Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fughetta ... - Ordbøgerne: K - klokke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klor-klotzîg
695
Fugle
696*
indre kant sterkt fremtrædende, benyttes ofte som
pudse-redskab. Af fingrene er undertiden tommelen forsynet med
en liden klo, hos strudsen ogsaa pegefingeren.
Archae-opteryx havde klør paa alle tre fingre. Nebpartiet
beklædes alm. af en fast, skarprandet hornmasse, sjeldnere
af et blødere hornlag. — Af hudkj ertler findes kun to
store kjertler paa halens overside; de bestaar indvendig
af talrige rør, som samler sig i kjertlens midte, hvorfra
fælles udførselsgang; udsondrer et fedtstof, hvormed
fjærene indsmøres; er størst hos vand-f. Hudskiftet
sker kun lidt efter lidt, ikke som hos reptilierne i store
flak ad gangen. — Hjernen er stor, mangler saa at sige
vindinger; hemisfærerne store paa grund af
stammegang-liernes sterke udvikling, pallium tyndt. Baghjernen er
stor med dybe tverfurer, sænket ned mellem de to lobi
optici. Rygmarven er opsvulmet ved for- og
baglemmerne. — Lugtesansen er svag, næseborene sidder
alm. nær nebroden; i næsehulen findes en fold, svarende
til reptiliernes næsemusling. De indre næsebor aabner
sig fortil i mundhulen. — Øiet er stort, synet skarpt;
senehinden fortil forsynet med en kegleformig ring af
benplader, der er specielt fremtrædende hos ugler (se pl.).
Paa nethinden, nær synsnerven, findes en tynd,
pigmenteret udvekst, kammen (pecten), som rager ind i
glaslegemet. Af øielaagene er det nederste størst og mest
bevægeligt; indenfor dette (nærmest næsebenet) findes en
blinkhinde, under denne i den forreste øiekrog en
har-dersk kjertel, i den bagerste en taarekjertel. — Hørselen
er god; den ydre øregang kort, dækket af fjær (eller en
klaf), i dens bund findes trommehinden, som ved en
enkelt, lang høreknokkel er forbundet med det ovale vindu;
lagena er en videre udvikling af krokodillernes; de
eusta-chiske rør munder uparret i mundhulen. —
Tarmkanalen. Tænderne mangler (undtagen hos archæopteryx
og tand-f.; s. d); den grovere bearbeidelse af føden er
henlagt til tarmkanalen, hvorfor spytkjertlerne er
reduceret. Tungen er af forskjellig form, alm. smal, stiv,
delvis forhornet; ofte udstrækkelig. Spiserøret er langt,
alm. nedentil forsynet med en udposning, kroen, som er
reservoir for føden (om specielle forhold hos duerne, s. d.).
Det fortsætter sig nedtil i den korte kjertelmave, i hvis
væg findes to slags kjertier, nogle smaa, talrige,
slim-afsondrende, andre større, forgrenede, som afsondrer et
fordøiende enzym. Det andet maveparti er kraasen, en
muskuløs sæk forsynet med kjertelrør, som afsondrer et
hornagtigt overtræk paa indsiden. Den fungerer hos
planteædende f. som tyggemave, et arbeide, der lettes ved
nedslugt grus o. 1. ;jhos kjødædere er den svagt bygget.
Tyndtarmen udgaar fra kraasen nær det sted, hvor
kjertel-maven munder ind; den er nederst forsynet med to alm.
meget lange (hos kjødædere delvis rudimentære)
blindtarme; fortsætter sig i den korte endetarm, der bagtil er
udvidet til en kloak. Leveren er stor, med galdeblære;
pancreas veludviklet. — Aandedrætsorganerne.
Luftrøret er langt, opstivet med brusk- eller benringe, danner
nedentil et afvigende bygget parti, trommen, som er
forsynet med en forbenet tverbjelke, stolen, der danner
skille for de to bronchier. Disses væg er her tynd, foldet
indover, danner en indre (sedvanlig ogsaa en ydre)
stemme-hinde, som kan sættes i bevægelse af den udstrømmende
luft. Det øvre strubehoved (larynx) er lidet og mangler
stemmeapparat. Undertiden findes midler til at forsterke
lyden; hos sangsvane, trane o. a. gjør luftrøret en stor
bugt ind i brystbenets fortykkede, hule kam, deraf
stemmens metalklang; hos andre (ænder, mergus) findes en
forbenet udposning paa trommen. Lungerne ligger paa
dorsalsiden, bestaar af en svampet bindevævsmasse
gjen-nemsat af talrige forgreninger fra bronchierne; i de fineste
grene, som er lukket i enden, foregaar respirationen.
