Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøstol ... - Ordbøgerne: K - Klippspringer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klode-klogskab
691
Fuchs—Fugger
692
universiteter, fra 1884 i Berlin. Han beskjæftigede sig
særlig med algebra og funktionslære, særlig funktioner,
som defineres ved differentialligninger.
Fuchs, Johann N ep om uk (1842—), østerr. komp.,
hof kapelmester i Wien, bekjendt ved operaen «Zingara»,
bearbeidelser af Händeis «Almirar; og Schuberts «Alfonso
og Estrella» o. a.
Fuchs, Karl (1838—), t. pianist, lærer og forfatter,
elev af Biilow, Kiel og Weitzmann; dr. phil.; ivrig
tilhænger af Riemann’s fraseringsteorier; især bekjendt
ved skrifter som «Die Zukunft des mus. Vortrags» (2 bd.,
1884), «Präliminarien zu einer Kritik der Tonkunst»
(1871), «Künstler und Kritiker» (1898) m. v.
Fuchs, Leonhard (1501—66), t. læge, fra 1535
professor i medicin i Tübingen og derhos en for sin tid
betydelig botaniker. Han var saaledes en af de første,
som selvstændig studerede sit lands planter, af hvilke
han ogsaa beskrev og afbildede et større antal.
Plante-slegten fuchsia er opkaldt efter ham.
Fuchs, Robert (1847—), østerr. komponist, broder
af ovenn. J. N. F., prof. ved Wienerkonservatoriet, har
skrevet pianoverker, symfonier og andre orkesterkomp.
Fuchs, Rut ger (1682—1753), sv. militær og politiker.
Deltog bl. a. som oberstløitnant i slaget ved Gadebusch
9 dec. 1712, hvor han saaredes haardt. Deltog i Karl XII’s
første angreb paa Norge (1716), blev adlet s. a. og udnævnt
til oberst. 1719 slog han ved Södra Stäket en langt
overlegen russisk hær, som vilde angribe hovedstaden, og blev
til løn for denne daad friherre og generalmajor. Under
frihedstiden tilhørte F. «huerne», hvem han, særlig som
overstatholder (fra 1739), gjorde vigtige tjenester.
Fu^chsia (bot.), siegt af natlysfamilien, smaa trær el.
buske, som hører hjemme i Amerika. Mange arter og
varieteter dyrkes som prydvekster paa grund af de vakre,
hængende blomster; disse har farvet, d. e. hvidt el. rødt,
sambladet og firefliget bæger; kronen, som ogsaa gjerne
er firetallig, kan være rød, hvid, blaa, enkelt eller
dobbelt. Frugten er et bær, som gjerne er længe
paa-siddende, og som er spiselig hos den vakre art f. fulgens.
I stuerne dyrkes f. hyhrida i talrige former, vekslende
med hensyn til blomsternes størrelse og farver. Andre
dyrkede arter er f. gracilis, et par m. høi busk med
rødlige dunhaarede grene og smaa rødfiolette blomster,
f. procumbens med lange, tynde, hængende grene, fine
blade og store, røde bær; den plantes mest i ampler. Til
de vakreste arter hører f. corymhiflora og f. coccinea.
Fuchsin, saltsurt rosanilin (C20H19N3, HCl), kem.
forb. af kulstof, vandstof, kvælstof og klor, er et
pragtfuldt, rødt farvestof, som dannes ved ophedning af en
blanding af anilin, paratoluidin og ortotoluidin med et
oksydationsmiddel, f. eks. nitrobenzol, og behandling af
det saaledes erholdte produkt med kogsalt. Det danner
metalgrønne krystaller, der i opløst tilstand farver uld,
silke og beiset bomuld rødt. F. har ikke stor anvendelse
længere, da farven er meget uegte, men har betydning
som det første trifenylmetanfarvestof, der fremstilledes
(se Farvestoffe). Ny-f. er et lignende stof, som
fremstilles paa anden maade.
Fucinosjøen [fatstnå-], se Celano.
Fu’cus, se Alger.
FuëgO, virksom vulkan i Guatemala, 3835 m.
Fuente Alamo, by i det sydøstlige Spanien, prov.
Murcia, n.v. f. Cartagena.
Fuente de Cantos, by i det sydvestlige Spanien,
prov. Badajoz (Estremadura), ved Sierra Morena; 8507
indb. (1900). F. har kobberminer.
Fuente Ovejuna [-J^Ûna], by i det sydlige Spanien^
prov. Cordoba (Andalusien), ved Guadiato; 11 777 indb.
(1900). F. har megen biavl.
Fuenterrabia, by i det nordlige Spanien, prov.
Gui-puzcoa, ved mundingen af Bidassoa; 4354 indb. (1900).
