Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkedanse ... - Ordbøgerne: I - indocilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indprente—indrullere
347
Folkeforsamling—Folkeforsikring
348
maticus, i en mangfoldighed af franske, engelske og tyske
middelalderlige forfattere, i Luthers «Tischreden» o. fl.
steder. Den første samling af f., udgivet som eventyr,
er italieneren Straparolas «Tredici piacevoli notti» (1550).
Den blev efterfulgt af Giambattista Basiles «Pentamerone»
(1637). I Frankrige udgav Perrault «Contes de ma mère
rOye» (1697), og kort derefter kom en samling af
grevinde d’Aulnoy. I Tyskland begyndte Musäus i 1782 at
udsende sine «Volksmärchen der Deutschen». Om alle
disse udgivere gjælder det, at de betragtede eventyrene
som raastof for kunstdigtningen, og de ændrede,
udpyntede og overarbeidede dem efter sin og tidens smag.
Med brødrene Grimms «Kinder- und Hausmärchen»
begynder den videnskabelige udgivelse af f. De stillede
sig i afgjort modsætning til en digterisk behandling af
eventyrene. «Først og fremst kommer det an paa
troskab og sandhed.» De respekterede overalt det faktiske
og historiske og søgte at bevare enhver eiendommelighed
i den folkelige fortællemaade. «Kinder- und Hausmärchen»
efterfulgtes af lignende samlinger fra andre lande. I
Norge er de vigtigste: Asbjørnsen og Moe, «Norske f.»
(1841—44, 2 oplag 1852), Kr. Janson, «Eventyr uppskrivne
i Sandeherad(1878), Rasmus Løland, «Norsk
eventyrbok» (1904—05). Af danske samlinger kan nævnes: Sv.
Grundtvig, «Danske f.» (1876—78) og af svenske: Stephens
og Hyltén-Gavallius, <Svenska folksagor och äfventyr»
(1844—49). Men Evald Tang Kristensen overgaar alle
nordiske samlere; fra 1881 har han udsendt en lang
række eventyrsamlinger, fabler og skjemtesagn. Antallet
af samlinger har i den sidste tid vokset umaadelig, og
eventyr er indsamlet hos nær sagt alle jordens folkeslag
Eventyrforskningen kom hurtig ved Jacob Grimms store
viden til den erkjendelse, at eventyr og eventyrtræk ofte
er fælles for flere folkeslag. Grimm forklarede ligheden
ved at antage, at eventyrene var levninger af fælles ariske
myter og gudesagn, en arv fra folkestammens forhistoriske
tid. Eventyrene kunde saaledes betragtes som
vidnesbyrd om folkenes indbyrdes slegtskabsforhold. Denne
hypotese bortfaldt med kjendskabet til eventyrenes
udbredelse ud over det ariske folkeomraade. Tyskeren
Benfey fremsatte i 1859 den teori, at de europæiske
eventyr stammede fra buddhistiske belærende fabel- og
eventyrsamlinger. Englænderen Andrew Lang i
tilslutning til E. B. Tylor hævder, at hvert enkelt folk har
digtet sine eventyr, og at ligheden mellem dem skyldes
de lidet differentierede oldtidsforhold over hele
jordkloden samt det primitive menneskes overalt ligeartede
fantasi. Det er sikkert, at eventyrene vandrer. Men det
er ligesaa sikkert, at naar videnskaben efter Benfey har
villet gjøre alle eventyr til vandre-eventyr, saa er dette
urigtigt, navnlig naar vandringerne antages at være
skriftlige. De er væsentlig mundtlige, og mange gange vandrer
bare enkelte træk og episoder. Først i den senere tid
har hele eventyr begyndt at vandre. Navnlig er teorien
om overførelse af østerlandske eventyr tillagt altfor
megen betydning. Det er sikkert, at der har fundet
overførelse sted og i ikke liden udstrækning. Men for
det første er det, som har muliggjort overførelse, netop
eksistensen af lignende eventyr i vesten, saa der har
kunnet finde en sammensmeltning sted. For det andet
undergaar selv de mest fremmedartede eventyr, som
optages i et lands eventyrtradition, en national
omsmeltning baade med hensyn til ydre og med hensyn til
kjerne. De forvandler sig og forandrer sig under
vandringen for hvert folk, de kommer til, og for hvert
kulturtrin, de møder. Alle nationer, som tilegner sig et
fremmed eventyr, gjennemsyrer det ubevidst og
uvil-kaarlig med sine forestillinger. Alle smaatræk af
udenlandsk folkeliv og tænkemaade skilles ud. Det hele smeltes
om, saa det høver med forholdene i det nye hjemland.
