Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franzensfeste ... - Ordbøgerne: K - kapel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
kapkjøre—Kappenrobbe
Frauenfeld [-felt], by i Schweiz, kanton Thurgau,
33 km. n.ø. f. Zürich, ved Murg, 406 m. o. h.; 4626 indb.
(1900). F. har bomuldsindustri, vaaben- og maskinfabrik
og er artilleridepot for det østlige Schweiz.
Frauenlob, eg. Heinrich von M e i s z e n (d. 1318),
t. mestersanger; skal ifølge en legende have faaet sit
navn, fordi han i en versekamp med sangeren
Regenbogen forsvarede ordet Frau mod Weib. Efter et andet
sagn skal kvinder have baaret hans lig til graven. Han
øvede sin kunst ved hofferne og grundede den første
mestersangerskole i Mainz. Digtene er lærd og dunkel
kunstpoesi.
Frauenstädt, Christian Martin Julius (1813—79),
t. filosof, tilhænger af Schopenhauer, hvis verker og
efterladte skrifter han udgav. Foruden andre arbeider, f.
eks. «Der Materialismus» (1856), udgav han to samlinger
«Briefe» om Schopenhauers filosofi samt et Schopenhauer
leksikon (1871).
Fraunhofer, Joseph von (1787
—1826), t. optiker, kom 12 aar gl. i
lære hos en speilmager i München,
begyndte senere at slibe glas paa
egen haand og satte sig samtidig ind
i fysik og matematik. Han fik plads
som optiker paa Utzschneiders
mekaniske etablissement, hvor han var
saa heldig med konstruktion af
astronomiske kikkerter, at han 1809
blev optaget som kompagnon i
forretningen. Ved sine bestræbelser
med at konstruere akromatiske
linser for kikkerterne bragtes han
til at studere solspektret og
opdagede derunder (1814) de mørke
Fraunhofer’ske linjer i
solspektret (se Spektralanalyse).
F. var ogsaa den første, som maalte
lysbølgelængder ved hjælp af lysets
bøining (s.d.) ved gitter.
Fraunhofer’ske linjer, se S p e
k-tralan aly se.
Fraus (lat.), falskhed, svig,
bedrageri; pia f., fromt bedrageri;
f. optica, synsbedrag.
Fraustadt (Frauenstadt, polsk Wszowa), by i Preussen,
regjeringsdistrikt Posen. 7452 indb. (1905). F. har
klædesfabriker og driver handel med korn, kvæg og uld.
Ved F. seirede 1706 Karl XII af Sverige over sachserne.
Fravaschi, nypersisk Ferver, i den persiske religion
betegnelse for en skytsaand; hvert menneske har sin.
Disse aander gaar frivillig ind i menneskeverdenen for
at bistaa under kampen mod Ahriman (s. d.).
Fra^xinus, se Ask.
Fray Bentos [fräi hentå’s], Sydamerika, vigtig by
i republiken Uruguay, ved elven Uruguay, ca. 95 km.
fra dennes sammenløb med Parana, med ca. 5000 indb.
Har store slagterier og betydelig fabrikation af kjød ekstrakt.
Grundlagt 1859.
Frazer [fiézd], James George (1854—), berømt
eng. religionsforsker, folklorist og etnolog, 1908 prof. i
antropologi i Liverpool. Hans forskning er navnlig ledet
Frauenfeld—Fredericia
580
Fredensborg slot
af bestræbelsen efter at forklare og belyse de høiere
religiøse forestillinger ud fra de mere primitive som
repræsenteres af folketroen. Hans mest bekjendte verk
er «The golden bough» (2 udg. 1900).
Frech, Friedrich Daniel (1861—), t. palæontolog
og geolog, professor i Breslau 1893, har udgivet flere
arbeider om de palæozoiske og mesozoiske formationer;
var redaktør og medarbeider af «Lethæa palæozoica»
(Stuttgart 1897—1902).
Fred anvendes i folkeretten baade om den tilstand,
hvori en stat befinder sig, naar den ikke er i krig, og
om den akt, hvorved en krig bringes til ophør. Se
Fredsslutning. — F. (privatretslig, retshistorisk), se
Fredløs h ed.
