Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fele ... - Ordbøgerne: H - hooker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill
hopsen—horisont
ring førte til, at han blev hjemkaldt^ uden at han dog
blev draget til regnskab.
Felixstowe [ffukstô], badested i det østlige England,
grevskabet Suffolk, ved Orwells munding; 2 720 indb.
(1901), med det nærliggende Walton; 5815 indb.
Badestedet er meget besøgtog ansees for et af Englands bedste.
Fella’chia, by i Persien, se D o r a k-el-A t e k.
Fellah (arab., bonde, af falaha, pløie) betegner
specielt bønderne (fellähTn) i Ægypten. Sammen med de
kristelige koptere i de ægyptiske byer udgjør de den
hamitiske bestanddel af Ægyptens befolkning, idet de
nedstammer fra det gammel-ægyptiske kulturfolk, om hvilket
de i det ydre endnu minder. F., som har antaget de
arab. erobreres religion og sprog (der i Ægypten, ligesom
i Syrien, har faaet karakter af en egen dialekt), lever
under kaar, der vistnok i senere tid er blevet adskillig
forbedret (tidligere var f. livegne og stavnsbundne), men
som dog fremdeles maa siges at være temmelig trykkende.
Fellani, F ella ta, se Fulbe.
Fellenberg, Philipp Emanuel von (1771—1844),
Schweiz, pædagog, var først politiker, men ofrede sig
tidlig for filantropisk-pædagogisk virksomhed. Paavirket
af Pestalozzi oprettede han forskjellige opdragelsesanstalter,
saaledes 1804 paa godset Hofwyl en skole, hvor forsømte
fattige børn fik opdragelse gjennem legemligt arbeide
(landbrug og haandverk) og alm. skoleundervisning. 1808
en skole for fornemme børn o. fl.
Fellîn (estn. Villandilin, rus. Velian), by i det vestlige
Rusland, guvernementet Livland, ved F.-kanalen, som
forener Rigabugten med sjøen Virzjärv; 7 659 indb. (1897).
Brændevinsbrænderier, ølbryggerier, fyrstikfabriker.
Felling, fabrikby i det østlige England, grevskabet
Durham, ved Tyne; 22 467 indb. (1901). Kulgruber,
papirfabriker og glasverker.
Fellingfors, vakkert vandfald i Vefsenelven (5 m.),
Vefsen herred, Nordlands amt. Nær fossen ved veien til
Hatfielddalen skydsstation af samme navn som fossen.
Feliner, Ferdinand (1847—), østerr. arkitekt og
specialist for teaterbygninger, hvoraf han sammen med
arkitekt Helmer har opført en flerhed, især i Østerrige
og Tyskland. Bygget flere paladser og badeetablisementer.
Fellode^rm, fell o gen, se Kork.
Fellow [félo], fælle, medlem, kaldes i England den,
som opnaar fellowship ved et college (s. d.), som han
deltager i ledelsen af og oppebærer en aarlig indtægt af,
der mere betragtes som stipendium end som gage. F. er
i det hele betegnelse for medlemmer af et lærd selskab,
f. eks. Royal society, hvis medlemmer betegner sig som
saadanne ved bogstaverne F. R. S. efter navnet.
Fellows [fe’löz], Sir Charles (1799-1860), eng.
arkæolog, berømt for sine forskningsreiser i Lilleasien,
hvor han 1838 opdagede de merkelige ruiner af Xanthos,
Lykiens hovedstad, med talrige mindesmerker af stort
kunstnerisk værd. Ved en særlig ekspedition hjemførtes
disse xanthiske marmorverker til British museum. F.
forfattede flere større arbeider over sine opdagelser.
Fellowship [félôsip], se Fellow.
Fellow’s syrup//(éZôs "7, amer, lægemiddel, hvis
virksomste bestanddele er jernsalte og strj^knin, der er
opløst i sukkersyrup. Den efterlaves her i landet og sælges
da under forskjellige navne og til langt billigere pris.
Felixstowe—Feltfod
112
Felonî betegner i lensretten grovere brud paa de
lensherren og vasallen paaliggende gjensidige
troskabs-pligter; dens følge var lensforholdets ophør; vasallen
forbrød sit len, lensherren mistede høihedsretten. — I
engelsk ret anvendes felony om de større forbrydelser
i alm., i modsætning til misdemeanour.
Felsberg, et 501 m. høit fjeld i Odenwald,
storhertugdømmet Hessen, prov. Starkenburg. Nær toppen ligger
Felsenmer («klippehavet»), kaldt saa paa grund af den
mængde løse dioritblokke, som findes her.
Felsing, Georg Jakob (1802—83), t. kobberstikker.
