Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland ... - Ordbøgerne: H - hæler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Finland
198
hard (f. 1869), H. Simberg (f. 1873; portræter), V.
Blom-stedt (f. 1871; vinterlandskaber), G. Engberg (f. 1872;
vinterlandskaber), W. Thomé (kolorist), Magnus Enckell
(f. 1870; portræter) o. fl. Af de yngre følger nogle
Edelfelts europæiske retning, andre Galléns nationalt
finske. [Litt.: J. J. Tikkanen, «Die Kunst in Finland»
i tidsskriftet «Die graphischen Künste» (1906),] —
Musik. Ligesom de andre skandinaviske lande eier F.
en rigdom af folkemusik, runesange, hornblæserviser,
religiøse folketoner, egentlige folkeviser o. m. a., hvori
man gjenfinder hele folkekarakteren i alle dens skiftende
stemninger. Det gamle nationalinstrument «kautelen» er
endnu i brug. Denne rige folkemusik, hvoraf der findes
egne samlinger, har været en meget søgt kilde for den
langt yngre kunstmusik, som kan regnes fra det første
musikselskab i Åbo (1790) og den finske musiks fader,
tyskeren Pacius. Efter ham kom Konrad Greve, Karl
Gollau, Filip v. Schantz, Rikard Faltin m. fl. En betydelig
indflydelse har Helsingfors musikinstitut med Martin
Wegelius som første direktør og det filharmoniske orkester
(begge fra 1882) med Robert Kajanus som første dirigent
havt baade paa musiklivet og den skabende tonekunst.
Landets største komponist er Jean Sibelius, den første
helt nationale. Andre er Armas Järnefelt, Oskar
Meri-kanto, Erik Melartin, Ernst Mielck m. fl. Kjendte
sangkunstnere er: Johanna v. Schoultz, Ida Basilier-Magelssen,
Alma Fohström, Aino Ackté, Ida Ekman, Maikki Järnefelt,
Adée Léander-F’lodin, Filip Forstén, Hjalmar Frey m. fl.
Pianister: Alie Lindberg og Karl Ekman, fiolinist Johan
Lindberg, cellist og orkesterdirigent Georg Schnéevoigt.
Sangkorene M. M. og Suomen laulu er berømte. —
Sprog. Finsk tales af af den hele befolkning i F.,
desuden udenfor landet i Rusland (omkr. 150 000), i det
n. Sverige og Norge (omkr. 27 000, kaldt kvænsk i Norge)
og i Amerika, i alt af omkr. 3 mill. Paa den s. og s.v. kyst
og paa Ålandsøerne tales svensk; svensk var paa grund
af foreningen med Sverige tidligere det officielle sprog
og lige til den nyeste tid de dannedes sprog. Finsk tales
i mange dialekter, som kan sammenfattes i en vestlig
og en østlig gruppe, hvis grænselinje gaar fra
Fredriks-hamn til Ny-Karleby. Litteratursproget, der skrives
med en temmelig fonetisk ortografi, er først udviklet i
det 16 aarh. (se under Litteratur). Det er grundet
paa det vestfinske med nogen hensyntagen til de østlige
dialekter, bl. a. ved indflydelse fra Kalevala», som er
opstaaet i de østlige egne. Støttende sig til skriftsproget
findes over hele F. et dialektfrit dannet talesprog. Finsk
er et meget velklingende sprog, rigt paa vokaler og med
meget faa konsonantophobninger. Det udgjør en del af
den finsk-ugriske sprogæt (s. d.) og stemmer i hele
sprogbygningen med de dertil hørende sprog, medens det i
det enkelte viser en række selvstændige lydlige og formelle
udviklinger. Ordforraadet har modtaget en meget
betydelig paavirkning fra andre sprog. Fra svensk er der
optaget en mængde ord til forskjellige tider; nogle af dem
viser sig ved sin form at stamme fra tiden før den svenske
erobring af landet, saaledes f. eks. paati, baad (aa —
langt flf, som overhovedet i finsk længde betegnes ved
dobbeltbogstav) ikke af nysvensk båt, men af den ældre
form bät-r med langt a; maanantai, nysvensk måndag.
Fra russisk er der ligeledes optaget en del ord baade i
hæler—hænge
ældre og nyere tid, navnlig i de østlige egne (Mikkola,
«Berührungen zwischen den westfinnischen und slavischen
Sprachen», 1893). Langt ældre end disse paavirkninger
er en række laan, der stammer fra en tid, da finnerne
boede s.ø. f. den Finske bugt. Her har de i de første
aarh. e. Kr. været i berøring med en oldgermansk (gotisk)
stamme og optaget en mængde ord derfra. Disse ord har
i det væsentlige holdt sig til den dag idag i samme form
og giver derfor værdifulde oplysninger om oldgermanske
sprogtilstande, f. eks. kuningas, konge, kaltio, kilde, kaiinis,
smuk (for skaunis), se nærmere den danske sprogforsker
V. Thomsen, «Den gotiske sprogklasses indflydelse paa
den finske» (1869). Noget ældre er en række ord, som er
optaget fra litauisk-lettisk, f. eks. paimen, hyrde (litauisk
pëmu af ældre paimen), silta, bro (litauisk tilta; t er senere
i finsk blevet til s), sisar, søster o. s.v. [Litt.: V.Thomsen,
«Berøringer mellem de finske og baltiske sprog» (1891).] —
Litteratur. Sproglig maa F.s litteratur deles i svensk
og finsk. Indtil F.s politiske adskillelse fra Sverige i 1809
falder landets svenske litteratur sammen med Sveriges.
