Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galeislaver ... - Ordbøgerne: K - koral ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Korn—Körper
787
Galgemand—Galilei
788
Galgemand (t. Galgenmännlcin), en alrunerod, som
voksede under galger, havde menneskeskikkelse og
besad den egenskab at kunne gjøre golde hustruer
frugtbare. Troen paa g. var alm. baade i Vest-Europa og i
Orienten og er meget gammel. Den nævnes allerede af
Homer, og Plinius fortæller, hvordan den skal udgraves.
(Se Alrune.)
Galgenfristjgalgenfugl, galgenhumor, seGalgel.
Galgocz, se Frels tad ti.
Galhvepse (cijnipidæ), en familie af smaa hvepse
med fra siden sammentrykt bagkrop, hvis hunner ved
hjælp af en læggebrod lægger eg i voksende plantedele,
især paa eketrær. Herved opstaar som følge af larvens
irritation af cellevævet forskjellig formede «galler» (s. d.),
hvori larven lever. Hos endel g. afveksler regelmæssig
generationer bestaaende af hanner og hunner og af
udelukkende hunner med hinanden; disse er af forskjelligt
udseende og frembringer ogsaa ganske forskjellige galler.
Paa eketrær findes mangfoldige slags g.-galler, baade paa
blade, knopper, blomster, frugter, grene og rødder. Paa
grund af deres store garvesyregehalt benyttes enkelte af
dem til garvning, andre til blækfabrikation og farvning,
saasom «aleppogaller», frembragt af g. cynips iinctoria
paa quercus infectoria i Middelhavslandene. Paa roser
findes alm. en eiendommelig moslignende galdannelse,
«bedeguar» (jfr. Galler). Endel g.-arter frembringer
ikke galler, men lever snyltende.
Galiäni, Fernando (1728—87), ital. politiker og
økonomisk forfatter. Var 1759 — 69 diplomatisk
udsending fra Neapel i Paris, hvor han traadte i nær
forbindelse med encyklopædisterne. Hans righoldige
korrespondance giver fortræffelige bidrag til forstaaelsen af
samtidens aandsliv. G. er vittig, frivol, spottelysten,
uden dybere overbevisning. Navnlig forfulgte han
fysiokraterne (s. d.) med sin spot. Hans økonomiske
hovedverk er «Samtaler om kornhandelen» (Paris 1764), som
forsvarer statskontrol med kornhandelen og anbefaler
forbud mod udførsel af korn.
Galicien (sp. Galicia), landskab i det n.v. Spanien, ud
mod Atlanterhavet, omfatter omtrent de nuv. provinser
Coruna, Pontevedra, Orense og Lugo; omtr. 29 000 km.^
med omtr. 2 mill, indb., d.e. 70 pr.km.’^ Deter et fjeldland
fyldt af en mængde fjeldkjeder; den største elv er Minho,
som rinder i s.v. retning, tilslut paa grænsen af Portugal.
Kysten er dybt indskaaret af havet, saa den ligner lidt
den norske, og her er der mange gode naturhavne i
modsætning til paa den spanske kyst ellers.
Regnmængden er større end paa de fleste andre steder i
Europa. Landet er frugtbart og godt dyrket; der findes
mange nyttige mineraler, og handelen og skibsfarten er
meget livlig. Indbyggerne er beslegtede med portugiserne;
bønderne er trods landets rigdom fattige, da jorden eies
af et faatal, og mange udvandrer derfor.
Gali’ctis, siegt tilhørende maarfamilien. To arter er
kjendt fra Sydamerika.
Galilei, Alessandro (1691—1737), ital. arkitekt.
En af barokens første kunstnere. Hovedverker:
Lateran-kirkens façade og Cappella Gorsini smst.
