Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtighed ... - Ordbøgerne: K - klynk(en) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
703
klæde-klæder
Fükui (før Sakata), by i Japan paa øen Nippon nær
vestkysten; 50155 indb. (1903). Stor handels-og industriby.
Dens havneby heder Sakai, har 54 040 indb.
Fukujama^ sjøby i Japan, paa sydspidsen af øen
Jesso ved Tsngarustrædet, omtr. 15 000 indb.
Fukuo’ka, by i Japan ved Koreastrædet paa
n.v.-kysten af Kiusjiu; 71 047 indb. (1903). Stor
silkeindustri. Mange templer i omegnen.
Fulber (af raandingoerne kaldt fulah, af haussaernp
fellani, i Bornu fellatah) er et austral-afrikansk
nomadefolk, som i legemsbygning, sprog og levevis bestemt
adskiller sig fra negerne, men hvis etnologiske stilling
man hidtil ikke har kunnet bestemme. De har trængt
sig ind i negerstaterne i næsten hele Sudan og oftest,
trods sit ringe antal, indtager de en herskende stilling.
Ved blanding mellem fulbemænd og negerkvinder er
det rene racepræg udvisket. Hudfarven er mat
bronce-farvet, bygningen slank med smale skuldre og
temmelig fladt bryst parti ; panden er høi og hvælvet, øinene
store, næsen bred, haaret kruset, men ikke uldhaar. I
modsætning til de hovedsagelig akerbrugende negere er
kvægavl f.s hovederhverv; nomadelivet med de store
hjorder har betinget deres
frem træn gen. Hvor f. har
sat sig fast, har de
imidlertid lært af negerne og
med sin større intelligens
overfløiet sine læremestre;
de har med dygtighed
optaget akerbruget og, mod
almindelig afrikansk skik,
som mandsarbeide; de er
skattede smede, vævere,
læderarbeidere og
pottemagere. F. er fanatiske
muhammedanere, og den
religiøse propaganda har
været medvirkende aarsag
til de erobringstog, som i
løbet af 19 aarh. har
hævet dem fra en ubemerket
stilling og spredt dem fra Futa Djallon i vest hen mod
Abessiniens grænse. I mandingo- og haussastaterne har
de grundlagt riger (Massima, Sokoto, Gando); langt videre
mod øst indtager de en fremtrædende plads, men yderst
(i Kordofan og Dar-Sennar) er de underlegne overfor
det talrige indfødte element.
Fuld (sjøudtr.), fuldt seil, udspændt forover af vinden,
saa det drager skibet fremover, modsat bak (s. d.). Fulde
seil betyder ogsaa med alle seil sat.
Fulda, Ludwig (1862—), t. digter, f. i Frankfurt a.
M., kom fra filologien og litteraturhistorien over til
digtingen, hvor han har udmerket sig ved sin glatte teknik,
tilegnet i Heyses skole. Han debuterede med lette
lystspil, udgav flere digte: cSatura» (1884), «Sinngedichte»
(1888) og «Gedichte« (1890), alt formfuldendt epigonpoesi.
Sluttede sig til naturalisterne og Ibsendyrkerne, kom
ind i ledelsen af Freie Bühne og leverede det første
tyske arbeiderdrama: «Das verlorene Paradies» (1890);
han oversatte udmerket Ibsens digte. Derefter brød han
med naturalismens snævre æstetik i sit eventvrdrama
Fukui—Fuldmagt
704
Ung fulbe-kvinde
paa vers: «Der Talisman» (1893), som maaske skyldes
indflydelse af Drachmann, og fremkaldte en hel ny
eventyrdigtning i den samtidige t. litteratur. Hans seneste
dramaer er: «Novella d’Andréa»(1903), «Maskerade» (1904),
«Der heimhche König» (1906), «Der Dummkopf» (1907).
Fulda, elv i Nord-Tyskland, begynder paa Rhönfjeldet
paa grænsen af Bayern og rinder nordover forbi byerne
F. og Kassel, indtil den ved Munden forener sig med
Werra; den samlede elv kaldes saa Weser; 180 km. lang.
Fulda, by i Preussen i prov. Hessen-Nassau, ved elven
F.; 16 900 indb. (1900). F. er en gammel by med flere
gamle bygninger, deriblandt resterne af en kirke fra
omkr. aar 900. Der er megen industri og livlig handel,
især med korn og kvæg. Bispesæde, mange skoler,
hospitaler og velgjørenhedsindretninger.
