Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frise ... - Ordbøgerne: K - kjæremaal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
653
Frisé—Fritfluen
654
km. bred landremse, der bestaar af sanddyner og staar
i forbindelse med Østersjøen gjennem det 380 m. brede
Pellauer Tief. I F. H. udmunder elvene Nogat, Passarge,
Frisching og Pregel.
Frise kaldes i arkitekturen det udsmykkede
horisontale felt under taglisten og kan i overført betydning
ogsaa bruges om smale belter, som begrænser eller
indrammer en flade. F. har sin eiendommelige form i de
Frise : Brudstykke af Thorvaldsen : Alexandertoget.
forskjellige stilarter; den bestaar i den doriske stil af
metoper og triglyfer, i jonisk og korintisk stil af
billed-relieffer; i den romanske stil forekommer hyppig bue-f.
F. kan være malet.
Friser, se F r i e s e r.
Frisere, se Frisure.
Frisindede studenterforening, Den, se Fram.
Frisisk, se Friesisk.
Frisk (sjøudtr.), om vinden, ganske sterk: f bris (se
Bris); f. kuling, svagere end stiv.
Friskare er et korps af frivillige, som optræder paa
egen haand, dels under oprør, dels under kamp med
ydre fiender. Navnet vandt hævd 1848- Under krigen
1848—49 deltog saadanne f. paa slesvig-holstensk side; i
Italien udmerkede Garibaldi sig netop som f.-høvding.
De franske francs-tireurs var ogsaa en slags f.
Friskytte kaldes i folketroen den, som har friskud,
d. e. skud, som ufeilbarlig træffer, hvad f. vil, selv i den
største afstand. F. staar i forbund med djævelen, og
nogle sagn fortæller, at f. kun har seks skud selv, medens
djævelen bestemmer, hvor det syvende skal træffe. Sagnet
er ofte behandlet af digterne, saaledes af F. Kind i teksten
til Webers opera «Der Freischutz».
Frisier (miliaria), et hududslet, som bestaar af smaa
indtil knappenaalshovedstore blærer og som stundom
optræder under febersygdomme (se ogs. Engelsk sved).
Fristbevilling, se Bergret.
Fristæder. Medens kjøbstæderne opr. stod under
kongens eller en geistlig eller verdslig fyrstes vern,
frigjorde mange af dem sig allerede fra den tidlige
middelalder for dette, saaledes i Italien, Flandern og Tyskland.
I Tyskland blev da f. betegnelse for de byer, som
frigjorde sig for et biskoppeligt herredømme (saaledes
Strassburg, Köln), rigsstæder for de tidligere kgl. (Aachen,
Nürnberg) og frie rigsstæder for de før under en verdslig
fyrste staaende (Lübeck). De tre arter forveksles dog
ofte og sammenfattes under navnet «frie og rigsstæder»
eller «frie rigsstæder». Alle mødte de fra 13 og 14 aarh.
paa rigsdagen og var selvstændige led af riget. Tallet
var i 15 aarh. omkr. 70, men sank siden stadig og var
fra 1815 4. Efter 1866 findes kun 3, de saakaldte «frie
hansestæder», Lübeck, Hamburg og Bremen. Sml. forøvr.
Kjøb stæder.
k j ær emaal-~k j øb
Frisure. For den menneskelige trang til at pynte sig
spiller udsmykningen af hovedet en væsentlig rolle.
Naturfolkene smykker hoved, lænder, arme og ben, selv
om de ellers ingen dragt bærer. De fletter haaret og
sætter det op paa den kunstfærdigste maade. Til pynt
bruges blomster, blade, glasperler o. 1. Mændene bærer
som tegn paa sin værdighed ofte et pandebaand (krone).