F. har en god havn, sjøbad og driver fiskeri.
Fuëros (sp., af lat. forum), benævnelse i Spanien paa
samlinger af retssedvaner og love, saaledes vestgoternes
lovbog, Fuero juzgo (forum judicum). Senere brugtes f.
om særlige provins- eller bylove og privilegier, især
baskernes fra 13 aarh.; disse f. gav baskerne stor
selvstændighed og hævdedes kraftig af dem, indtil de
ophævedes 1876 efter den anden karlistkrig.
Fuerteventüra el. Fort aventura, deri
sydøstligste af de Kanariske øer, ligger 100 km. fra Kap Luby
paa den afrikanske kyst; 1722 km.^ med 11 669 indb.
(1900). F. er 80 m. høi, har sandørkener og græsland
og driver kvæg- og frugtavl, fiskefangst, skibsfart og
cochenillehandel. Hovedstaden er Puerto de Cabras med
520 indb., men større er Artigua, La Oliva og Tuinese.
Fuga er en særegen mus. kunstform, hvori et kort
fremtrædende hovedtema (subjekt) afvekslende
gjennem-føres af to (el. flere) stemmer, først i hovedstemmen
(dux), saa i anden stemme (comes), medens hovedstemmen
medvirker kontrapunktistisk med et kontrasubjekt, der
i dobbelt-f. er et eget uforanderligt motiv, men i enkelt-f.
er noget friere formet. Efter gjennemførelsen af
hovedtemaet i alle stemmer (ekspositionen) følger gjerne en
mellemsats, hvori der udvikles friere og ofte meget
kunstfærdige konstruktioner. Afslutningen bestaar gjerne af
et orgelpunkt med forening af alle stemmer i en stretta
(Engführung). Berømte f.-komponister var de to
Ga-brielier, Frescobaldi, Froberger, Buxtehude, Bach
(instrumental), Händel (vokal) m. fl.
FugatO, fugeret, kaldes et i fri fugastil behandlet
selvstændigt musikstykke eller en fugaformet del af en
symfoni, sonate o. 1.
Fuge i murverk er mellemrummet mellem de enkelte
stene. F. udfyldes i regelen med mørtel og bør, da denne
er svagere end stenene, ikke være for store. Man skjelner
mellem de vandrette ligge-f. og de lodrette stød-f., hvilke
sidste bør være forskjøvet i forhold til hinanden i de
enkelte skifter, da muren derved faar bedre forbandt.
Lim-f. i træ gjøres saa tætte som muligt, men dog ikke
altfor glatte, da limet ellers ikke vil binde godt.
Fugger, t. kjøbmands- og adelsfamilie. Stamfaderen
var væveren Johannes F. fra Graben i nærheden af
Augsburg. Hans søn Johannes F. (d. 1409) tog 1368
borgerskab i Augsburg som væver og lærredshandler ;
død som en meget rig mand. Fra hans næstældste søn
Jakob nedstammer de nulevende linjer. Jakobs tre
sønner Ulrich, Georg og Jakob II hævede slegtens
anseelse ved egteskab med adelige damer. Ulrich
byggede det saakaldte F ugg ere i, et kvarter i Augsburg
med 106 boliger, som endnu eksisterer og udleies omtr.
gratis til fattige katoliker. Georgs sønner Raimund
klode — ® (Erd)kugel f;
Weltkörper m — (e) globe, sphere, ball
— (î) globe m, sphère f.
klodrian, klods — ® Klotz,
Tölpel, Tolpatsch m — (g) bungler,
(dagligtale) butterfinger; (raa)
bumpkin, lout; (enfoldig) simpleton,
muff - (f) lourdaud, maladroit m.
klods — @ Klotz, Block m —
(e) log, block, stock, stub, stump
— (?) morceau, bloc (m) de bois,
bûche f.
klods se klos.
klodset - ® plump, klotzig,
unbeholfen, schwerfällig,
ungeschickt — (e) clumsy, awkward,
left handed - ® lourd, grossier,
rustre; (keitet) gauche, maladroit.
klodsethed - ® linkisches
Wesen n ; Ungeschicktheit f — ©
awkwardness — (î) gaucherie,
maladresse f.
klog - ® klug, gescheit — (e)
prudent, judicious, clever,
sagacious; (not quite) in his senses;
(blive k. paa) make it out; wise
(woman) — ® intelligent;
(fornuftig, forstandig) sage, sensé;
(erfaren) avisé, entendu; fin, rusé;
.(jeg kan ikke blive k. paa det) je
n’y comprends rien, j’y perds mon
latin; (ne pas être) dans son bon
sens.
klogelig - ® klüglich —
prudently, wisely — (f) sagement,
prudemment.
klogskab - (t) Klugheit f-©
prudence, cleverness, sagacity —
ÖD intelligence ; sagesse f ; bon sens
m; finesse; prudence f. k.shen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
