Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fet ... - Ordbøgerne: H - humaniser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Fet—Feuchtersieben
146
Fet (Fjet), rus.digter, se Sj ensj in, Afanasi Afanasievitsj.
Fet, herred i Akershus amt, øst for Kristiania, 279.17
km.^ med 4154 indb., 17.23 pr. km.’-^ Herredet, der
svarer til F. prestegjeld, ligger omkring den nordre del
af Øieren. Bredderne langs Øieren og Glommen bestaar
af veldyrkede bakkepartier, gjennemfuret af dybe, bratte
bakkerevner. Ovenfor bakkerne er der skogaaser, der i
vest naar op til vel 400 m. og i øst til vel 300 m. Af
arealet er 33.3 km.^ aker og eng, 116 km.^ skog (væsentlig
gran), resten er udmark, myr og indsjøer. Øieren, der
i vaar- og høstflommen stiger betydelig (indtil 6 m.) over
vanlig vandstand, lægger da store partier af de flade
bredder i den nordlige del under vand.
Kongsvinger-banen gaar gjennem den nordlige del af herredet og
passerer ved Fetsund (s. d.) paa bro over Glommen, hvis
østre bred, den siden følger. Langs Øierens begge bredder
fører offentlig kjørevei, og paa Øieren gaar dampskib.
Jordbrug og skogdrift er de vigtigste næringsveie; der
findes en del mølle- og sagbrug, hvoriblandt nævnes
Nerdrumstrandens dampsag; desuden er der inden
herredet 1 smergelfabrik. Inden herredet er der gjort
talrige oldfund, saaledes 23 fra stenalderen. F.
sparebank, oprettet 1847. Antagen formue (1906) 3 567 720
kr., indtægt 911 380 kr.
Feta’liebrødre (vitaliebrødre) kaldtes de kapere, som
under krigen mellem dronning Margrethe og kong Albrecht
af Mecklenburg efter dennes tilfangetagelse udsendtes fra
de mecklenburgske havne for at bringe det af Margrethes
hær beleirede Stockholm levnetsmidler (victualler). F.
blev snart til sjørøvere («ligedelerneî), som satte sig fast
paa Gotland, plyndrede de danske byer og gjorde havet
utrygt for venner og fiender. I 1393 hjemsøgte de
Bergen. Først omkring 1400 lykkedes det at trænge
dem tilbage; men endnu en menneskealder senere
brugtes navnet stadig om kapere, som udsendtes af
krigførende magter. I 1429 blev Bergen nedbrændt og
plyndret af en skare f.
Fëtî, Domenico (1589—ca. 1624), ital. maler af rom.
skole; elev af L. Gardi da Gigoli i Rom, sluttede sig
senere til venetianerne og Garavaggio. Arbeidede i Rom,
Mantua (1612—ca. 1624) og Venedig. Dygtige og
dekorative viser hans billeder (gjerne i lidet format) dog
for-faldsten-denser i de grelle lysvirkninger og den overdrevne
modsætning mellem lys og skygge.
Fetiäles var i oldtiden et rom. presteskab paa 20
medlemmer. Deres virksomhed knyttede sig udelukkende
til cermonierne ved visse folkeretslige handlinger. Det
var f. eks. f., som ved krigserklæringer kastede et blodigt
spyd over den fiendtlige grænse. Da romeriget udvidedes
udover Italiens grænser, tabte presteskabet sin betydning.
¥ét\S [feti’s], François Joseph (1784—1871), belg.-fr.
musiklærd, elev af Boieldieu, senest direktør for Brüssels
konservatorium, som han bragte op til en betydelig
høide. Som professor ved konservatoriet i Paris
forbedrede han ogsaa væsentlig undervisningen der. Han
regnes for en af de frugtbareste og bedste historiske og
teoretiske musikforskere. F. grundlagde den berømte
«Revue musicale» og skrev en lang række verker og
afhandlinger. Hans alm. musikbiografi i 8 bind og en
bredt anlagt, men ufuldendt alm. musikhistorie i 5 bind
hører til musikteoriens hovedverker. Hans komposi-
humaniser—humeral
tioner har en noget akademisk stil, klaververker,
fiolin-sonate, symfoni og symfonisk fantasi, kirkemusik.
Feti’sch. Fetischisme er troen paa, at en aand
midlertidig kan tage bolig i en livløs gjenstand, der da
bliver en f., som dyrkes og beskytter sin dyrker. Det
er den laveste form for animismen, troen paa, at hele
naturen er besjælet. F. kan være af meget forskjellig
art, ofte kun en merkelig sten eller en tilfældig gjenstand,
som menes ved en eller anden leilighed at have virket
beskyttende; hvis den i senere tilfælde ikke gjør samme
nytte, bortkastes den atter som værdiløs. De til
Guineakysten kommende portugisere anvendte ordet (feitico,
trolddom) om de gjenstande, negerne dyrkede, men
fetisch-ismen er under forskjellig form endnu udbredt over store
dele af jorden, og dens rester spores selv hos kulturfolk,
bl. a. i troen paa amuletter (s. d.). (Jfr. Afrika.)