Af oldtidens kulturfolk ragede ægypterne hovedet; de
fornemme bar paryk og falskt fipskjeg. Assyrerne bar
langt, kunstfærdig kruset haar og skjeg (se planche
Frisuren, 1, 2), ligesaa medere og persere. De græske
mænd bar kort, studset skjeg og middelslangt haar,
kvinderne haaret kunstfærdig opsat, gjerne samlet paa
baghovedet, og ved hjælp af diademer, baand,
metal-striber, smale slør, net o. s. v. ordnet i de forskjelligste
façoner og farver (smig. Tanagrafigurer). Romerne
bar kort haar og skjeg, romerinderne det lange haar
dels med enkelt skil og nakkeknude, dels i de mest
ekstravagante opsætninger. I keisertiden var parykker
for damer almindelige, selv statuerne havde parykker for
at kunne følge de vekslende moder. I middelalderen
bar kvinderne haaret langt og udslaaet, i den høviske
tid (12—13 aarh.) med blomsterkrans (fr. chapelet, t. Schapel,
d. sepel) eller metalbaand (24) eller i baandomvundne
fletter, der laa over skuldrene (21). I 14 aarh. blev haaret
i to fletter lagt i ringe omkring ørene (26). I den
fransk-burgundiske tid (14—15 aarh.) skjultes forøvrigt haaret
næsten ganske under fantastisk hovedtøi (vulst, ital. balzo,
2, og hennin, 29, 30; smig. Dragter). De ital. damer
bar haaret friere, besat med net og perlebaand (28). I
16 aarh. kommer haaret igjen mere til sin ret med
Maria Stuart-f. (32). I 17 aarh. bæres frit nedhængende,
kruset «pony-haar» (à Venfant, 33; smig. Dragter).
Omkring aar 1700 er fontangens tid (s. d., 34). Fra 1714
blev f. lav med smaa lokker om panden, eller det pudrede
haar blev trukket tilbage paa baghovedet (35). Omkring
1750 tiltager f. i høide, og ogsaa damerne begynder med
parykker. Under Marie Antoinette antager den kolossale
og fantastiske former (36, 37). Fra 1785 bæres
hængelokker (à Venfant; smig. Dragter). Under revolutionen
faldt haaret frit; i empiretiden efterlignedes antike f. I
klokkeskjørternes, puf- og skinkeærmernes tid fik f. en
tilsvarende svulmende form af haarbukler (1820—35, 44,
46). Derpaa bæres haaret glatstrøget med pandeskil,
lange hængekrøller paa siderne og i flette rullet op paa
baghovedet (1835—47). Krøllerne viger derefter pladsen
for tilbagekjæmmet, bølget haar (1845—60), der
efter-haanden bliver dybt nedhængende i nakken, medens
hængekrøllerne samtidig igjen delvis indfinder sig (1860
—70). Fra ca. 1870 taarnes det bølgende haar op i en
høi opsætning, og pandehaar kommer paa mode; fra ca.
1880 sættes haaret op med en nakkeknude, der
efter-haanden rykker helt op paa hovedet med glat, stramt
opstrøget nakkehaar. Fra ca. 1890 sættes haaret op i store
valkeformede bukler, der til d. d. har tiltaget i omfang.
Frisvold, skydsstation og hotel paa sydsiden af
Vaage-vandet. Lom herred, Nordre Gudbrandsdalen.
Frisør, se Barberere.
Fritfluen (oscinis frit) er en liden 2—3 mm. lang og
glinsende sort flue, hvis 3 mm. lange hvidgule larve gjør
megen skade paa kornåkrene, især paa havre og byg.
kjæremaal se klage,
kjæreste — (t) Bräutigam m.
Braut f, Schatz m; der (die)
Verlobte — (e) betrotiied bride(grooin),
fiancé(e), intended, (vulg.)
sweetheart — (D fiancé(e) m (f); bon(ne)
ami(e) m (f).
kjærlig — (t) liebreich,
zärtlich, liebevoll - @ kind,
affectionate — (f) affectueux, tendre, doux.
kjærlighed - (t) Liebe f - (e)
love, affection; (heftig) passion;
(næste-) charity — (f) amour m;
affection, tendresse; piété (filiale);
charité; (lidenskabelig) passion f,
k.sforhold — ® Liebschaft f
-@ love — ® liaison f. k.shistorie
— (t) Liebschaft; Liebesgeschichte
f — (e) love-affair — (f) aventure
galante; historie amoureuse f;
roman m.
kjærre - ® Karren m - (e)
small car; cart — (f) charrette;
voiture (f) à un cheval.
kjærring - ® altes Weib n;
(foragtel.) Vettel f - © old wife
(woman), crone — (?) vieille (femme);
commère f; (om mænd) poltron
m. k.agtig — ® weibisch - (e)
effeminate — (f) de vieille femme ;
efféminé; poltron,
kjærv se bundt,
kjæse — ® Lab n — (e) rennet,
runnet — ® présure; caillette f.
kjæve - ® Kinnlade f, Kiefer
m; Kinnbacken m — @ jaw — (f)
mâchoire f.
kjøb - ® Kauf, Handel m
— @ purchase; (conclude a) bar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