Galilei, Galileo (1564—1642), ital. fysiker og
astronom, en af alle tiders største genier og den egentlige
grundlægger af den moderne eksperimenterende natur-
videnskab, var født i Pisa som søn af den som
matematiker og musikteoretiker bekjendte Vincenzo G. fra
Florens. 1581 kom G. til universitetet i Pisa for at
studere medicin, men hengav sig snart til matematiske
og fysiske studier og opdagede 1583, efter sigende ved
at betragte de svingende lysekroner i Pisas domkirke,
at pendelsvingninger sker med samme svingetid, om
svingebuerne er smaa eller store. 1585 vendte han
tilbage til Florens, studerede Archimedes, opfandt den
hydrostatiske vegt og udgav et arbeide om legemers
tyngdepunkt (1587), som vakte saa stor opsigt, at han
1589 for tre aar fik en matematisk lærestol ved
universitetet i Pisa. Paa den tid raadede den aristoteliske
naturfilosofi (se Aristoteles) uindskrænket; G. indsaa,
at den nysnævnte pendellov kom i strid med Aristoteles’
lære om faldbevægelsen, og det lykkedes ham gjennem
eksperimenter, som ved denne anledning blev indført
som videnskabeligt hjælpemiddel, at opdage de rigtige
love for faldbevægelsen (se Fald), saavelsom for jevn
og jevnt accelererende bevægelse overhovedet. Disse
undersøgelser, som først
afsluttedes i hans
berømte verk «Discorsi e
dimonstrazioni
matema-tiche intorno a due nuove
scienze attenenti alla
mechanica ed ai
movi-menti locali» (Leyden
1638), blev grundlaget for
dynamiken (se
Bevægelse). 1592 flyttede G.
til Padua, hvor han i de
følgende 18 aar samlede
en stedse voksende skare
af tilhørere fra alle lande
bl. a. den senere svenske
konge Gustaf Adolf. I
denne tid fandt han loven
for accelerationen,
opfandt proportionspasseren og lufttermometeret
og indførte principet om
de virtuelle hastigheder i mekaniken, et princip, som
senere fik grundlæggende betydning i Lagranges
analytiske mekanik. I 1609 hørte G. rygter om den
første kikkert, som var konstrueret i Holland, og det
lykkedes ham selv at sammenstille saadanne, hvoraf
et eksemplar endnu opbevares i Florens. Han sendte
en kikkert til sin regjering i Venedig, som til tak
tredoblede hans løn og gjorde ham til professor for
livstid. Hvad G. nu med sin kikkert saa paa
himmelen, var egnet til sterkt at rokke ved de dengang
raadende forestillinger om verdenssystemet. Paa maanen
saaes fjelde og sletter. Melkeveien var ingen taage, men
et mylder af stjerner, omkring Jupiter saaes fire maaner
at kredse, Merkur og Venus viste sig at have «faser»
ligesom maanen. Disse opdagelser talte afgjørende for
rigtigheden af det coppernikanske verdenssystem og bragte
de gjængse forestillinger, som grundede sig paa det
ptolemæiske system, til at vakle. G., som havde ombyttet
sin stilling i Padua, i den frie venetianske republiks
Gali]
Galile
Garbe f — (e) sheaf of corn — (?)
gerbe f. k.blomst - (t)
Kornblume f — (g) com flower, corn
bluebottle — (|) bluet m. k.mo
- ©Wetterleuchten n - (e) corn ,
heat-lightning - ® éclair (f) de
chaleur.
Korn ® n, korn; rug;
sigtekorn; m, kornbrændevin =
K.-branntwein m. K.dieme(n) f
istak,
(m), kor
-schob
Körnchen (t)
gran, smule.
korne sig — (t) (s
- @ grain, granulate
grener, (se) granuler.
Korneikirsche (t)
kirsebær.
ik = K.feimen,
lidet korn ;
sich) körnen
e - ® (se)
körnen ® korne, granulere;
lokke (med henstrøet korn).
kornet — (t) körnig — @
gra-nulary, granulous - (f) grenu,
granulé.
kornet — ® Kornett m — ©
cornet — (î) cornette m.
körnig ©kornet, grynet ;
kjerne-fuld, kraftig.
Kornmohn ® m, kornvalmue
= K.rose f.
Kornnelke, -rade (t) f, -raden
m, klinte.
korp se ravn.
Körper (t) m, legeme; krop;
skrog; korporation, forsamling.
K.fülle f, korpulence. K.mass
n, kubikmaal. K.strafe f,
korporlig straf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