Fetischi’sme, pervers kjønsdrift, der vækkes ved synet,
lugten eller berøringen af en eller anden gjenstand, f.
eks. lugten af kvinders lommetørklæde, beskuelsen af
deres skotøi, haarfletninger o. a. (se Seksualpsykologi).
Fetsund er benævnelsen paa Glommen, lige før den
falder ud i Øieren. Over sundet fører jernbane- og
vei-bro og der er adskillig bebygning paa begge bredder.
Paa vestsiden ligger F. jernbanestation. Ved sundet,
der er et knudepunkt for tømmerflødningen i
Glommen-vasdraget, er der store tømmerlænser. Paa Glommens
begge sider er forberedte artilleripositioner til beskyttelse
af denne i militær henseende vigtige broovergang. Se
forøvr. Fet (herred).
Fett, Harry (1875—), n. kunst- og kulturhistoriker.
Siden 1901 amanuensis ved Norsk folkemuseum, Kra.,
1899—1908 sekretær ved Foreningen til norske
fortids-mindesmerkers bevaring. Har foruden talrige
afhandlinger og kataloger bl. a. skrevet: «Bilthuggere i Kra.
omkring aar 1700» (1903), «Gamle norske hjem. Hus og
bohave» (1906), «Yngre norsk folkeornamentik paa
mangle-trær» (1906) og som doktorafhandling «Billedhuggerkunst
i Norge under Sverreætten» (1908).
Fetwa (flert. fetawa (arab.), af aftä, afsige en
kjen-delse, deraf ogsaa mufti, s. d.) er en juridisk kjendelse,
afgivet af en mufti angaaende et ham forelagt spørsmaal;
da f. altid søttes paa koranens og traditionens religiøse
ret, har den bindende lovskraft; selv sultanen af Tyrkiet
indhenter undertiden en f. hos Sjeik-al-Islam til afgjørelse
af vigtige politiske spørsmaal.
Fetveit, Olav (1822—93), bygdedigter fra Telemarken.
Han var Vinjes konkurrent til klokkerposten i Vinje,
den han ogsaa fik. F. skrev gode digte paa sit
b^^gde-maal, hvoraf den bekjendte «Kaffevise» er den ypperste.
Den og en anden af hans viser findes i Landstads
folkevisesamling.
Feu [fø] (fr.), i teatersproget den præmie, som
skuespillerne i enkelte lande modtager for sin offentlige
optræden; varierer efter rollens størrelse og den enkelte
skuespillers gage.
Feuchtersieben, Ernst von, friherre (1806—49), t.
læge og forfatter, levede i Wien. Som digter er han ikke
betydelig; hans sang: «Es ist bestimmt in Gottes Rath»
bar Mendelssohns musik gjort berømt. Som kritiker
op-traadte han mod «det unge Tyskland», og som
populærfilosof vandt han især stor berømmelse ved sin bog:
humaniser humanize ©
gjøre menneskelig, human;
civilisere; tillægge menneskelige
egenskaber. S’h. (f) formildes.
humanisme — ©Humanismus
m — (g) classic education (period)
— (f) humanisme m.
humanist (ê), humaniste (f)
m, humanist; klassisk filolog,
humanitaire (t), humani-
tarian @ menneskekjærlig ; © teol.
humanitarier ; @ ogs. m, filantrop,
humanité ® f, humanity @
menneskenatur ; menneskelighed,
humanitet; menneskehed; (pl)
humaniora
humble © & ® ydmyg,
underdanig, beskeden; tarvelig, ringe;
@ ogs. ydmyge; krænke (kvinde),
humbug — ® Humbug m —
© humbug - ® blague(s),
far-ce(s) f (pl); pouff, boniment m.
h.mager — ® Humhugmacher m
- © humbug-(ger) — (f) blagueur,
pouffiste m.
humbug © humbug(mager);
narre, lure.
humdrum © hverdagslig(hed);
prosa(isk); kjed(somm)elig(hed),
ens-formig(hed).
humectant ©&® (m),
(blod)-opfriskende (middel).
humectation ® f, fugting.
humecter (f) fugte, væde;
forfriske.
humective © fugtende, vaad.
humer ® inddrikke, indsuge;
indaande.
humeral huméral ®
skul-der-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
