tid. Fra 1520 findes et træsnit med
erkebiskopen af Salzburgs vaaben trykt i 8 farver. Som
regel anvendes en plade til hver farve, eller
blandings-farver (som grønt og fiolet) opnaaes ved at trykke to
eller flere farver over hinanden. Med tre plader (for
grundfarverne blaat, gult og rødt) kan de fleste toner
tilnærmelsesvis naaes. Paa dette princip er det moderne
tre-f. baseret (opfundet af J. G. Leblond i Paris 1740).
F. kan udføres i alle grafiske tekniker (træsnit, litografi,
kobberstik, radering, fotogravure, zinkotypi o. s. v.). Til
det moderne trefarvetryk benyttes fotografi
(fremgangs-maade opfundet af J. C. Maxwell 1861). Hver af de tre
grundfarver fotograferes for sig ved ortokromatiske plader
og med udelukkelse af de to andre farver ved lysfiltre.
Ved farveradering farvelægges pladen helt fra nyt af for
hvert aftryk.
Farvetræ, fælles benævnelse for vedsorter, der finder
anvendelse i industrien som farvemidler. Det er saa
godt som altid kjerneveden, som indeholder farvestofl’et
i modsætning til den ufarvede splint (yte), og næsten alle
farvetrær er tropiske, f. eks. campeche, sandel, fustik.
De forsendes oftest i blokke til Europa og findeles paa
specielle møller. For at bringe transportomkostningerne
ned, oparbeides nogle allerede paa hjemstedet i ekstrakt,
f. eks. campeche-ekstrakt.
Farvet sne. Undertiden forekommer «rød» el. «grøn»
sne. Farven skyldes store mængder af smaa alger. De
forekommer kun i egne, hvor sneen bliver liggende hele
aaret. (Jfr. Blod regn og blod sne. Sne.)
Farvning af tøi, garn o. s. v. er i modsætning til maling
og lakering, hvor farvestoffet hefter mekanisk til
overfladen, en proces, hvorved gjenstanden ad kemisk vei
bringes til at optage og fastholde farvestofl’et. Der fordres
af farven, at den skal være egte, d. e. den maa ikke
kunne udvaskes med vand eller bleges i luft og lys
(falme). — Farvestoffene kan være animalske (f. eks.
cochenille), vegetabilske (f. eks. indigo), mineralske (f. eks.
kromgult) eller kunstige (f. eks. fuchsin), og f. kan i de
færreste tilfælde ske simpelthen ved neddypning af tøiet
i en opløsning af det farvende stof, nemlig kun naar
dette i sig selv har en kemisk affinitet til fibresubstansen
(substantive farver). 1 alm. maa man foruden selve farven
anvende et eller andet hjælpestof, beis (se Beisning),
hvormed tøiet først gjennemtrænges, og som med det eg.
farvestof danner en uopløselig farvet forbindelse inde i
og sammen med tøiets porer (adjektive farver). Et hyppig
anvendt præparationsmiddel foruden de under Beisning
nævnte er alun. Efter beisningen «veires^ tøiet, d. e. det
udsættes for paavirkning af fugtig luft og behandles
derefter med kogjødsel, benlim, klid eller vandglas.
version): (-n) dévolu (à l’Etat); voué
(à la destruction); passible (d’une
peine) hjemkommen: netop
h. — @ eben heimgekommen,
gekehrt - ©just returned (home),
newly arrived — ® qui vient de
revenir (chez soi). hjemkomst
- ® Heimkehr, -kunft, Rückkehr,
-kunftf — (e) return home, arrival,
home coming — (f) retour m.
hjemlov ~ (tj Urlaub m — @
furlough, leave of absence — (f)
congé m. hjemsøge — ®
heimsuchen - © visit; (forurolige,
plage) infest; (hjemsøgt) afflicted
(with sickness) - (^ frapper (de);
visiter: éprouver ; punir, châtier:
affliger (d’une guerre).
hjem-søgelse — (t) Heimsuchung f —
© Visitation, infliction — (f’) épreu-
ves ; soutfrances f pi ; punition f.
hjemvei — ® Heimweg m — (e)
waj^ home — (f) retour (à son
domicile, dans son pays natal) m.
hjemle - (t) gewährleisten,
sichern; beweisen, bestätigen,
begründen — (e) make out a title to;
prove the legali tv of; (Ijerettige)
authorize, bear out; (-t) authenti-
cated — ® consacrer; (berettige)
autoriser: (sikre) garantir (qc à q).
hjemlig — (t) (ein)heimisch
-(e) domestic, home like, cozy snug,
comfortable - ® domestique :
natal; familier.
hjemrne - (t) daheim, zu Hause;
(holde sig h.) das Haus hüten;
(føle sig som h.) sich heimisch
fühlen; (negte sig h.) sich verleug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