Fredag er en germansk gjengivelse af det latinske
dies Veneris (fr. vendredi), idet den romerske
kjærligheds-gudinde (som navn paa planeten) gjengaves ved den
tilsvarende germanske mytefigur :
gammeltysk Frîa, oldn. Frigg (opr.
samme gudinde som Freyja).
Nordboerne fik dette ugedagsnavn, som
andre, fra angelsachserne. F. er
den sjette dag i ugen.
Fredegunde (d. 597), frankisk
dronning; først frille hos Ghilperik
af Neustrien, som saadan forskudt,
da han egtede vestgoterinden
Galsvinde, søster af hans broder
Sige-berts hustru Brunhilde (s. d.). 567
myrdede Ghilperik Galsvinde,
tilskyndet af F., hvem han saa egtede.
F. fik 576 Sigebert myrdet, forfulgte
siden hans enke og børn. Sine egne
stedsønner drev hun i døden. Ved
Ghilperiks død 584 daledeF.s stjerne;
dog erobrede hun 596 Paris fra
Brunhilde. F. døde forbandet som
en af historiens værste mordersker.
Fredenheim, Karl Fredrik
(1748—1803), SV. kunstkjender,
indsamlede under fleraarige reiser i
Europa kunstgjenstande til Gustaf
III. Blev chef for det i 1794
oprettede kgl. museum og øvede megen
indflydelse paa sin tids kunstforhold i Sverige. Under
sit ophold i Rom foretog F. vigtige udgravninger til
bestemmelse af Forums beliggenhed.
Fredensborg slot, ved Esrom sjø i Nordsjælland,
den danske kongefamilies bekjendte sommerresidens,
opført 1720-^22 af Fredrik IV i italiensk stil, senere
ombygget. Slotsparken er prægtig med skjønne
lindealléer; talrige billedhuggerarbeider, «Marmorhaven» og
«Nordmandsdalen», hvor 69 statuer af bønder i norske
nationaldragter.
Frédéric, Léon (1856—), belg. maler. Væsentlig
folkelivsbilleder, i hvis malemaade friluftsmaleriets lys
og bredde er forenet med de gamle nederlandske mesteres
detaljudførelse. Hans billeder er ofte i form af triptycha.
Fredericia, by i Danmark, paa østkysten af Jylland,
ved Lillebelt; 13 451 indb. Var før fæstning, men er nu
opgivet som saadan, skjønt de store volde endnu staar.
n, Säulenkopf m — (e) capital —
d) chapiteau m.
kapkjøre - ® wettfahren, in
die Wette fahren — (e) drive a
race — ® s’efforcer de l’emporter
dans la course.
kapkjøring — (t) Wettfahrt f
- © drivingrace; trotting match
-® course f (en voitures).
Kaplaken (t) n, (sjøudtr.) kaplak.
kapløb - ® Wettlauf m - @
running match, foot-race, heat —
(f) course f; (flg ) concurrence f.
kapløbe — (t) Wettlaufen — (g)
run a race — (f) courir à l’envi.
kapores (g ødelagt, kaput,
k.-gehen gaa til grunde.
kappe — (t) Mantel m ;
(hoved-tøi) Haube; (paa støvler, gardiner)
Kappe f — (e) cloak, mantle; (ho-
vedtøi) cap; (paaskotøi) heelpiece
— (f) manteau; (hovedtøi) bonnet
m; (paa gardin) cantonnière f;
(paa skotøi) quartier m; (tekn.)
calotte, coiffe f.
kappe (af) - (t) kappen - (e)
poll; (tilsjøs) cut, clear away—®
couper.
Kappe ® f, hue; kyse; hætte;
kappe; (munke)kutte; (strømpe)hæl.
kappelyst — (t) Wetteifer m
— @ competitive spirit, (spirit of)
emulation — (f) émulation f.
kappen ® kappe; (af)skjære;
kapunere, gjelde; træde, befrugte
(hane).
Kappenblume ® f, (bot.)
lushat, stormhat.
Kappenrobbe ® f, (zool.)
blæresæl, klapmyds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