Bortseet fra mundtlige overleveringer stammer den
finsksproglige del af litteraturen ganske overveiende fra tiden
for den nationale opblomstring i anden halvdel af det 19
aarh. — 1. Den svenske litteraturs første kjendte
forfatter er munken Jons Budde, hvis arbeider navnlig har
interesse som sproglige dokumenter. Reformationstidens
mest fremtrædende navne er astrologen Forsius (d. 1624)
og historikeren Johannes Messenius (d. 1636), som ved
sin «Rimkrönika om F. och dess inbyggare» blev «den
finske historieskrivnings fader». Efterat Åbo akademi
var grundlagt 1640, blev dette midtpunktet for landets
litterære kultur, og i Åbo grundlagdes 1642 det første
finske bogtrykkeri. Aandslivet var imidlertid fattigt
nok. Enkelte skoledramaer og digtsamlinger var, bortseet
fra endel lærde, navnlig teologiske verker paa latin, det
eneste, dette aarh. frembragte. Frihedstidens to
betydeligste digtere, Jacob Frese (1690—1729) og Gustaf Filip
Greutz (1731—85), virkede begge i Sverige. Inden
videnskaben træder i dette tidsrum den teologiske indflydelse
tilbage for praktiske bestræbelser, navnlig inden
naturvidenskaberne og økonomien, samtidig som svensk
ogsaa blev lærdommens sprog. Linnés system indførtes
af J. Browallius (1707—55). 1747 fik universitetet en
lærestol i økonomi, hvis første indehaver var Per Kalm
(1716—79), hvis omfangsrige «Resa till Norra Amerika»
(1753—61) og «Flora fennica» er af megen interesse.
En høist merkelig praktisk-økonomisk forfatter er
presten Anders Ghydenius (1729—1803), en selvstændig og
vidtskuende talsmand for nærings-, religions- og
trykkefrihed; ogsaa Peter Forskål (1732—63), der gjorde en
udbytterig reise til Arabien og blev plantegeografiens
grundlægger, udmerkede sig som liberal-økonomisk
tænker. Banebrydende og skoledannende for finsk historisk
forskning var den frugtbare og mangesidige samler og
kritiker Henrik Gabriel Porthan (1739—1804).
Statsmanden Mathias Galonius (1737—1817) grundlagde F.s
retshistorie. Den gustafianske tid indvarslede en blomstring
for svensk digtning i F. Høidepunktet naaedes med Franz
Mikael Franzén (s. d.; 1772—1847), der blev tidens
ypperste skald ogsaa i Sverige, som han tilhørte fra
1811 af. Besiegtet, men ikke jevnbyrdig med ham i
hæler - (t) Hehler m — @
receiver of stolen goods — (f)
receleur m.
hæleri — ® Hehlerei f - @
receiving (of stolen goods) - ©
recel, recèlement m.
hæmorrhoider - (î)
Hämorrhoiden pl — (e) piles, hemorrhoids
— (f) hémorroïdes f pl.
hænde — ® geschehen; ein-
treffen, sich ereignen, sich zutragen ;
(en noget) begegnen, widerfahren
— © happen, chance, occur, befal,
come to pass; (may) be — ®
arriver, se passer, se faire, avoir lieu.
hændelse se begivenhed,
tilfælde, træf.
hænge - ® hangen; (trans.)
hängen; (einen Dieb) aufknüpfen,
erhenken - © hang (on), be sus-
pended (by) (fast) stick, adhere;
be poring (over the books); (h ved,
af hengivenhed) be attached, cleave,
cling to; (trans.) hang, suspend
-Cf) (suspendre; être suspendu;
(trans ) ogs accrocher ; (h. med)
porler bas (l’oreille), traîner (l’aile);
(h. ved en) être attaché, dévoué à.
hængebirk — ® Hange(l)-,
Trauerbirke f — © weeping birch
- ® bouleau (commun) m.
hæn-gebro — ® Hängebrücke f — ©
suspension bridge — ® pont (m)
suspendu, hængehoved - ®
Kopfhänger m - © hypocrite,
canter — ® cafard m.
hænge-køi — ® Hange-, Hängematte f
— © hammock — ® hamac m.
hængelaas - ©Vorlege-,
Hänge-schloss n — © padlock — ® ca-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