Fuldbaaret er et menneskefoster, naar dets længde
er omtr. 50 cm., dets vegt omtr. 3.250 kg. De fine
uldhaar findes kun paa skuldrene, undertiden ogsaa paa
hofterne. Neglene skal være faste og rage frem foran
fingerspidserne. (Jfr. art. og pi. Foster.)
Fuldbefaren (sjøudtr.), se Befaren.
Fuldblodighed, en’tilstand, der viser sig med
svulmende hud med sterk karfyldning, især i ansigtet, faste
bløddele, tilbøielighed til hjertebanken, svimmelhed, susen
for ørerne. Aarsagen er ikke en forøget blodmængde,
men en abnorm fordeling af blodet.
Fuldblodshest, se Hesteracer.
Fuldbygget (sjøudtr.), om fartøi: fyldig i formen,
kort og bredt i forhold til længden.
Fuldbyrdelse, se Eksekution.
Fulde seil, se Fuld (sjøudtr.).
Fuldhov er en hov, i hvilken saalen (underfladen) er
hvælvet nedover (konveks) istedetfor som normalt opover
(konkav).
Fuldmaane, se M a an en.
Fuldmagt. Et f.s-forhold foreligger, hvor en person
(fuldmægtigen) enten i kraft af særlig bemyndigelse eller
i kraft af sin stilling til en anden (f.s-giveren) er
bemyndiget til at handle paa dennes vegne i et forhold af
retslig betydning eller til i større eller mindre
udstrækning at varetage hans tarv. Forholdet giver anledning
til en række tvil paa mange hold. F. eks.: 1.
Ligeoverfor tredjemand. Hvor der foreligger en skriftlig f.^
faar man holde sig til en rimelig fortolkning af denne,
og hvor bemyndigelsen ligger i fuldmægtigens stilling,
vil ofte skik og brug have fastslaaet de nærmere
begrænsninger, og ellers faar man holde sig til, hvad der
med rimelighed kan lægges i stillingen. I enkelte
tilfælde har lovgivningen selv sat grænserne, saaledes for
skibsførere ved sjøloven af 20 juli 1893 §§ 48 ff. og for
prokurister ved lov af 17 mai 1890 nr. 6 kap. 3. Som
alm. regel kan man sige, at salg af fast eiendom eller
skib ligger udenfor fuldmægtigens omraade, hvor ikke
særlig f. foreligger. Hvorvidt f.s tilbagekaldelse har
nogen betydning for tredjemand, kan ofte være tvilsomt,
men som regel kan man vel sige, at dette kun er
tilfælde, hvor han kjendte til eller burde kjende til
tilbagekaldelsen. Har fuldmægtigen inden de nævnte grænser
handlet ligefrem i f.s-gi v er ens navn, er det denne,
som indtræder i direkte forpligtelses-og rettighedsforhold
til tredjemand, uden at fuldmægtigen selv indtræder i
adhésion, adhérence, viscosité,
agglutination f.
klæde — ® Tuch n; (k.s)
tuchen — © (dække) cloth ; (stoffet)
woollen cloth, broadcloth — 0
(dække) toile, couverture f; (stoffet)
drap m.
klæde vb - (t) (be)kleiden;
(eim. gut) lassen, stehen; (k. sig
paa, af) sich ankleiden, -ziehen,
sich auskleiden, - ziehen - (e) clothe,
dress; become, be becoming, sit
well on; (k. sig paa) dress; put
on one’s clothes; (k. sig af) undress,
take off one’s clothes; (være klædt
i) wear; (k. sig om) change one’s
clothes — (f) habiller, vêtir;
(beklæde) revêtir, couvrir, garnir,
tapisser, draper; (passe, sømme sig)
aller (convenir) à; (k. af) désha-
biller; (k. sig om) changer d’habits,
de costume, de toilette.
klædedragt, klædning - ®
Tracht, Kleidung f - © dress,
apparel ; suit of clothes —(f) habit(s\
vêtement, costume m.
klædehandel — ©Tuchhandel
m — (ê) cloth trade — (f)
commerce (m) de drap, draperie f.
klædehandler — (î) Tuch-
händler m — @ clothier, drapier
— (D marchand de drap, drapier
m.
klædelig - ® kleidsam — (§)
becoming, graceful — (f) qui va
bien (à q), avantageux, flattant ;
qui convient (à q), convenable (à,
pour).
klæder - ® Kleider pl. Kleid,
Gewand n — © clotbes, garments
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