Andre grene fortsætter sig som luftsække ud i legemet,
bl. a. ind i mange knokler, hvorved legemets vegt
formindskes. Indaandingen sker mest ved bevægelser af
ribbenene. — Blodkarsystemet er en udvikling af
krokodillernes, baade for- og hjertekammer er delt,
hjertekeglen mangler, ligesaa venstre arteriebue nr. 2, hvorfor
aorta kun dannes af den høire; arterielt og venøst blod
er helt skilt; det første gaar fra lungen gjennem venstre
for- og hjertekammer til legemet, det venøse fra legemet
gjennem høire for- og hjertekammer til lungerne. Blodet
har en konstant høi temperatur; blodlegemerne ovale
med kjerne. — Nyrerne er langstrakte, paa undersiden
fligede og stundom delvis sammenvokset, de ligger tæt
op til bækkenhvirvlerne; urinlederne munder adskilt i
kloaken; urinblære mangler; urinen er lys, tyktflydende.
— Forplantningsorganer n e. Hos den unge f.
udvikles begge eggestokke, siden reduceres den høire med
tilhørende Ovidukt (et rudiment findes hos nogle rov-f.).
Den venstre egleder aabner sig fortil ved en tragt i
bughulen (hvor eggestokken findes), bagtil i kloaken; den
bestaar af et længere rør med en udposning bagtil, børen.
Ligesom testiklerne er den opsvulmet og mere
fremtrædende i parringstiden. Begge testikler findes, ligger foran
nyrerne; sædlederne (vas deferens) udgaar fra smaa
bitestikler, udmunder i kloaken. Kjønslemmet er alm.
rudimentært, findes kun hos faa f. (ænder, struds o. a.).
Naar det forholdsvis særdeles store eg er udvokset, dannes
under gangen i Ovidukten hviden og skallets hinde, i børen
skallet, af kjertier nedenfor denne skallets pigment.
Egget er symmetrisk bygget, formen varierer fra mere
eller mindre rund til pæreformig etc.; dets størrelse i
forhold til f.-leg^ets meget forskjellig. Eg, som lægges
i aabne reder, er alm. farvede i lighed med omgivelserne;
de, som lægges skjult, sedvanlig hvide eller ensfarvede.
De udruges af begge forældre eller af hunnen alene
(sjelden hannen); en undtagelse danner megapodierne(s.d.).
Ofte løsner fjærene i partier paa brystet, der dannes
rugepletter, hvorved eggene kommer nærmere det varme
legeme. Alm. bygger f. før eglægningen et rede, der kan
være af meget forskjellig beskaffenhed og anbringes paa
eller over jorden, i jord- eller træhuller, paa trær, klipper,
undertiden paa flydende underlag; ikke sjelden mangler
rede, eggene lægges da paa den bare jord eller klippe
(se forøvrigt de enkelte afdelinger). Ungen er ved fødselen
dels nøgen, blind og ubehjælpelig, dels dunklædt og istand
til straks at følge forældrene. — Man skiller mellem
stand-f., der lever aaret rundt i samme trakt, strøg-f.,
som streifer videre omkring, og træk-f., som foretager
aarlige vandringer mod syd. Men vi finder her alle
overgange; i gunstige vintre bliver mange træk-f. tilbage,
medens til andre tider enkelte strøg- og stand-f. kan
trække sydpaa. Trækket sker alm. for fødens skyld,
men ikke alt kan forklares ud fra dette. Saavidt muligt
klor — ® Chlor n — ©
chlorine — ® chlore m. k.kalk —
(t) Chlorkalk m - (e) chloride of
lime — (f) chlorure (f) de chaux.
kîoral — (t) Chloral n - @ &
® chloral m.
kiore — (t) kratzen — © scratch
- (f) égratigner, gratter.
kloroform — Chloroform n —
© chloroform — (f) chloroforme m.
kloroformere — ®
chloroformieren — @ chloroform — (f)
chloroformer.
klos (op, ind til) - ® dicht
(hart, nahe) an, bei(m Winde) —
(g) dose, (dagligtale) chock; (k. til
vinden) keep her to! — (f) tout
près de; (til vinden) au plus
près.
kloset - (g Klosett n, Abtvitt
m - (e) water-closet, W. G. —
® cabinet m (d’aisances),
garde-robe f.
Kloss ® m, klump ; (kjød-,
mel)-bolle.
kloster - ® Kloster n - ©
cloister, monastery, convent, abbey ;
(nonne-) nunnery; (gaa i k.) turn
monk ; take the veil — (?) couvent ;
(større munke-) monastère ; (strengt
afsondret) cloître m ; (gaa i k.) ogs.
se faire religieux.
klosterlig - ® klösterlich
-© conventual, monastic - ®
claustral, de couvent, monastique.
Klotz (t) m, klamp, klods ;
sagkrak, (hugge)stabbe ; kvist (i ved);
klods, tølper.
klotzig (D klodset; vældig,
forfærdelig (rig), en masse (penge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