Eventyrene kan forsaavidt sammenlignes med ord, som
vandrer fra det ene sprog til det andet, men overalt
underkaster sig vedkommende sprogs bøiningsregler og
lydlove. Som eksempel paa et vandre-eventyr kan nævnes
det norske «Han far sjøl i stua». Det er optegnet i
Indien for ca. 1500 aar siden, er blevet oversat til
tibetansk og kinesisk; ligesaa til persisk, fra persisk til
arabisk og syrisk og derfra igjen til græsk eller latin og
de øvrige europæiske tungemaal; det er ogsaa fundet
blandt negerne i Afrika. Man troede længe, at emnet,
handlingen i eventyrene var udslag af en vild fantasileg.
Brødrene Grimm opdagede, at eventyrene havde sin egen
logik, og at handlingen styredes af egne love. Den samme
maade at tænke paa gjenfandt de i gudesagnene. E. B.
Tylor og Andrew Lang forklarede det fornuftstridige,
mystiske (irrational) element som en levning (survival)
af en almenmenneskelig, primitiv maade at tænke paa.
Alt det sælsomme i eventyrene har vistnok engang virkelig
havt sin plads i menneskets naturopfattelse og religiøse
forestillinger. Naar f. eks. et menneske bliver gjenfødt
i dyreskikkelse eller efter døden vokser op igjen som
et træ, saa er det levninger af ældgammel sjæletro.
[Litt.: Moltke Moe, «Æventyri paa vandring» (1895) og
forskjellige andre foredrag, indledninger, opsæt og
meddelelser af samme forf., f. eks. til «Norges land og folk».]
Folkeforsamling, i den gamle historie betegnelse for
møde af folket fbr at beslutte eller modtage meddelelser;
om de rom. f., se C o m i t i a og G o n t i o. I Athen hed f.
ekklesia; den havde den suveræne magt baade for den
indre og den ydre politik, fremdeles dømte den i visse
procesformer, og endelig havde f. lovgivningen i sin haand.
— I Sparta havde f. (apella) væsentlig mindre betydning.
Folkeforsikring. Herved forstaar man en forsikring
mod arbeidsuførhed (invaliditet) omfattende det hele folk.
Fra en bestemt alder skal indskud erlægges af enhver
arbeidsfør mand og kvinde, og ved indtrædende uførhed
tilkommer der de forsikrede en pension. Saafremt der er
sat en bestemt alder, f. eks. 70 aar, fra hvilken pensionen
i ethvert tilfælde skal begynde at løbe, bliver forsikringen
en kombineret invaliditets- og alderdomsforsikring. I
Tyskland er forsikringen taget op som en social
foranstaltning egentlig for arbeidere og andre, der lever af
lønarbeide (betjente, medhjælpere). Naar man hos os
har reist spørsmaalet om en saadan forsikring for det
hele folk, saa er dette en stortænkt plan, hvis
gjennem-førelse vil byde mange vanskeligheder. Det store maal
er at holde de mange mennesker, hvis kræfter ikke
længer slaar til paa grund af alderdom, svækkelse eller
sygdom, oppe, saa de ikke nødes til at ty til fattigvæsenet.
Ved de tvangsmæssig indkasserede indskud, eventuelt
med tilskud af det offentlige, skal de fornødne midler
opspares for dette øiemed, og naar man har ment at
-impfung f - (t^ grafting - (f)
ente-ment m; inoculation f.
indprente — (t) (eim. etw.)
einprägen — (e) imprint (impress,
inculcate) on - (f) inculquer (à q);
graver qc dans la mémoire de q;
(sig) ogs. se pénétrer de, noter bien,
indraught (g) indaanding.
indre — (ï) innere; (sb) das
Innere — (e) inner, interior (ogs.
sb), inward, inside: (the) home
(mission); domestic (disturbances);
intrinsic (value) — ® intérieur (m);
(strid) intestin; (valeur f)
intrinsèque; (sb) ogs. dedans; centre,
cœur, sein m, entrailles f pl.
indrede (sit hus) — ®
einrichten - (e) fit up - ® monter,
indregistrere ® einregi
strieren — @ register, record, book
- ® enregistrer.
indretning - ® Hin-,
Vorrichtung f - @ arrangement;
contrivance; institution; (bekvem)
accommodation; establishment —
® arrangement ni, disposition f;
etablissement m, fondation f;
(konkret) appareil; mécanisme; objet;
engin m.
indrette - ® einrichten - @
arrange, put in order, adapt (for,
to); (sig paa) prepare – (?)
arranger, disposer; accommoder; régler;
(i. det saa) faire en sollte que; (i.
sig paa) se préparer, se disposer à.
indridse, -riste — ® einritzen
- © scratch (on) ^ (f) graver (sur).
indrullere — ® in die
Musterrolle (Werbeliste) eintragen, an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
