Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredsdommer ... - Ordbøgerne: K - keiserinde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ßU
kemiker—Kerbholz
Frega’tfuglene—Freiburg
616
Fregat: «Kong Sverre».
111. viser den norske damp-f. «Kong Sverre», som løb af
stabelen 1860. Længde 77 m., bredde 15 m. 44 kanoner.
Frega’tfuglene (tachijpetes) tilhører de aareføddede
(steganopodes) (s. d.). Det er store fugle med lange,
spidse vinger og kløftet hale, lidet udviklet svømmefod.
De lever paa aabent hav i troperne, tager flyvefisk i
flugten og forfølger paa rovmaagers vis sulerne, som de
tvinger til at afgive sit bytte. Hækker paa øde
smaa-øer og bygger et rede af kvister i toppene af smaa trær
eller høit krat ; de er udbredt over alle tropehave.
Fregatfagl (tachijpetesJ.
Frege^llæ, i oldtiden volskernes hovedstad, tæt n. f.
Liris (Garigliano), flere gange ødelagt og gjenopbygget ;
endelig ødelagt 125 f. Kr.; ruiner ved Geprano,
Fregenal de la Sierra, by i Spanien, prov. Badajoz,
65 km. s.s.ø. f. Badajoz; 9615 indb. (1900). F. har et
gammelt befæstet slot, der i sin tid tilhørte
tempelridderne^ og driver handel med kvæg.
Fregner er smaa, gulagtige eller brunlige, runde eller
uregelmæssige pigmentpletter, som især findes paa ansigt,
hænder og underarme. De udvikles i regelen fra det
fjerde til tiende aar, men holder sig ofte helt op i den
voksne alder, sees sterkest om sommeren og hyppigst
hos kvinder, især blonde og rødhaarede. Om aarsagen
vides intet.
Frei, Freia, se Frøy, Frøyja.
Frei. 1. (Fredø). 62.48 km.^ stor ø i Romsdals amt,
straks syd for Kristiansund. F., der ved det trange
Omsund er skilt fra øen Nordlandet, hvorpaa en del af
Kristiansund ligger, hører dels til F. (42.32 km.^) og dels
til Bremsnes (20.16 km.^) herreder. Paa øen bor 1055
indb. Langs kysten i øst, syd og vest, hvor der fører
offentlig kjørevei, er der dyrkede og dyrkbare myrflader
og bakkeskraaninger ; adskillig skog. I det indre er
øen myrlændt (torvmyr og til dyrkning skikkede
myrstrækninger) og opfyldt af kollede, ikke synderlig høie
fjelde. Freikollen i sydvest naar op i 609 m. Se ogsaa
under Bremsnes herred. — 2. Herred i
Roms-dals amt, straks syd for Kristiansund, 51.49 km.^ med
1090 indb.; 21.22 pr. km.^ Herredet, der svarer til F.
prestegjeld, bestaar udelukkende af øer, blandt hvilke
nævnes den 7.65 km.^ store ø Aspen (Aspø) og den største
del eller 42.32 km.^ af den 62.48 km.’ store ø F. (Fredø).
Af arealet opgives 4.9 km.’^ at være aker og eng, 15
km.’ skog (blandet løv- og naaleskog), resten er udmark,
snaufjeld, myr og indsjøer (ferskvand ialt 0.1 km.’).
Langs øernes kyster, hvor der fører offentlige kjøreveie,
er der afvekslende flade myrstrækninger, delvis
opdyrkede bakkeskraaninger og skogklædte lier. Der opgives
at være adskillig uopdyrket, til dyrkning skikket jord.
Gode torvmyrer. Den væsentlige del af barskogen (502
hektar) er statsskog; i 1908 er yderligere besluttet
ind-kjøbt 11100 maal til statsskog. Fjeldene er kollede og
naar i Freikollen, i den sydøstlige del af øen F., en
høide af 609 m. Den vigtigste næringsvei er ved siden
af jordbruget fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives for
1907 til 4 109 kr. Der er ogsaa nogen fabrikdrift,
saa-ledes en guanofabrik, et sagbrug, en snedkerfabrik.