Studerede i Italien, bl. a. under Longhi i Milano og R.
Morghen i Florens, Arbeidede væsentlig efter samtidige
tyske malere og efter italienske renaissancemestre (Rafael,
Leonardo, Gorreggio, A. del Sarto).
Felsi^t betegner i geologien en haard og tæt
berg-artmasse, som dels optræder som grundmassen i porfyrer
dels som en egen bergart. Under mikroskopet viser f.
sig at bestaa af feldspat og kvarts, men ofte er
strukturen saa tæt, at de enkelte smaa bestanddele selv ved
sterk forstørrelse ikke kan skjelnes. Den kaldes da
mikro-f. En bergart, som alene bestaar af f., er blevet
kaldt f.-fels.
Felsi’tporfyr, en eruptivisk bergart, hvori kan
adskilles tydelige korn og krystaller af feldspat, der
indesluttes i en tæt felsitisk grundmasse.
Felsö-Bänya [felsø ha’nja], by i Ungarn, komitatet
Szatmar, ved en bielv til Szamos; 4584 indb. (1901). F. har
rige guid-, sølv- og blygruber. I F. findes en bergskole.
Felt, afgrænset del af et hele (f. eks. af en væg, et
vaabenskjold, grubeareal). Som fælleskjønsord (i felten)
betegner det aaben mark i krigsføring.
Felt, se Elektrisk felt og Magnetisk felt.
Feltartilleri, den egentlige mobile feltarmés artilleri,
omfatter feltkanonbatterier og felthaubitsbatterier. Jo
ringere en armés kvalitet er, desto bedre bør den være
udstyret med f. Desuagtet har vor armé pr. 1000 mand
infanteri kun 2.8 feltkanoner, medens f. eks. den tyske
har 5.6. Af f. har vi 3 f.-korpser, hvert paa 1 linje- og
1 landvernsartilleribataljon à 3 feltbatterier og 1
artilleri-parkkompani. Til hvert f.-korps hører desuden egentlig
1 landstormsartilleribataljon; disses personel benyttes dog
nu til opsætning af positionsartilleriet.
Fei tauri (lat.), oksegalde (se Galde).
Feltbatteri, se Batteri.
Feltbefæstning, se Befæstn ingskunst.
Feltbroer, broer, der bygges af militære afdelinger
under feltforhold. De kan være ponton-(bukke-)broer
(s. d.), udført med materiel (pontoner, bukke), som
medføres af visse ingeniør|ifdelinger,
pontonerparkkompani-erne, eller nødbroer, b3^gget af tømmer og planker,
som skaffes tilveie nær brostedet. En f.s bredde og
bæreevne afpasses efter de tropper, som skal passere den ; en
løbebro bærer kun infanteri og enkelte ryttere, medens
en kolonnebro eller normalbro er beregnet for
feltartilleri; bredde ca. 3 m.
Feltfod. En militærafdeling siges at være sat paa f.
(mobiliseret), naar dens i fred tjenstgjørende styrke ved
indkaldelse af tjenstfrit personel, heste m.v. er suppleret,
saa afdelingen har fuld feltstyrke og samtidig feltmæssig
udstyret.
Hops(er) m — © hevday !
hop-dance - ® houpsa! (valse f)
sauteuse f; h op ser m.
hopsen ® hoppe og springe,
hoquet (?) m, hikke(n).
hoqueter hikke.
hoqueton ® m, (vaaben)frak.
hor — ® Hurerei f, Ehebruch
m — @ adultery - ©adultérera,
horkarl — ® Ehebrecher, Hurer
m — (g) adulterer, whoremonger
— (f) adultère; (bibelsk) fornicateur
m. hor(kvind)e — (t)
Ehebrecherin, Hure f - (e) adulteress;
(otrentl.) whore, harlot, prostitute
- (D (femme) adultère; (offentl.)
prostituée, fille (de joie) f.
horaire (fî, horary @ time-;
® ogs. m, rute, kjøreplan,
hörbar ® hørlig.
horchen ® lytte, lure.
Horcher ® m, lytter, lurer,
horde — (|) Horde f - © & ®
horde f.
hören ® høre. auf einen
Namen h. lyde et navn
H.-sagen n, rygte, von H. efter
hvad man fortæller, af omtale.
Hörer ® m, (til)hører.
Hörerschaft (t) f, tilhørere,
auditorium.
hörig ® hørig, lydig.
Hörigkeit f, hørighed, lydighed,
livegenskab.
horion (f) m, slag, puf
horisont — ® Horisont m —
© horizon ; (fig.) (above my) reach,
hook - ® horizon m; (fig.)
(au-dessus de ma) portée f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