Antagen formue 1907 639 000 kr., indtægt 147 000 kr.
Freiberg, by i Sachsen paa nordsiden af Ertzgebirge.
Anlagt i 1175 kort efter opdagelsen af rige
sølvforekomster i nærheden. Senere har F, været et centrum for
den sachsiske bergindustri. Omkring byen er der drevet
gruber paa sølv, bly, kobber med flere andre metaller,
og man regner, at der i tidernes løb af sølv alene er
produceret mere end 5.5 mill. kg. De vigtigste gruber
eies nu af den sachsiske stat. Ved siden af grubedriften
er der ogsaa en storartet hyttedrift. I de staten tilhørende
smeltehytter udvindes aarlig betydelige mængder af guld,
sølv og bly ved siden af en del antimon, nikkel, kobolt,
zink, arsen og kobber. Endel af den malm, hvoraf de
nævnte metaller udvindes, indføres andetsteds fra. F.
er sædet for den sachsiske myntindretning og et gammelt,
berømt bergakademi. Ved siden af bergverksdriften
drives der i F. en betydelig industri. Indbyggerantallet
udgjør for tiden vel 30 000.
Freibergen (Franches Montagnes), landskab i Schweiz,
kanton Bern, mellem Doubs og Val St. Imier. Klimaet
er koldt og jordbunden mager. Hovednæringsveiene er
akerbrug, kvægavl og urfabrikation.
Freiburg (fr. Fribourg). 1. Kanton i det vestlige Schweiz,
begrænset i nord og øst af kanton Bern og i syd og
vest af kanton Vaud (Waadt) og Neuchåtelsjøen. 1675
km.’ med 127 951 indb. (1900). Landet gjennemstrømmes
af Saane (Sarine), der deler det i to næsten ligestore
dele. Den sydlige, der opfyldes af F.-Alperne, har
fuldstændig alpenatur; den nordlige har skogrige høider og
er et af de bedste akerbrugsdistrikter i Schweiz; der
dyrkes hvede, rug, frugt, grønsager og hvidbeter. I 1901
fandtes i F. 78 fabriker med 2682 arbeidere. Efter
forfatningen af 7 mai 1857 danner kantonet en
repræsentativ-demokratisk fristat i det schweiziske edsforbund
og styres af «det store raad» (grand conseil), hvis med-
kemiker — ® Chemiker m ~
(e) chemist — (f) chimiste m.
kemisk — (t) chemisch — (e)
chemical — ® chimique, de
chimie.
ken(e)kjende, vide; øine, skjelne;
sj^nskreds.
kennbar ® kjendelig
kennel @ hundehus ; hi ; rende-
sten, pyt ; bo, have til huse (hund,
ræv); indsætte i hundehus.
kennen (t) kjende.
Kenner ® m, kjender.
Kennerschaft (t) f, -tum n,
kjendskab. forstaaelse indsigt,
kenntlich (t) kjendelig.
Kenntnis ® f, kjendskab,
kundskab. k.los ukyndig, uvidende.
K.nahme f, notis, gjennemsyn;
efterretning, k.reich
kundskabsrig.
Kennzeichen ® n, kjendetegn,
kriterium.
kennzeichnen ® karakterisere.
Kennzeichnung (t) f,
karakteristik.
kent @ kantre.
Kenterhaken (t) m,
kantre-kake.
kentern ® kantre; kuldseile;
sætte paa kant.
keramik — ® Keramik f — ©
the ceramic art - ® céramique f.
Kerbe ® f, kjerve, indsnit,
skaar.
Kerbel (t) m, (bot.) kjørvel,
kerben ® indskjære, kjerve.
Kerbholz (t) m, karvestok (til
notering af gjæld). auf dem K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
